Puh første gang væk fra lillemanden.

Diosa85 skriver:

Er slet ikk nervøs eller sådan noget i den forstand. Ved nemlig han er i trygge hænder hos far. Det er bare vemodigt og svært at give slip synes jeg. Føler jeg svigter ham på en måde ved at gå fra ham. Selvom jeg jo godt ved jeg ikke gør 

Du svigter ham ikke, tvært imod 
Men kan godt forstå din vemod..

En uge som denne har jeg næsten lyst til at beholde L hjemme hele weekenden. - Hun har været hos mormor fra tirsdag til onsdag og skal til far fredag-søndag.  Så kan jeg godt savne hende lidt på forhånd selvom jeg ved at hun kommer til at hygge sig gevaldigt!

Det værste er næsten at hun er begyndt at græde ved hver aflevering. Både fra mig til far og fra far til mig. Hun har slet ikke lyst til at sige farvel til nogen af os. Tænker dog det går over igen.

Men ja, det gælder om at nyde sin tid alene, selvom man savner sit barn

Diosa85 skriver:

Er slet ikk nervøs eller sådan noget i den forstand. Ved nemlig han er i trygge hænder hos far. Det er bare vemodigt og svært at give slip synes jeg. Føler jeg svigter ham på en måde ved at gå fra ham. Selvom jeg jo godt ved jeg ikke gør 

T vil stadig mærke det og reagere men når du er bevidst om det kan du jo bedre rumme T..

og ja så prøv at bruge tiden på lidt selvforkælelse sammen med en god veninde 

Hvis din søn er vant til at se sin far tror jeg ikke det bliver et problem. 

Min datter var os syv mdr da hun skulle derhjem og så med en overnatning da jeg skulle på sygehuset og have taget nogle prøver som så ik gik som forventet, nok om det " side spring " 

hun var helt vild da hendes far kom, hun var helt ked af at nu skulle hun væk fra mor men det gik meget hurtig over igen (: 

Find noget at lave, gøre rent, vaske tøj eller andet, det gør jeg