Hjælp mig med at redde mit forhold

Anonym skriver:

Tak for jeres svar og gode råd. Jeg vil helt sikkert prøve dem af, og vi forsøger også at få rettet op på sovesituationen, men vi er netop i gang med indkøring i vuggestuen, så jeg vil ikke ændre for meget herhjemme lige nu.

Det værste er alle skænderierne. Vi er uenige om alt. Alt bliver diskuteret. Jeg kan slet ikke kende den mand, jeg forelskede mig i, og han har slet heller ikke den samme omsorgsfulde smilende kæreste længere. Så det værste er sådan set ikke det manglende sexliv eller at vi ikke sover sammen. Selvom det nok er en af årsagerne eller symptomerne på de mange skænderier.

Jeg føler virkelig, at vi glider fra hinanden. Vi har intet tilfælles mere - udover vores barn . Den eneste grund til, at jeg glæder mig til at han kommer hjem er, at så kan jeg måske få lidt aflastning og lidt tid til mig selv... Men så har han altid 1000 projekter, han skal nå, og så står jeg alligevel tilbage med alt det huslige og børnepasningen.

Åh, jeg håber, at det bare er en fase, og at vi kan finde tilbage til hinanden på et tidspunkt, inden det er for sent.

Selvfølgelig kan man ikke skære alle over en kam, men i maaange tilfælde tror jeg det du beskriver er en fase. Det ER pisse hårdt i starten og den manglende søvn får altså alle bitte små problemer, man før måske ikke engang lagde mærke til, til pludselig at blive KÆMPE store. 

Hold ud - og hav ikke forventninger om at i får det samme forhold lige med det samme. Men sørg selvfølgelig for at tale sammen om tingene og tal så vidt muligt pænt til hinanden..

Anonym skriver:

Tak for jeres svar og gode råd. Jeg vil helt sikkert prøve dem af, og vi forsøger også at få rettet op på sovesituationen, men vi er netop i gang med indkøring i vuggestuen, så jeg vil ikke ændre for meget herhjemme lige nu.

Det værste er alle skænderierne. Vi er uenige om alt. Alt bliver diskuteret. Jeg kan slet ikke kende den mand, jeg forelskede mig i, og han har slet heller ikke den samme omsorgsfulde smilende kæreste længere. Så det værste er sådan set ikke det manglende sexliv eller at vi ikke sover sammen. Selvom det nok er en af årsagerne eller symptomerne på de mange skænderier.

Jeg føler virkelig, at vi glider fra hinanden. Vi har intet tilfælles mere - udover vores barn . Den eneste grund til, at jeg glæder mig til at han kommer hjem er, at så kan jeg måske få lidt aflastning og lidt tid til mig selv... Men så har han altid 1000 projekter, han skal nå, og så står jeg alligevel tilbage med alt det huslige og børnepasningen.

Åh, jeg håber, at det bare er en fase, og at vi kan finde tilbage til hinanden på et tidspunkt, inden det er for sent.

Hvad er det i er uenige om?

Mit gæt er at din kærestes 1000 projekter er flugt fra en tilværelse som han ikke magter. Lige som du trænger til aflastning gør han det også efter en hård arbejdsdag. Så er der ikke nogen af jer der har lyst til at få kastet en baby i armene.

Når jeres datter er kørt ind bliver hun også naturligt mere træt. Forhåbentlig hjælper det på situationen. Og så tillid jer selv at hente sent engang imellem så i lige får tid til at puste ud inden i skal være på overfor hende. Og den som laver mad kan tage hende med i køkkenet mens den anden smider sig lidt på sofaen. Sænk forventningerne til forældreskabet og fokuser på de små gestuser i kan give hinanden i hverdagen.

Tak for jeres svar og gode råd. Jeg vil helt sikkert prøve dem af, og vi forsøger også at få rettet op på sovesituationen, men vi er netop i gang med indkøring i vuggestuen, så jeg vil ikke ændre for meget herhjemme lige nu.

Det værste er alle skænderierne. Vi er uenige om alt. Alt bliver diskuteret. Jeg kan slet ikke kende den mand, jeg forelskede mig i, og han har slet heller ikke den samme omsorgsfulde smilende kæreste længere. Så det værste er sådan set ikke det manglende sexliv eller at vi ikke sover sammen. Selvom det nok er en af årsagerne eller symptomerne på de mange skænderier.

Jeg føler virkelig, at vi glider fra hinanden. Vi har intet tilfælles mere - udover vores barn . Den eneste grund til, at jeg glæder mig til at han kommer hjem er, at så kan jeg måske få lidt aflastning og lidt tid til mig selv... Men så har han altid 1000 projekter, han skal nå, og så står jeg alligevel tilbage med alt det huslige og børnepasningen.

Åh, jeg håber, at det bare er en fase, og at vi kan finde tilbage til hinanden på et tidspunkt, inden det er for sent.

Avs, det gjorde lidt ondt at lyse din tråd..

Min exmand og jeg havde været sammen i 10år+ da vi fik barn sammen.. Men ALT ændrede sig også.. Vi sov også hver for sig fordi han IKKE kunne sove for hans eget barns lyde og han proklamerede at han ikke kunne passe hans arbejde hvis ikke han fik hans søvn og iøvrigt ville blive fyret hvis han ikke kunne få lov til at sove på værelset.. Før det var det fordi jeg begyndte at snorke i min graviditet at han foretrak værelset..

Vi havde 6 2gange på de 6måneder vi forblev sammen efter junior kom til verden.. Jeg var træt, han var træt og det var bare hårdt at blive mor og far.. Jeg lod bare stå til og accepterede hans krav..

- HAN gik fra os til hans kollega..

Så midt bedste råd er SOV nu sammen for pokker - det betyder så meget..

Alt det bedste til jer - håber så inderligt i får vendt skudden..

Jeg lever i en sammenbragt familie nu og er glad for hvor jeg er - men jeg havde nu alligevel ønsket at mit barn ikke skulle være skilsmissebarn (trods det at jeg ikke ønsker min exmand tilbage)

Fejl47 skriver:

Avs, det gjorde lidt ondt at lyse din tråd..

Min exmand og jeg havde været sammen i 10år+ da vi fik barn sammen.. Men ALT ændrede sig også.. Vi sov også hver for sig fordi han IKKE kunne sove for hans eget barns lyde og han proklamerede at han ikke kunne passe hans arbejde hvis ikke han fik hans søvn og iøvrigt ville blive fyret hvis han ikke kunne få lov til at sove på værelset.. Før det var det fordi jeg begyndte at snorke i min graviditet at han foretrak værelset..

Vi havde 6 2gange på de 6måneder vi forblev sammen efter junior kom til verden.. Jeg var træt, han var træt og det var bare hårdt at blive mor og far.. Jeg lod bare stå til og accepterede hans krav..

- HAN gik fra os til hans kollega..

Så midt bedste råd er SOV nu sammen for pokker - det betyder så meget..

Alt det bedste til jer - håber så inderligt i får vendt skudden..

Jeg lever i en sammenbragt familie nu og er glad for hvor jeg er - men jeg havde nu alligevel ønsket at mit barn ikke skulle være skilsmissebarn (trods det at jeg ikke ønsker min exmand tilbage)

Herhjemme var det dét at vi sov hver for sig der gjorde at vi overlevede den første tid. Jeg sov ikke (som i IKKE) de første 6 uger og var en totalt zombie. Min søn holdt mig vågen med sine lyde. Indtil min mand sagde "nu lægger jeg mig ind på børneværelset med X, så du kan blive noget der ligner et menneske igen". Så kom han ind med baby til mig 2-3 gange hver nat når baby skulle ammes.

Det fungerede rigtig godt for os.

Blot for at belyse at dét at man ikke sover sammen, ikke behøver at betyde forholdets død - tværtimod havde det set meget mere kritisk ud for os hvis vi havde sovet sammen.

modesty skriver:

Herhjemme var det dét at vi sov hver for sig der gjorde at vi overlevede den første tid. Jeg sov ikke (som i IKKE) de første 6 uger og var en totalt zombie. Min søn holdt mig vågen med sine lyde. Indtil min mand sagde "nu lægger jeg mig ind på børneværelset med X, så du kan blive noget der ligner et menneske igen". Så kom han ind med baby til mig 2-3 gange hver nat når baby skulle ammes.

Det fungerede rigtig godt for os.

Blot for at belyse at dét at man ikke sover sammen, ikke behøver at betyde forholdets død - tværtimod havde det set meget mere kritisk ud for os hvis vi havde sovet sammen.

Folk er naturligvis forskellige..  Der er altid undtagelser i alle regler..

Vi har gået i "parterapi" for afslutning af forholdet og på pågældende tidspunkt ærgede vi os begge over at have brudt.. Men der var nogle valg der var truffet som heller ikke let kunne trækkes tilbage..

Hvor de er forskellige faglige terapeuter, psykologer og samtalerådgivere vi har været igennem KRAFTIGT har pointeret at havde vi bare sovet samme så havde verden set helt anderledes ud...

Det er ganske logisk for mig efter det er blevet italesat og derfor er det nu engang MIT bedste råd.. Nærhed er det vigtigste i et parforhold, ifg de fleste og ofte er der som nye forældre ikke plads til ret meget nærhed -  derfor er det vigtigt at bevare eler dyrken den om man vil i sovende tilstand..

Folk er naturligvis forskellige..  Der er altid undtagelser i alle regler..

Vi har gået i "parterapi" for afslutning af forholdet og på pågældende tidspunkt ærgede vi os begge over at have brudt.. Men der var nogle valg der var truffet som heller ikke let kunne trækkes tilbage..

Hvor de er forskellige faglige terapeuter, psykologer og samtalerådgivere vi har været igennem KRAFTIGT har pointeret at havde vi bare sovet samme så havde verden set helt anderledes ud...

Det er ganske logisk for mig efter det er blevet italesat og derfor er det nu engang MIT bedste råd.. Nærhed er det vigtigste i et parforhold, ifg de fleste og ofte er der som nye forældre ikke plads til ret meget nærhed -  derfor er det vigtigt at bevare eler dyrken den om man vil i sovende tilstand..

Som jeg sagde - mit indlæg handlede blot om at det ikke er det bedste i alle tilfælde (jeg kender mange andre der har gjort det samme som os og været meget glade for det - så jeg ser det ikke som en undtagelse, men et ligevægtigt alternativ). Og jeg mener at det er vigtigt at TS får begge synspunkter.