Singlemor keder sig altid

Jeg keder mig altid. Snakker ikke med nogen fra min uddannelse, har ingen venner eller noget efter jeg har fået børn. Når jeg har friweekend sidder jeg bare og glor. Ville ønske jeg havde venner at ta ud med men det har jeg bare ikke. Er på datingsider og her og facebook men finder bare aldrig nogen jeg klikker med, det virker ikke som om andre mennesker gider mig. Det er så ensomt og kedeligt. Jeg elsker at være mor, men kan ikke slippe tanken om at jeg intet liv har, jeg er kun mor selv om jeg ellers elsker at være aktiv, gå i byen, i biffen, shoppe ta ud og spise osv, men jeg gør det ikke for det er jo ikke sjovt alene. Min mobil siger aldrig en dyt. Jeg har aldrig nogen planer. Er det her virkelig sådan mit liv er fra nu af? Jeg forstår det ikke, hvordan overlever i andre? 

Sådan er mit liv os, lige nu hedder det, 

stå op kl 06:30, aflevere datteren i vuggestue 

kl 14:00 henter jeg hende os leger jeg med hende, sådan er min dag . Er stadig på barsel indtil D 1.

Samme her! Jeg skal ha genoptaget/skabt nogen venskaber i fremtiden i hvertfald, ellers ender jeg også med bare at sidde og glo i friweekender  

hvor er du fra? 

Anonym skriver:

Samme her! Jeg skal ha genoptaget/skabt nogen venskaber i fremtiden i hvertfald, ellers ender jeg også med bare at sidde og glo i friweekender  

hvor er du fra? 

Lolland  hvor er du fra? 

Anonym skriver:

Lolland  hvor er du fra? 

Æv, Odense! Ellers var jeg da frisk på en drink  

Sådan har jeg det også!

Sidder her i min sofa, kl. Er 19.30 og børnene sover. Hmm... Så kan jeg finde strikketøjet igen 

Er alenemor med to, og er mor 24/7, ihvertfald for den ene! Og det er faktisk ret "ensomt" nogen gange. 

Anonym skriver:

Jeg keder mig altid. Snakker ikke med nogen fra min uddannelse, har ingen venner eller noget efter jeg har fået børn. Når jeg har friweekend sidder jeg bare og glor. Ville ønske jeg havde venner at ta ud med men det har jeg bare ikke. Er på datingsider og her og facebook men finder bare aldrig nogen jeg klikker med, det virker ikke som om andre mennesker gider mig. Det er så ensomt og kedeligt. Jeg elsker at være mor, men kan ikke slippe tanken om at jeg intet liv har, jeg er kun mor selv om jeg ellers elsker at være aktiv, gå i byen, i biffen, shoppe ta ud og spise osv, men jeg gør det ikke for det er jo ikke sjovt alene. Min mobil siger aldrig en dyt. Jeg har aldrig nogen planer. Er det her virkelig sådan mit liv er fra nu af? Jeg forstår det ikke, hvordan overlever i andre? 

Hvor bor du?

Jeg er flyttede til en helt ny by hvor jeg ingen kendte, udover mine forældre, da jeg blev gravid. Jeg havde rigtig meget glæde af min mødregruppe, men vi er ligesom gledet lidt ud efter vi ikke er på barsel længere.

Jeg snakker lidt med nogle af dem fra mit studie, men det er ikke nogen jeg sådan ser privat. 
Dog har jeg gjort en aktiv indsats for at skabe nogle venskaber/bekendtskaber med de andre forældre nede i vuggestuen. Det er meget forskelligt med hvad de forskellige gider. Nogle vil knapt nok hilse hvis man tilfældigvis afleverer/henter på samme tid, mens nogen er frisk på at tage en kop kaffe i ny og næ. Særlig en af de andre der også er singlemor har jeg fået et ret godt venskab med. Vi mødes af og til i weekenden (med børn da vi aldrig er børnefri på samme tidspunkt) og hygger, snakker og spiser af og til aftensmad sammen. 

En anden er jeg kommet i snak med, da jeg købte noget børnetøj af hende, og vi ses nu jævnligt.

Så altså min erfaring er egentlig at det gælder om at turde at tage det første skridt og starte en samtale. Og hvis man så føler at man kunne klikke lidt med vedkommende, jamen så spørge om de har lyst til at tage en kop kaffe sammen eller noget lignende. Det er i hvert fald sådan jeg bærer mig ad

mangler ofte også nogen og snakke og ses med. så jeg er frisk bor i københavn

Er flyttet til Fredericia og kender ikk rigtig nogen her. Synes det er svært at finde nye venner når jeg arbejder i en anden by og min datter først li er startet i børnehave her, men håber at jeg kan skabe nogle venskaber på et tidspunkt. Er bare ikk så god til at ta det første skridt. Er dog ikk alene som dig, men min kæreste har boet her i mange år og kender en masse. Men føler mig alene, da jeg er flyttet fra alt jeg kender.