Samvær

Hej  

andre der oplever hvis barn/børn i 4-5års alderen, ikke har lyst til samvær med den anden forældre? - og bliver rigtig ked når barnet/børnene bliver hentet. 

Hvordan takler i det?

Anonym skriver:

Hej  

andre der oplever hvis barn/børn i 4-5års alderen, ikke har lyst til samvær med den anden forældre? - og bliver rigtig ked når barnet/børnene bliver hentet. 

Hvordan takler i det?

 

Med mindre der er en klar fortstående viden om, at der er noget galt med forholdene hos den anden forældre, vil mit råd rent fagligt være at rumme og anerkende det svære i overleveringen, men også hjælpe barnet med at sætte ord på det spændende og gode ved at være hos den anden forældre.

Jeg bliver nysgerrig på, hvordan samarbejdet mellem jer er? Ofte kan børn mærke, hvis der er knas i samarbejdet, og kan reagere som du beskriver, som en respons på konflikten.

Derudover er det sådan for mange delebørn, at skiftedag er sindssygt hård. Jeg har lige været på kursus omkring skilsmisse og børns rolle i samme, og skiftedag er for mange børn forbundet med mange svære følelser, og for nogen børn følelsesmæssige udbrud. Og mange forældre tolker det som modstand mod den forældre, som barnet skal hjem til, men det er slet ikke det, det handler om. Det er selve det med at skifte hjem, der er det hårde. Men for mindre børn kan det være svært at italesætte, så er det nemmere at sige, at man bare ikke vil hjem til far/mor. Men når de så lige har fået lov at falde til ro det nye steder, så er alt jo fint.

Det er et emne, som man  virkelig skal tackle med omhu. Vi forældre har ofte en idé om, at vi gør det bedst. Og hvis der er en snert af konflikt ift. den anden forældre, kan man meget hurtigt komme til at tolke tvetydige signaler i retningen af, at der er noget galt hos den anden forældre.

Men som regel er det en reaktion på skiftet. Og det er en reaktion man skal rumme, men også hjælpe barnet med at bearbejde konstruktivt.

Det er meget normalt og handler oftest om adskillelses situationen frem for noget andet.

min bonus datter var også ked af det når hun skulle på samvær. Samtidig var hun også led af det når hun skulle hjem til mor igen.. Her handlede det om hele skiftet og ikke så meget hvor hun var. Det at sige farvel var bare for hårdt..

så det kan godt bare være en overgang barnet skal igennem

Anonym skriver:

Hej  

andre der oplever hvis barn/børn i 4-5års alderen, ikke har lyst til samvær med den anden forældre? - og bliver rigtig ked når barnet/børnene bliver hentet. 

Hvordan takler i det?

 

Min søn bliver i perioder meget ked af at skulle hjem til sin far - jeg er ret overbevist om at alt er ok der, udover det selvf er anderledes og mor er der ikke 

Jeg plejer at tage en snak med far, og de laver noget ekstra hyggeligt, tit bare ham(uden lillesøster og bonusmor) og far, og det plejer at hjælpe, men ellers masser af forståelse for at han syns det er svært til tider, og selvom han tigger og græder er jeg jo også nødt til at holde fast på at han skal afsted, det er En aftale mor og far har lavet og vi er de voksne, at vi begge elsker ham og at far jo også savner ham når han er hos mig.

Jeg syns virkelig det kan være svært og selvom jeg har delt ham hele hans liv går jeg stadig fra børnehaven med en klump i halsen torsdag morgen i fars uger, men jeg forsøger altid at være glad og forventningsfuld og optimistisk på hans vegne, så han ikke mærker mine følelser... 

Bebsen skriver:

Min søn bliver i perioder meget ked af at skulle hjem til sin far - jeg er ret overbevist om at alt er ok der, udover det selvf er anderledes og mor er der ikke 

Jeg plejer at tage en snak med far, og de laver noget ekstra hyggeligt, tit bare ham(uden lillesøster og bonusmor) og far, og det plejer at hjælpe, men ellers masser af forståelse for at han syns det er svært til tider, og selvom han tigger og græder er jeg jo også nødt til at holde fast på at han skal afsted, det er En aftale mor og far har lavet og vi er de voksne, at vi begge elsker ham og at far jo også savner ham når han er hos mig.

Jeg syns virkelig det kan være svært og selvom jeg har delt ham hele hans liv går jeg stadig fra børnehaven med en klump i halsen torsdag morgen i fars uger, men jeg forsøger altid at være glad og forventningsfuld og optimistisk på hans vegne, så han ikke mærker mine følelser... 

Jeg ved også, at alt er godt hos den anden forældre, de laver også mange spændene ting og rigtig hygger med hinanden. 

vi har et godt samarbejde, slet ingenting der. Jeg er bare frustreret over at det bliver ved med at være så svært for barnet at takle og kommer med mange udbrud og er noget så ked af det, bange for at jeg bliver væk, når barnet er hos den anden, det siger barnet til mig. Og jeg giver selvfølgelig klar udtryk for at det er jeg ikke, at jeg er der når barnet kommer hjem igen osv.. 

Jeg prøver virkelig også at være positiv omkring at barnet skal afsted, og viser glæde.. 

Og vi har også som forældre sat at vi har bestemt at barnet skal have samvær osv osv ..

 det ikke nemt .. 

Newsence skriver:

Det er meget normalt og handler oftest om adskillelses situationen frem for noget andet.

min bonus datter var også ked af det når hun skulle på samvær. Samtidig var hun også led af det når hun skulle hjem til mor igen.. Her handlede det om hele skiftet og ikke så meget hvor hun var. Det at sige farvel var bare for hårdt..

så det kan godt bare være en overgang barnet skal igennem

Ja, for her giver den anden forældre udtryk for, at der intet er på dagen nr 2 og frem.. Men at det kun er den første dag, barnet vil hjem og giver udtryk for at barnet savnet mig og rigtig ked af det.. 

Nogen gange får jeg bare følelsen af at jeg svigter, når barnet er så ked af det, at det hulker pga savn. Følelsen af at jeg ikke høre på hvad barnet siger - men igen man kan nemt over signalere tingene og gør dem værre end de er.. Men man vil jo bare barnet det bedste..

Med mindre der er en klar fortstående viden om, at der er noget galt med forholdene hos den anden forældre, vil mit råd rent fagligt være at rumme og anerkende det svære i overleveringen, men også hjælpe barnet med at sætte ord på det spændende og gode ved at være hos den anden forældre.

Jeg bliver nysgerrig på, hvordan samarbejdet mellem jer er? Ofte kan børn mærke, hvis der er knas i samarbejdet, og kan reagere som du beskriver, som en respons på konflikten.

Derudover er det sådan for mange delebørn, at skiftedag er sindssygt hård. Jeg har lige været på kursus omkring skilsmisse og børns rolle i samme, og skiftedag er for mange børn forbundet med mange svære følelser, og for nogen børn følelsesmæssige udbrud. Og mange forældre tolker det som modstand mod den forældre, som barnet skal hjem til, men det er slet ikke det, det handler om. Det er selve det med at skifte hjem, der er det hårde. Men for mindre børn kan det være svært at italesætte, så er det nemmere at sige, at man bare ikke vil hjem til far/mor. Men når de så lige har fået lov at falde til ro det nye steder, så er alt jo fint.

Det er et emne, som man  virkelig skal tackle med omhu. Vi forældre har ofte en idé om, at vi gør det bedst. Og hvis der er en snert af konflikt ift. den anden forældre, kan man meget hurtigt komme til at tolke tvetydige signaler i retningen af, at der er noget galt hos den anden forældre.

Men som regel er det en reaktion på skiftet. Og det er en reaktion man skal rumme, men også hjælpe barnet med at bearbejde konstruktivt.

Hvordan hjælper man bedst? 

Altså vi har børnehaven med indeover, da det har stået på længe i forskellige udbrud. 

Både jeg, den anden og børnehaven ved at barnet har det godt begge steder, vi som forældre har et fint og godt samarbejde, kan ses, holder fødselsdag sammen for barnet osv (de to bonus forældre er ligeså gode og indeover) så vil mene vi har et godt og fint samarbejde allesammen og vi alle er enige om at alt godt til barnet. 

barnet er meget "afhængig " af mig - men barnet har os været sammen med mig siden fødselsen og derimod den anden har rejst meget gør det til tider stadig meget .. 

Synes det hårdt at se ens lille barn bryde så meget sammen ved aflevering. 

vi dom forældre, har os sagt til barnet at barnet skal på samvær ved den anden forældre, det har vi bestemt - men udbrudene er der stadig i samme grad. 

Siger voldsomme ting feks. "En LEGO mand har et surt hovede, hele verden brød sammen, indtil jeg finger et glad hoved og sætter på. 

Banret får en dåse sodavand lige pludselig går barnet i helt i selvsving, at den havde barnet ikke fortjent, og den skulle tilbage, barnet var ond osv osv .. 

Vil ikke i børnehave fordi barnet er bange for at den anden henter osv .. 

Barnet har det så godt hos den anden forældre, så forstår ikke at det er så svært.. 

Anonym skriver:

Hvordan hjælper man bedst? 

 

Altså vi har børnehaven med indeover, da det har stået på længe i forskellige udbrud. 

Både jeg, den anden og børnehaven ved at barnet har det godt begge steder, vi som forældre har et fint og godt samarbejde, kan ses, holder fødselsdag sammen for barnet osv (de to bonus forældre er ligeså gode og indeover) så vil mene vi har et godt og fint samarbejde allesammen og vi alle er enige om at alt godt til barnet. 

barnet er meget "afhængig " af mig - men barnet har os været sammen med mig siden fødselsen og derimod den anden har rejst meget gør det til tider stadig meget .. 

Synes det hårdt at se ens lille barn bryde så meget sammen ved aflevering. 

vi dom forældre, har os sagt til barnet at barnet skal på samvær ved den anden forældre, det har vi bestemt - men udbrudene er der stadig i samme grad. 

Siger voldsomme ting feks. "En LEGO mand har et surt hovede, hele verden brød sammen, indtil jeg finger et glad hoved og sætter på. 

Banret får en dåse sodavand lige pludselig går barnet i helt i selvsving, at den havde barnet ikke fortjent, og den skulle tilbage, barnet var ond osv osv .. 

Vil ikke i børnehave fordi barnet er bange for at den anden henter osv .. 

Barnet har det så godt hos den anden forældre, så forstår ikke at det er så svært.. 

 

Åh, det er jo noget nær umuligt at rådgive ordentligt uden at kende barnet, barnets miljø, barnets personlighed i det hele taget, opvækst osv. Så jeg kan kun skrive i generelle vendinger. Om det er relevant for jeres barn vil jeg aldrig kunne udtale mig om uden at kende baggrunden.

Men baseret på du skriver, lyder det til at overgangene er rigtig svære trods godt samarbejde og god trivsel hos begge. Hvordan plejer i at forberede hende på overgangen? Hvordan sker skiftet fra den ene til den anden? Hvor længe før skiftet reagerer hun?

Hvordan reagerer barnet på at være adskilt fra dig i øvrigt? Reagerer barnet også på at skulle hjem igen? Hvordan adskiller eller ligner jeres tilgang til opdragelse hinanden?

Som du kan høre, er der virkelig mange ting, der spiller ind for at få et svar der er bare en smule meningsgivende for jeres specifikke situation..

Anonymor skriver:

Åh, det er jo noget nær umuligt at rådgive ordentligt uden at kende barnet, barnets miljø, barnets personlighed i det hele taget, opvækst osv. Så jeg kan kun skrive i generelle vendinger. Om det er relevant for jeres barn vil jeg aldrig kunne udtale mig om uden at kende baggrunden.

Men baseret på du skriver, lyder det til at overgangene er rigtig svære trods godt samarbejde og god trivsel hos begge. Hvordan plejer i at forberede hende på overgangen? Hvordan sker skiftet fra den ene til den anden? Hvor længe før skiftet reagerer hun?

Hvordan reagerer barnet på at være adskilt fra dig i øvrigt? Reagerer barnet også på at skulle hjem igen? Hvordan adskiller eller ligner jeres tilgang til opdragelse hinanden?

Som du kan høre, er der virkelig mange ting, der spiller ind for at få et svar der er bare en smule meningsgivende for jeres specifikke situation..

Jeg plejer at snakke med barnet om at imorgen skal barnet hjem til den anden forældre, og barnet regere med at det vil det ikke, det vil blive hjemme ved mig og vil det samme aften ikke sove.. 

Vores opdragelse er lidt forskellige, jeg er lidt blød og den anden er mere hård .. 

Ved gensyn giver barnet meget udtrykke for meget barnet har savnet mig.. Men samtidig med det har barnet også givet udtryk for at barnet gerne ville at mor og far er sammen, og barnet vil gerne familien er samlet og det har barnet også sagt til pædagogen.. 

Som udgangspunkt er det fra børnehave til børnehave skiftet er .. 

Ja der er rigtig mange ting indeover, og nogen gange rigtig svært at finde et svar. Hvis der overhovedet er et svar ..

Anonym skriver:

Jeg plejer at snakke med barnet om at imorgen skal barnet hjem til den anden forældre, og barnet regere med at det vil det ikke, det vil blive hjemme ved mig og vil det samme aften ikke sove.. 

Vores opdragelse er lidt forskellige, jeg er lidt blød og den anden er mere hård .. 

Ved gensyn giver barnet meget udtrykke for meget barnet har savnet mig.. Men samtidig med det har barnet også givet udtryk for at barnet gerne ville at mor og far er sammen, og barnet vil gerne familien er samlet og det har barnet også sagt til pædagogen.. 

Som udgangspunkt er det fra børnehave til børnehave skiftet er .. 

 

Ja der er rigtig mange ting indeover, og nogen gange rigtig svært at finde et svar. Hvis der overhovedet er et svar ..

Men hvad siger du så, når barnet siger sådan? Jeg søger et helt konkret svar, for formuleringen kan betyde meget for oplevelsen. 

Ligeledes at i taler med barnet om, at der er forskel på, hvordan reglerne er hos far og mor, og det er okay at synes det er svært - men samtidig anerkende at det er vigtigt at respektere de regler der er hos den anden, og den ene måde ikke er mere rigtig end den anden.

Kunne i lave om på skiftedagen, når den er så svær? Måske var det mere gavnligt for jeres barn netop på den dag at se jer sammen, så overleveringen foregik trygt i hjemmet hvor barnet kan se og mærke på dig, at du er helt tryg ved at aflevere til far.

Det med at ønske en kernefamilie tror jeg er fælles for stort set alle skilsmissebørn. Men igen er anerkendelse vejen frem: "Det er helt okay du har det ønske, jeg kan godt forstå det er svært, at far og mor ikke bor sammen.. men der er jo faktisk også nogle gode ting ved det, blablabla"

Så tænker jeg også, at i skal prøve at undersøge om der er skilsmissegrupper i jeres by. Dog mener jeg de typisk tilbydes fra barnet er 6 år - men så om ikke andet til den tid. Det er børnegrupper, hvor delebørn mødes og kan dele tanker og erfaringer med jævnaldrende og får hjælp til at navigere i det svære miljø det er at være delebarn. Statsforvaltningen tilbyder det flere steder, og nogle familiecentre gær også.