At slå hånden af sin svigerfamilie?

Nu er jeg heller ikke selv fan af min svigerfamilie, men for min mand og børns skyld ser vi dem selvfølgelig. 

Mine svigerforældre blander sig i alt, og det er ikke til at holde ud. Min svoger og svigerinde fik på et tidspunkt nok, og ville ikke have noget med dem at gøre - der så jeg hvilket hul mine svigerforældre begravede sig i. Og jeg havde faktisk ondt af dem. Men også af mine niecer som heller ikke så deres bedsteforældre i den periode. 

Min svoger og svigerinde slog på et tidspunkt hånden af os i et halvt års tid, og der kunne jeg se på min søn hvor svigtet han følte sig. Det var lige før hans fødselsdag og han spurgte lang tid om hvorfor de ikke kom. Nu ser vi dem så i ny og næ, men jeg kan mærke på min søn at han ikke føler sig tryg ved dem mere. 

Da de ikke snakkede med mine svigerforældre var min søn også meget forvirret over at de ikke var med til fødselsdage, for det plejede de jo at være. 

Jeg synes det er helt forkert at vælge sin familie - og svigerfamilie fra - det det altid er børnene det går mest ud over. 

Jeg plejer sådan set bare at lade være med at sige noget når vi er sammen med dem - jeg koncentrerer mig om mine børn. Jeg tror heller ikke de bryder sig meget om mig, for de taler aldrig til mig når vi er sammen med dem. De ved ikke engang præcist hvad jeg laver til dagligt.. Men det gør mig ikke noget, for jeg har sådan set ikke brug for deres mening om mit liv

Anonym skriver:

Nu er jeg heller ikke selv fan af min svigerfamilie, men for min mand og børns skyld ser vi dem selvfølgelig. 

Mine svigerforældre blander sig i alt, og det er ikke til at holde ud. Min svoger og svigerinde fik på et tidspunkt nok, og ville ikke have noget med dem at gøre - der så jeg hvilket hul mine svigerforældre begravede sig i. Og jeg havde faktisk ondt af dem. Men også af mine niecer som heller ikke så deres bedsteforældre i den periode. 

Min svoger og svigerinde slog på et tidspunkt hånden af os i et halvt års tid, og der kunne jeg se på min søn hvor svigtet han følte sig. Det var lige før hans fødselsdag og han spurgte lang tid om hvorfor de ikke kom. Nu ser vi dem så i ny og næ, men jeg kan mærke på min søn at han ikke føler sig tryg ved dem mere. 

Da de ikke snakkede med mine svigerforældre var min søn også meget forvirret over at de ikke var med til fødselsdage, for det plejede de jo at være. 

Jeg synes det er helt forkert at vælge sin familie - og svigerfamilie fra - det det altid er børnene det går mest ud over. 

Jeg plejer sådan set bare at lade være med at sige noget når vi er sammen med dem - jeg koncentrerer mig om mine børn. Jeg tror heller ikke de bryder sig meget om mig, for de taler aldrig til mig når vi er sammen med dem. De ved ikke engang præcist hvad jeg laver til dagligt.. Men det gør mig ikke noget, for jeg har sådan set ikke brug for deres mening om mit liv

Nogengange kan børnene dog også tage skade af at være sammen med sin familie. 

Hvis de konstant bliver lovet noget der ikke bliver holdt, så husker de det, og tilsidst ryger tilliden til de ting der bliver sagt.

Jeg er en af dem der ikke har kontakt til min familie idag, jeg har kun en søster jeg snakker med og det bunder helt tilbage fra min egen barndom faktisk.. 
Jeg kunne leve med de svigt de har tilført mig, på trods af at det gjorde og stadig gør rigtig ondt på mig. Men da de begyndte at love mit barn noget de ikke havde tænkt sig at holde og det skete gentagende gange, så sagde jeg stop og sagde fra, og det er nu snart 2 år siden vi har set dem sidst.. Min søn ved ikke engang hvem de er, og han spørger aldrig efter dem! 

Så nogengange så er det faktisk for børnenes skyld man siger stop, og så kan det godt være at trygheden ryger imellem dem, men man skal lige huske at sætte sig ned og tænke at der faktisk kan være en ret god grund til at droppe kontakten til den nære familie! 

Sådan som du taler om dem så forstår jeg godt de ikke gider dig. Forstået på den måde. At med den indstilling du har til dem udstråler du garanteret og så at du ikk kan fordrage dem. Så hvorfor pokker skulle de gøre noget som helst for dig?

Anonym skriver:

Sådan som du taler om dem så forstår jeg godt de ikke gider dig. Forstået på den måde. At med den indstilling du har til dem udstråler du garanteret og så at du ikk kan fordrage dem. Så hvorfor pokker skulle de gøre noget som helst for dig?

Erklærer mig enig her.

Det der lige rammer mig nu er, at nogle ældre mennesker, de bliver altså mega mærkelig og noget for dem selv, når en vis alder rammer dem. 

Og syntes at for børnenes skyld, så kan man godt sætte en facade op, når i kun ses ganske få gange. 

Går ud fra, at din mand er voksen, så han selv kan åbne munden og sige når nok er nok?

Hvis noget bedsteforældrene Gør, som påvirker børnene, så syntes jeg i stedet for at ligefrem starte krig, så sige direkte til dem, at jeres børn altså bliver meget påvirket af nogle af de ting der desværre "går i vasken"

Selvfølgelig er vi ikke alle sammen enige om alt ting, nogle Gør nogle ting, som andre tanker "hold nu op noget pjat"

Men derfor syntes jeg at man stadig skal tale pænt om andre mennesker. 

Og fordi bedsteforældrene fx vender øjne eller taler grimt, så giver det jo ikke andre ret til at Gøre det samme. 

At tale om tingene, være glad åben og smilende når man langt med, specielt når der os er børn, som skal have glæde af bedsteforældrene 

Har selv brudt med min familie, eller det vil sige den ene forældre er gået bort, den anden er ikke.....

Jeg bevarede kontakten, for det var jo min familie... Men Idag kan jeg for alvor se hvor meget skade jeg. Men værst af alt hvor meget skade mit barn har taget af at være i kontakt med familie der taler og behandler en så dårligt som de gjorde...

Jeg mener ikke man skal blive for en hver pris, eller blive fordi det er familie... En familie bør ikke forudsage så meget ondt som nogle gør...

Min partner fik altid melding om at han ikke behøvede at tag med til div familie ting på min side, da det aldrig har været en positiv oplevelse... Tværtimod....

Kontakten er slut, jeg har efter 35 år erkendt at det er sådan det må være før jeg og mine børn kan få det godt, og jeg fortryder ikke... Det er super trist det skal være sådan, men jeg har erkendt at det ikke ændre sig....

Det er nu 2 år siden sidste kontakt.