Hvad havde i gjort?

Jeg tænker at der er noget der trykker din pige. 

Du lyder som om du har brug for hjælp til at komme ud af denne spiral. Måske kunne du kontakte din sundhedsplejerske?  De møder børnene et par gange gennem skoleårene, men kan også hjælpe dig med at finde den rigtige hjælp til jeres situation. 

Håber at du kan finde modet til at spørge om hjælp 

Anonym skriver:

Min 8 årige driver mig til vanvid, hun hører aldrig efter, lyver og stjæler, manipulere og er bare respektløs og provokerende hele tiden! Hun gør mig sindssyg! Og hun er helt ligeglad med at jeg taler alvorligt med hende og griner bare af mig. Så nu har jeg simpelthen aflyst hendes fødselsdag, som straf, noget jeg ellers er helt vildt imod. Og jeg tror enda jeg er mere ked af det end hende! Og hun er stadig ligeglad og ligger bare med sin mobil og glor tv!! Jeg kan slet ikke trænge igennem til hende! Overvejer seriøst at sende hende på opdragelse hos mandens strenge bedstemor!

Den var dæleme ikke gået herhjemme ... Hun er godt nok kun 6 men teenage-nykker kommer tidligt! 

Herhjemme er det kun de voksne der har telefon - men hvis hun havde var det da det første privilegium der røg i svinget ...for det kan hun ikke være stor nok til at have lige nu - må se om hun bliver det igen ...

Jeg ville gemme den - hvis den ikke kan ligge uden hun tager den igen ... Og hvis det ikke er nok ville jeg tage simkortet ud og batteriet af og lægge disse 3 ting hvert sit sted - og i øvrigt sige at hun nu har mistet retten til at have en telefon resten af weekenden .. hvis det fortsætter ville jeg forhøje til indtil på fredag ...

Og derefter hvis opførelsen ikke bliver bedre ryger næste privilegium - som så ville være fjernsynet ... Hvis hun har et på værelset ville jeg starte med at tage det ... Og hvis opførelsen fortsætter ville jeg også tage retten til at se tv i stuen - ville starte med at tage fjernbetjeningen ... 

Nogle af de andre har skrevet at de er bekymrede for om fin pige har det godt ... Det er jeg som sådan ikke ... Det lyder bare ikke til at der er konsekvenser - som er vedholdende - i dit hjem ... Og hun er i øvrigt ikke et sted hvor hun er til st snakke med lige nu ... 

Det nytter ikke noget at tage telefonen fra hende og så holde op med at håndhæve den regel bare fordi hun tager den tilbage ... Og ja - jeg kan se scenariet for mig - det kunne sagtens udspille sig herhjemme .. Men jeg ville være vedholdende og blive ved at tage den fra hende ... 

Det var ærgerligt det gik ud over fødselsdagsfesten ... Men sådan er det ... Og det skal du i øvrigt huske at du ikke kan lave om - heller ikke hvis hun vender på en tallerken og er sukkersød .. gjort er gjort !  Hvis du laver det om mister hun da først respekten for dig ... 

Jeg vil give dig ret i at det er en problematisk opførsel fra en kun 8-årig, og jeg ville nok være bange for hvad det kunne udvikle sig til.

Jeg tænker at det lyder som om du ikke er voldsomt konsekvent. Hvis du tager mobilen fra hende, så skal hun selvfølgelig ikke bare kunne tage den igen - klart at hun gør det hvis hun kan. Du må gemme den bedre, tage batteriet ud, slukke den, gemme sim-kortet... Hvad som helst. Men hvis du siger at du tager den fra hende, så skal du selvfølgelig gøre det  så effektivt, at hun ikke bare kan tage den igen, så mister hun da fuldstændig respekten for dig. Mht fjernsynet... Gem fjernbetjeningen bedre, tag batterierne ud, fjern antennestikket. Hvad som helst - det duer bare ikke at sige til hende, at konsekvensen er, at hun ikke kan se tv, og hun så bare gør det alligevel.

Det er DIG der skal håndhæve de konsekvenser du giver hende. At blive på værelset kan være svært at tvinge dem til, det har jeg aldrig selv brugt at samme grund. Men de andre ting er da piece of cake... 

Jeg tænker der en lille pige der har det skidt, det kan der være tusind forklaringer på, det kan være noget i klassen, noget med lidt ældre veninder hun ikke kan styre, at hun føler sig totalt misforstået af mor osv osv osv. 

Jeg ville selv aldrig aflyse en fødselsdag, både fordi jeg ikke kan se logikken: du opfører dig dårligt mandag og derfor holder vi ikke fødselsdag om 14 dage, men også fordi jeg tror på man skal finde en god stund sammen, skabe de gode stunder, skabe gode minder osv. Og selvsagt ville jeg gennemføre en fødselsdag også selvom min unge er rædselsfuld. 

Jeg ville umiddelbart sige det lyder som en rigtig ond spiral og du måske skulle vende dig mod nogle for hjælp, her i kommunen er der åben anonym rådgivning og kan være livsgivende at få en snak en time med et voksent menneske der tager en alvorligt. 

Jeg tænker også på en bog jeg selv har stående på hylden (medsender billede) som giver et indblik og lidt guiding til hvad man kan gøre med de skønne tweens og en af tingene er jo også at være sammen, for når jeg læser din beretning tænker jeg: hvorfor har hun overhovedet så meget tid til fjernsynet og telefonen, hvis I spillede et spil, lavede mad sammen, var krea sammen, gik en tur sammen, dansede åndssvage sammen, hængte vasketøj op sammen, ryddede op sammen, talte sammen osv så skulle både telefon og fjernsyn jo være slukket.

Jeg ved det ikke, men mine alarmklokker ringer og tænker du skal række hånden ud efter hjælp pg have vendt en negativ spiral og det gør du ikke med straffe alla tage telefonen, aflyse fødselsdage mm. Hvis hun mistrives vil det bare i min optik gøre det værre.

. Hun virker som om hun er trist/ vred over noget eller savner opmærksomhed. At du aflyser fødselsdag bekræfter hende måske bare I at du er gladere for de andre ...eller hvad hun har af følelse. 

Jeg tror at du skal tage en inviterede og rummelig samtale med hende hvor du ikke fordømmer/ siger nej/ eller forbyder men interesseret spørger ind til hvad der trykker. Det kan være rigtig svært nær man føler man ikke bliver respekteret eller selv bliver behandlet dårlig. Men det er dig der er voksen. Børn er ikke bevidst onde eller lyver... De gør det typisk fordi der er noget de bakser med inden i. 

Jeg ville også høre lærere om hvordan hendes trivsel er i skolen. 

Anonym skriver:

Min 8 årige driver mig til vanvid, hun hører aldrig efter, lyver og stjæler, manipulere og er bare respektløs og provokerende hele tiden! Hun gør mig sindssyg! Og hun er helt ligeglad med at jeg taler alvorligt med hende og griner bare af mig. Så nu har jeg simpelthen aflyst hendes fødselsdag, som straf, noget jeg ellers er helt vildt imod. Og jeg tror enda jeg er mere ked af det end hende! Og hun er stadig ligeglad og ligger bare med sin mobil og glor tv!! Jeg kan slet ikke trænge igennem til hende! Overvejer seriøst at sende hende på opdragelse hos mandens strenge bedstemor!

Jeg synes umiddelbart at det er rigtig godt med en konsekvens - jeg tror på at når man opdrager med konsekvens, så skal "straffen" have sammenhæng med det de ikke er gode nok til/ikke lever op til. Hvis hun ikke er til at trænge igennem til og glor mobil og tv - så havde jeg inddraget disse. Jeg er næsten nødt til at spørge, hvad det er hun har gjort for at skulle have aflyst sin fødselsdag - for at kunne svare på om jeg mener at din konsekvens giver mening?

Brug evt sådan en 

http://www.coolstuff.dk/Kitchen-Safe?utm_source=adtraction&utm_medium=affiliate&utm_campaign=adtraction

sæt kode på tv osv. Hvis hun er vant til at få sin vilje hvis hun gør det lidt ekstra besværligt, mister dine trusler hold bag, hvis der ikke er en konsekvens som at miste de privilegier der følger ordentlig opførsel 

Jeg har altså aldrig fået inddraget mine ting, som konsekvens. Det giver ingen mening. 

Det gør da kun, at hun mister respekten for de voksne. Især hvis man så ikke forfølger konsekvensen. Istedet skal man vise hende, hvor dejlig verden er, når hun ikke er sur. Vise hende tillid og kærlighed.

Det lyder som en "elsk mig når jeg er værst" 

der er noget, der trykker din pige. Og hvis jeg var dig - og du kan SE, at hun ikke kan forstå dine straffe og konsekvenser - så er der en anden strategi. 

Man ved, at de "rigtige" kriminelle er totalt ligeglade med straf. Det gør dem modløse og gør dem mere krimenelle. I stedet ved man, at ansvar og tillid, skaber borgere som vil samfundet. Præcis som på en arbejdsplads. De mennesker som er glade for deres arbejde og chef, er også de med ansvar og tillid. 

Jeg siger ikke, at din datter er kriminel eller bliver det. Jeg siger bare, at hun måske har brug for at føle sig set, hørt og som en del af en større mening.