VN skriver:
Tror mest af alt, at jeg bare har brug for at komme ud med det.. 
Jeg er så tæt på bare at give op nu, jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det skal være så svært. Nu har vi prøvet (ikke så længe, men stadig bare rigtig utålmodig) siden januar. Jeg var bare SÅ sikker på at den var her denne gang, men nej. Det er så drænene at håbe og tro på noget, og der bare intet sker. Tænker hver gang min mens kommer, på hvor stor baby som gik tabt ville være. Det er så hårdt!
Ægløsnings teste, graviditetsteste.. Jeg kan simpelthen ikke mere. Hvordan gør i det??
Ønsket er så stort, men skuffelsen gør bare så voldsomt ondt hver eneste måned..
Måtte lige ud med det, ved ikke hvem der ellers gad at høre på mit brok. Så tak! Tak fordi du tog dig tid til at læse 
Først og fremmest et 
.
Jeg kender godt den følelse af man er helt oppe i starten fordi, hver måned er et håb om man er den heldige og man står med de gode følelser.
Når det så er sagt, så (uden at lyde for hård) er du nød til at slappe af - du stresser dig selv og din krop i dette tilfælde. Det gør virkelig skade end gavn og kan bl.a være med til at kroppen går i den negative retning.
Nu ved jeg ikke om du har børn, og hvor gammel osv du er.
Men der tid nok, og du skal give dig selv tid til glæden ved alt dette. Vi har fx prøvet at få vores første i over et år og stadig intet held her, og jeg må ærlig sige jeg tænker ikke så meget over det nu som i starten.
Jeg brugte også sygelig mange penge i start på test osv. Det må jeg ærlig indrømme det dræner en mere end noget andet - så gør dig selv den tjeneste, lær din krop at kende. Jeg køber ikke test længere og det er SÅ befriende 
.
Godt råd - bare hav det dejligt med din kæreste, vær intime når det lyster osv og så skal det nok komme 
