Hjælp mig med at redde mit forhold

Jeg har brug for jeres hjælp og inputs. Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år og har et barn på 15 mdr. Vores forhold er ved at  være slidt ned til sokkeholderne efterhånden, og vi skændes og hakke på hinanden konstant. Vi sover ikke sammen, da vores barn vågner konstant om natten. Det er mig, der har nattevagten, da jeg er på barsel stadig. Jeg sover derfor sammen med barnet. Sexlivet er ikke-eksisterende efterhånden. Det er flere måneder siden i hvert fald. 

Vi bor langt fra vores familier, så vi har ikke haft en date siden vores barn blev født. Vi er dog nu flyttet tættere på. 

Jeg kunne blive ved...

Vi ønsker at få det til at fungere og få pustet liv i forholdet igen. Min kæreste vil ikke til parterapeut, så jeg søger råd og erfaringer til, hvordan vi får brudt den negative spiral, der ikke involverer dette. Vi skændes altid, når vi endelig er alene, da vi begge to er meget frustrerende over situationen. 

Hjælp mig piger 

Vi havde også krise, da vores datter var omkring 15 mdr. Vi tog alle vores sparepenge (ca. 25.000 kr.) og brugte dem på en super luksusferie sydpå i 14 dage. Det var selvfølgelig en dyr fornøjelse, men alle pengene værd!

Jeg synes virkelig vi fik genfundet hinanden på de 14 dage, væk fra hverdagens trummerum. Det var dejligt at opdage, at vi stadig kunne hygge, snakke og grine sammen. Vi havde bare været for stressede til at gøre det i lang tid.

Det er nu lidt over et år siden vi var afsted, og i dag har vi det virkelig godt sammen igen. Når jeg kigger tilbage, var den ferie helt sikkert et vendepunkt.

Jeg tænker, at det primære problem er, at jeres barn ikke sover igennem selv om natten og at i derved ikke får den intimitet, som følge heraf. 

Hvorfor vågner barnet?  Ammer du stadig eller får h*n flaske? Her kunne løsningen evt være at vænne barnet fra dette. 

Kunne barnet evt sove i soveværelset ikke i jeres seng men i nærheden af jer, hvis det er et tryghedsproblem og så kunne i stadig sove i ske og måske få bare et lille knald måske i også skulle overveje en middag uden barn i byen, så i kunne få talt sammen.

Få gjort noget ved sovesituationen. Prøv at putte i et andet værelse i stedet for jeres soveværelse. Husk at sørge for at barnet får rigeligt med rigtig mad op til sengetid og ikke vågner af sult. Hav evt en lampe i stikkontakten så det ikke bliver mørkt.

få arrangeret en weekend eller bare dag hvor I er alene og uden barn. Få gang i sexlivet uanset hvor trætte I er .. Det skaber intimitet. Det er dræbende for et forhold helt at slukke ned. Udnyt lure i weekenden til et put

giv jer selv en opgave med at skrive en liste over det i elsker ved hinanden.

Og.... Udnyt udnyt udnyt at få barnet passer så I kan komme tættere. Evt en weekendt til er hyggeligt sted 

Tænker også det er hårdt med et barn der ikke sover, så det skal der nk findes en løsning på.

Ellers så prøv at finde tid til nærhed i hverdagen. Måske er det en "date" med et afsnit af yndlings tv-serien i sofaen hver onsdag med hygge og det hele. Eller også er det en hyggelig middag kl 20, når barnet sover, hvor i har tid til at hygge om maden (kan bare være noget nemt, men det at have tiden til at sidde og snakke) eller det er noget helt tredje som passer til jer.

At komme væk og glemme hverdagens trummerum og stressmomenter og dårlige samvittighed omkring vasketøj og manglende rengøring er helt sikkert også guld værd, men at kunne finde et pusterum derhjemme hjælper også.

Tænk over om der er noget i kan ændre for at undgå de ting i skændes om. Nu skriver du ikke hvad det er, men hvis det er noget med rengøring - har i så råd til hjælp eller måske til at købe en robotstøvsuger eller noget helt tredje. Kan i planlægge anderledes eller ændre jeres forventninger, så der opstår færre kritiske situationer. Mener hvis i begge hader at lave mad, så er det måske ok at aftensmaden er rugbrødsmadder 3 dage om ugen, men ja tænk over hvad kan ændres så i får det bedre.

Vi gør meget i kæreste tid herhjemme, fordi det nemt kan ende i praktiske gøremål.. 

Igår aftes tændte min kæreste stearinlys, fandt vin og spil frem, og chokolade.. Så spillede vi i et par timer, og nøj det var bare hyggeligt. 

Her til aften skulle vi se fodbold, og i eftermiddags lavede jeg en let tapas anretning klar, som vi hev frem i pausen. 

Vi er endda sammenbragt med 4 børn i alderen 2-7 år... 

Lav noget hyggeligt sammen, det behøves ikke være ude af huset. Når dit barn sover, kan i sagtens spise kæreste middag,uden at det nødvendigvis skal være ude.. 

Anonym skriver:

Jeg har brug for jeres hjælp og inputs. Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år og har et barn på 15 mdr. Vores forhold er ved at  være slidt ned til sokkeholderne efterhånden, og vi skændes og hakke på hinanden konstant. Vi sover ikke sammen, da vores barn vågner konstant om natten. Det er mig, der har nattevagten, da jeg er på barsel stadig. Jeg sover derfor sammen med barnet. Sexlivet er ikke-eksisterende efterhånden. Det er flere måneder siden i hvert fald. 

Vi bor langt fra vores familier, så vi har ikke haft en date siden vores barn blev født. Vi er dog nu flyttet tættere på. 

Jeg kunne blive ved...

Vi ønsker at få det til at fungere og få pustet liv i forholdet igen. Min kæreste vil ikke til parterapeut, så jeg søger råd og erfaringer til, hvordan vi får brudt den negative spiral, der ikke involverer dette. Vi skændes altid, når vi endelig er alene, da vi begge to er meget frustrerende over situationen. 

Hjælp mig piger 

Hold ud!

Her blev det først rigtig godt igen da vores søn var 2 år. Jeg valgte at opfatte tiden op til som en form for undtagelsestilstand hvor der ikke skulle tages store parforholdsbeslutninger. 

På et tidspunkt gik det så dårligt at jeg sagde til mig selv at hvis det aldrig blev bedre, så ville jeg forlade ham. Jeg gav vores forhold til vores søn var 5 år. Og det blev jo selvsagt meget, meget bedre med tiden.

Jeg tror at det vil være rigtig godt for jer hvis I kan få en eller anden form for pasning op at køre. Bare så I engang imellem kan komme ud at spise eller i biffen eller noget andet kæreste-agtigt.

Er der ikke mulighed for at hyre en lokal barnepasser? I kan jo evt. putte barnet og så gå ud derefter, så en passer stort set bare skal sidde og glo fjernsyn?

Anonym skriver:

Jeg har brug for jeres hjælp og inputs. Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år og har et barn på 15 mdr. Vores forhold er ved at  være slidt ned til sokkeholderne efterhånden, og vi skændes og hakke på hinanden konstant. Vi sover ikke sammen, da vores barn vågner konstant om natten. Det er mig, der har nattevagten, da jeg er på barsel stadig. Jeg sover derfor sammen med barnet. Sexlivet er ikke-eksisterende efterhånden. Det er flere måneder siden i hvert fald. 

Vi bor langt fra vores familier, så vi har ikke haft en date siden vores barn blev født. Vi er dog nu flyttet tættere på. 

Jeg kunne blive ved...

Vi ønsker at få det til at fungere og få pustet liv i forholdet igen. Min kæreste vil ikke til parterapeut, så jeg søger råd og erfaringer til, hvordan vi får brudt den negative spiral, der ikke involverer dette. Vi skændes altid, når vi endelig er alene, da vi begge to er meget frustrerende over situationen. 

Hjælp mig piger 

Her var vores forhold ikke-eksisterende i 2,5 år efter første barn blev født.. Så vendte det fuldstændig på en tallerken, vi blev bedre tilpasse Og klar til nummer 2, heldigvis tog det 2 måneder at blive gravid med nr 2, så der var en masse sex der, der klart førte os tilbage til hinanden.. Så hav lidt tålmodighed

Tak for jeres svar og gode råd. Jeg vil helt sikkert prøve dem af, og vi forsøger også at få rettet op på sovesituationen, men vi er netop i gang med indkøring i vuggestuen, så jeg vil ikke ændre for meget herhjemme lige nu.

Det værste er alle skænderierne. Vi er uenige om alt. Alt bliver diskuteret. Jeg kan slet ikke kende den mand, jeg forelskede mig i, og han har slet heller ikke den samme omsorgsfulde smilende kæreste længere. Så det værste er sådan set ikke det manglende sexliv eller at vi ikke sover sammen. Selvom det nok er en af årsagerne eller symptomerne på de mange skænderier.

Jeg føler virkelig, at vi glider fra hinanden. Vi har intet tilfælles mere - udover vores barn . Den eneste grund til, at jeg glæder mig til at han kommer hjem er, at så kan jeg måske få lidt aflastning og lidt tid til mig selv... Men så har han altid 1000 projekter, han skal nå, og så står jeg alligevel tilbage med alt det huslige og børnepasningen.

Åh, jeg håber, at det bare er en fase, og at vi kan finde tilbage til hinanden på et tidspunkt, inden det er for sent.