Pissefrustrerende

Jeg er ved at få spat. Vi har et barn på 4 som virkelig prøver af i tiden og især ved mig. Det er hvad det er. Det kan jeg godt håndtere, men barnet har svært ved at forstå at jeg mener det. For hver gang der er en konflikt eller jeg beder barnet stoppe. Så går faren ind og blander sig. Har sagt til ham 100 gange at han skal blande sig uden om.

denne gang har jeg igen haft en konflikt med barnet om hvor vidt det skulle stoppe med at kaste tøjet efter mig fordi jeg sagde nej til noget andet. Det ender med jeg sætter barnet på værelset. Og straks går det ud derfra og min mand kommer farende og sætter det på værelset igen. Og jeg skal være ærlig og sige at jeg blev rasende på ham. Det pisse mig af at han blander sig for så opnår jeg jo ikke at barnet hører efter hvad jeg siger. 

Jeg opgiver snart at få ham til at forstå det for han mener åbenbart han ved bedst. 

Altså her ser jeg det faktisk som om at far bakker dig op ved at fastholde det du har gang i. Eller hvad? Hvad er det du genre vil have far gær eller ikke gør? 

Det jeg ser barnet kan se er at I som forældrepar "HOLDER SAMMEN og gør og mener det samme"

Anonym skriver:

Jeg er ved at få spat. Vi har et barn på 4 som virkelig prøver af i tiden og især ved mig. Det er hvad det er. Det kan jeg godt håndtere, men barnet har svært ved at forstå at jeg mener det. For hver gang der er en konflikt eller jeg beder barnet stoppe. Så går faren ind og blander sig. Har sagt til ham 100 gange at han skal blande sig uden om.

denne gang har jeg igen haft en konflikt med barnet om hvor vidt det skulle stoppe med at kaste tøjet efter mig fordi jeg sagde nej til noget andet. Det ender med jeg sætter barnet på værelset. Og straks går det ud derfra og min mand kommer farende og sætter det på værelset igen. Og jeg skal være ærlig og sige at jeg blev rasende på ham. Det pisse mig af at han blander sig for så opnår jeg jo ikke at barnet hører efter hvad jeg siger. 

Jeg opgiver snart at få ham til at forstå det for han mener åbenbart han ved bedst. 

Jeg har aldrig forstået det med at sende på værelse. Og udfra egne erfaringer giver det meget mere hvis man f.eks. Går ind på værelset sammen med barnet og får det til at falde til ro og taler med barnet i øjenhøjde og med rolig stemme om hvorfor det blev et nej og hvorfor mor godt kan forstå hvor træls det må være og derefter muligvis komme med forslag til noget andet der kan fås/laves i stedet

og det med at du og far ikke har forventningsafstemt omkring opdragelse, så ville det være meget godt hvis i tog jer en aften ved køkkenbordet efter at barnet er faldet i søvn hvor i taler disse ting igennem, så i ved hvor i hverisær står i forhold til opdragelse. Synes det lyder til at far prøver at støtte dig på sin måde, og at du synes det er forkert gør det ikke nødvendigvis forkert, og derfor er det vigtigt at få talt om hvor man står i forhold til de forskellige ting i børneopdragelsen.

MorDk skriver:

Altså her ser jeg det faktisk som om at far bakker dig op ved at fastholde det du har gang i. Eller hvad? Hvad er det du genre vil have far gær eller ikke gør? 

Jeg ser det som han blander sig. Hvilket så resultere i et barn som ikke hører efter hvad jeg siger. 

Jeg får ikke lov til at tage de kampe selv hvilket gør at jeg føler vores barn kan tillade sig mere overfor mig end far. 

mor88 skriver:

Jeg har aldrig forstået det med at sende på værelse. Og udfra egne erfaringer giver det meget mere hvis man f.eks. Går ind på værelset sammen med barnet og får det til at falde til ro og taler med barnet i øjenhøjde og med rolig stemme om hvorfor det blev et nej og hvorfor mor godt kan forstå hvor træls det må være og derefter muligvis komme med forslag til noget andet der kan fås/laves i stedet

 

og det med at du og far ikke har forventningsafstemt omkring opdragelse, så ville det være meget godt hvis i tog jer en aften ved køkkenbordet efter at barnet er faldet i søvn hvor i taler disse ting igennem, så i ved hvor i hverisær står i forhold til opdragelse. Synes det lyder til at far prøver at støtte dig på sin måde, og at du synes det er forkert gør det ikke nødvendigvis forkert, og derfor er det vigtigt at få talt om hvor man står i forhold til de forskellige ting i børneopdragelsen.

Desværre fungere din metode ikke altid herhjemme. Og det er derfor nødvendigt at køle af på værelset. Dog med døren åben. Vores hus er ikke stort og barnet kan hele tiden høre og se os. Så jeg ser ikke noget galt i det. 

Jeg føler ikke vi skal tage en snak om hvordan vi skal opdrage så det bliver ens. Men jeg føler han skal respektere at jeg ikke har brug for han blander sig når jeg prøver at opdrage. Og selv om jeg gentagne gange har sagt det til ham når er det glemt fra hans side næste gang der er noget. Ergo sidder jeg igen med et barn der ikke hører efter når jeg siger nej fordi far blander sig. 

Jeg er rigtig meget selv med barnet. Og det kan være frusterende at varnet ikke hører efter fordi det jeg siger åbenbart ikke gælder. 

Anonym skriver:

Desværre fungere din metode ikke altid herhjemme. Og det er derfor nødvendigt at køle af på værelset. Dog med døren åben. Vores hus er ikke stort og barnet kan hele tiden høre og se os. Så jeg ser ikke noget galt i det. 

Jeg føler ikke vi skal tage en snak om hvordan vi skal opdrage så det bliver ens. Men jeg føler han skal respektere at jeg ikke har brug for han blander sig når jeg prøver at opdrage. Og selv om jeg gentagne gange har sagt det til ham når er det glemt fra hans side næste gang der er noget. Ergo sidder jeg igen med et barn der ikke hører efter når jeg siger nej fordi far blander sig. 

Jeg er rigtig meget selv med barnet. Og det kan være frusterende at varnet ikke hører efter fordi det jeg siger åbenbart ikke gælder. 

Hvis du er rigtig meget selv med barnet, så tror jeg simpelthen ikke på, at det at far "blander sig", når han faktisk er hjemme er årsagen til dit barn ikke hører efter.

Børn har brug for faste rammer og grænser, men endnu mere vigtigt anerkendelse af deres følelser. Skæld ud og blive sat på værelset uden at blive rummet, det hjælper dem ikke med at regulere deres følelser, og så stiger frustrationen. 

Desuden tror jeg, at du forventer alt for meget af dit barn. Det er helt naturligt, at et barn på den alder er "trodsig", fordi de begynder at opdage, at de har et sind og en vilje, der er helt uafhængig af andres. Derfor skal vi som forældre helt sikkert opdrage, men at forvente barnet så bare lystrer, det er at skyde langt over målet. At dit barn ikke hører efter tror jeg simpelthen ikke kan skyldes at far bakker dig op i opdragelsen.

Særligt ikke når du i egne ord er meget alene med barnet. Det følger ligesom heraf, at det generelt må være dig der opdrager mest, og far kan jo ikke blande sig, når han ikke er der.

Anonymor skriver:

Hvis du er rigtig meget selv med barnet, så tror jeg simpelthen ikke på, at det at far "blander sig", når han faktisk er hjemme er årsagen til dit barn ikke hører efter.

Børn har brug for faste rammer og grænser, men endnu mere vigtigt anerkendelse af deres følelser. Skæld ud og blive sat på værelset uden at blive rummet, det hjælper dem ikke med at regulere deres følelser, og så stiger frustrationen. 

Desuden tror jeg, at du forventer alt for meget af dit barn. Det er helt naturligt, at et barn på den alder er "trodsig", fordi de begynder at opdage, at de har et sind og en vilje, der er helt uafhængig af andres. Derfor skal vi som forældre helt sikkert opdrage, men at forvente barnet så bare lystrer, det er at skyde langt over målet. At dit barn ikke hører efter tror jeg simpelthen ikke kan skyldes at far bakker dig op i opdragelsen.

Særligt ikke når du i egne ord er meget alene med barnet. Det følger ligesom heraf, at det generelt må være dig der opdrager mest, og far kan jo ikke blande sig, når han ikke er der.

Jeg er udemærket klar over barnet er trodsig. Det har vi oplevet i et år nu. Og det er helt fint. Det skal have lov til at have egne meninger og vise hvad det føler. Og det bliver også anerkendt. Som feks jeg kan godt se du er sur over mor siger du ikke må få en is. Men vi har hele dagen i dag kørt med at det blev ved og ved. Og der blev ikke lyttet. Og så fik jeg bare nok. Barnet sættes normalt ikke på værelset over små ting. 

Når vi er selv oplever jeg ikke alle de her konflikter og trods. Det går vildt nemt. Måske for nemt. Og føler derfor ikke at jwg tager nogle kampe når vi er selv. Men det giver jo nok desværre bagslag ved det hele kommer når far er hjemme. Måske virker det som om han støtter mig. Men det føler jeg ikke når jeg står i det. Fordi jeg oplever barnet så respektere hvad han siger men ikke hvad jeg siger. 

Anonym skriver:

Jeg er udemærket klar over barnet er trodsig. Det har vi oplevet i et år nu. Og det er helt fint. Det skal have lov til at have egne meninger og vise hvad det føler. Og det bliver også anerkendt. Som feks jeg kan godt se du er sur over mor siger du ikke må få en is. Men vi har hele dagen i dag kørt med at det blev ved og ved. Og der blev ikke lyttet. Og så fik jeg bare nok. Barnet sættes normalt ikke på værelset over små ting. 

Når vi er selv oplever jeg ikke alle de her konflikter og trods. Det går vildt nemt. Måske for nemt. Og føler derfor ikke at jwg tager nogle kampe når vi er selv. Men det giver jo nok desværre bagslag ved det hele kommer når far er hjemme. Måske virker det som om han støtter mig. Men det føler jeg ikke når jeg står i det. Fordi jeg oplever barnet så respektere hvad han siger men ikke hvad jeg siger. 

For mig lyder det som om at barnet prøver grænser af overfor far og slet ikke dig. 

Du siger selv det er nemt at være jer selv og der ikk er så mange konflikter der. 

Kunne det tænkes at barnet rent faktisk bare savner sin far utrolig meget og det er måden at få opmærksomhed på. ?

Hvis det er din og barnets konflikt skal faderen ikke blande sig da barnet så kan miste respekten for det du siger, når det ender med at blive faderen der tager over. 

Så ser barnet ikke dig fører konsekvensen til dørs. 

Selvfølgelig skal han bakke dig op hvis barnet prøver at søge forståelse hos ham men ellers skal han blande sig uden om.