KissMeKissMeKissMe skriver:
Hej alle sammen.
Vi har for en lille ugen siden været igennem vores 2. inseminering, hvor sædkvaliteten igen var ret nedsat. Første gang var det en ret stor overraskelse, da min kæreste tidligere har fået målt sin sædkvalitet til helt normal (ca. 85 millioner inden oprensning og normal motilitet osv.). Men nu er den 5 mill inden oprensning og 2-3 mill efter, hvilket jo er ret dårligt. Jeg har heller ikke de store forhåbninger til dette forsøg...
Vi er i det private, så betaler alting selv (der er for langt og for stor ventetid i det offentlige), hvilket vi er helt indforståede med. Vi er også klar på at betale de 35 tusind for 3 gange IVF osv, hvis det kommer dertil.
Nu kommer vores dilemma så. For er det hensigtsmæssigt at fortsætte med IUI når sædkvaliteten er så dårlig? På den ene side er det jo fedt hvis det lykkes med IUI alene (så har vi sparet 35.000). Jeg er ung, så æggene burde være gode, hvilket selvfølgelig øger sandsynligheden for at IUI er nok.
På den anden side er det jo penge ud af vinduet for IUI, hvis chancen er meget lille og værst af alt er det jo spild af tid. Min psyke har det ikke fedt med alle de skuffelser og ventetid, så det er også en faktor at tage med. Jeg drømmer virkelig om, at vi bliver færdige med behandling i løbet af sommeren (det er som om at sommerferie og jul er milepæle og hver gang man passerer en er det lige lidt værre).
Så hvad havde I gjort i vores situation? Kan ikke helt finde entydige svar på nettet om, hvornår insemination er spild af tid. Men har læst nogle forskningsartikler og chancen med ét æg og 2-3 mill sædceller ser ikke umiddelbart voldsomt gode ud.
Jeg snakker selvfølgelig med lægerne om det også, men kunne godt bruge input fra nogen, som har mærket specielt det psykiske pres selv og derfor måske har nogle andre perspektiver. 
Vi står og skal i gang med IUI snart. Men de siger at sæd kvaliteten ikke må være under 5 mio før det ikke kan lade sig gøre med IUI. Så skal vi i ivf hvis det bliver værre.