Ved at miste modet!!

Altså min 5 årige pige.. Gud, hvor skal jeg overhovedet starte??
Hun irreterer mig ind på benet lige for tiden.
Mig og hendes far er ikke sammen og har ikke været det siden hun var et halvt år gammel, så hun er der hveranden weekend.
Hver evige eneste gang jeg svarer nej til noget hun spørger om, det kan være fx. nej du må ikke få slik, saftevand eller andet -

nej vi skal ikke ud og lege lige nu fordi.. det er egentlig ligegyldigt hvad det handler om, bare hun ikke får sin vilje så går hun fuldstændig bananas og det er så frustererende

Desuden er hun begyndt at sige hver gang hun får et flip, at hun hader mig, ville ønske hun havde en anden mor, at hun bare flytter hjem til sin far for der må hun alting osv..

Og så siger hun dagen lang at jeg skænder hende hele tiden, jeg siger ting til hende 5 gange uden nogen som helst reaktion overhovedet (fx. tag din hue på, det er sengetid nu..) og ja jeg gør det med en bestemt stemme, det nytter bare ikke noget. Og til sidst ender det med at jeg hæver min stemme og så gør hun hvad jeg siger med det samme, men går straks igang med at brokke sig over hvor meget jeg skænder hende ud 

Og så det sidste, hun gider ikke at sove alene, har prøvet at få hende til at forstå det nu i 2 år. Nu lægger hun sig til at sove på eget værelse men kommer ind hver evige eneste nat. Og jeg er en person med ekstremt dårlige søvngaver, og jeg sover forfærdeligt når hun kommer ind, fordi hun ligger og sparker og slår, maser og smider dynen osv. hvilket resulterer i dårlig søvn hver nat for mig og smerter i ryg og nakke. Og så skal jeg hver aften forklare til hende hvorfor hun ikke må sove i vores seng 

Altså er alt det her fuldstændig normalt?? 
Eller hvad er det lige der sker? 

Er virkelig ved at være træt af surhed og problemer hele tiden nu! 
hilsen den fortvivlede  

Anonym skriver:

Altså min 5 årige pige.. Gud, hvor skal jeg overhovedet starte??
Hun irreterer mig ind på benet lige for tiden.
Mig og hendes far er ikke sammen og har ikke været det siden hun var et halvt år gammel, så hun er der hveranden weekend.
Hver evige eneste gang jeg svarer nej til noget hun spørger om, det kan være fx. nej du må ikke få slik, saftevand eller andet -

nej vi skal ikke ud og lege lige nu fordi.. det er egentlig ligegyldigt hvad det handler om, bare hun ikke får sin vilje så går hun fuldstændig bananas og det er så frustererende

Desuden er hun begyndt at sige hver gang hun får et flip, at hun hader mig, ville ønske hun havde en anden mor, at hun bare flytter hjem til sin far for der må hun alting osv..

Og så siger hun dagen lang at jeg skænder hende hele tiden, jeg siger ting til hende 5 gange uden nogen som helst reaktion overhovedet (fx. tag din hue på, det er sengetid nu..) og ja jeg gør det med en bestemt stemme, det nytter bare ikke noget. Og til sidst ender det med at jeg hæver min stemme og så gør hun hvad jeg siger med det samme, men går straks igang med at brokke sig over hvor meget jeg skænder hende ud 

Og så det sidste, hun gider ikke at sove alene, har prøvet at få hende til at forstå det nu i 2 år. Nu lægger hun sig til at sove på eget værelse men kommer ind hver evige eneste nat. Og jeg er en person med ekstremt dårlige søvngaver, og jeg sover forfærdeligt når hun kommer ind, fordi hun ligger og sparker og slår, maser og smider dynen osv. hvilket resulterer i dårlig søvn hver nat for mig og smerter i ryg og nakke. Og så skal jeg hver aften forklare til hende hvorfor hun ikke må sove i vores seng 

Altså er alt det her fuldstændig normalt?? 
Eller hvad er det lige der sker? 

Er virkelig ved at være træt af surhed og problemer hele tiden nu! 
hilsen den fortvivlede  

Det der lyder helt normalt fem  års alderen er en svær alder for børn. 

Google har Været min ven med min fem årige. 

Og Wao man skal tælle til ti nogle gange

Fat mod, det skal nok dæmpe sig igen, som de kloge siger, det er en periode. 

Men fem års alderen er som sagt en svær alder

Anonym skriver:

Det der lyder helt normalt fem  års alderen er en svær alder for børn. 

Google har Været min ven med min fem årige. 

Og Wao man skal tælle til ti nogle gange

Fat mod, det skal nok dæmpe sig igen, som de kloge siger, det er en periode. 

Men fem års alderen er som sagt en svær alder

 

Nåh det er da dejligt at høre 

Jeg synes virkelig det er svært at håndtere.
Og jeg føler hele tiden (for første gang i hendes liv) at jeg ingen anelse har over om det jeg gør er rigtigt eller forkert. Jeg kan ikke helt se hvor grænserne burde være og ej 

Anonym skriver:

Nåh det er da dejligt at høre 

Jeg synes virkelig det er svært at håndtere.
Og jeg føler hele tiden (for første gang i hendes liv) at jeg ingen anelse har over om det jeg gør er rigtigt eller forkert. Jeg kan ikke helt se hvor grænserne burde være og ej 

Hov, fik af en eller anden grund lavet anonymt indlæg før, det var ikke meningen ej min fem årige er os noget af en hidsigprop til tider. 

Jeg vælger bare, at jeg ikke hæver stemmen, for så har jeg en ide om, at så tror han, at så har han vundet, hvis han får mig derud. 

Jeg prøver at side på hug foran ham, og tale med rolig stemme, men hvis det hellere ikke hjælper, så rejser jeg mig og siger, at jeg ikke har lyst til at skændes, så derfor kan vi snakke sammen igen mm lidt hvis han lystne der

Og så tæller jeg liiiiiige til 10, omkring 50 gange

Jeg måtte ind og Google om det, og fandt frem til, at de er en svær alder og være fem år

Men det er dælme os en svær alder for forældreneha  ha ha ha ha ha 

Vores pige på dog kun 3 år kommer også nogen gange ind om natten. 

Men vi har en ekstra madras under sengen (til en trammeseng) som vi lige kan trække ud også er den klar..

den må hun ligge på hvis hun vil sove inde ved os, og det er hun indforstået med.. (Jeg gider ikke have børn i sengen, jeg vil også kunne få en god Natsøvn selvom jeg har fået børn) 

og det fungere for os og alle kan sove trygt. 

Måske det var en ide og prøve? Nok bare finde en lidt større madras. Så du i hvertfald også kan sove godt om natten!  

Anonym skriver:

Altså min 5 årige pige.. Gud, hvor skal jeg overhovedet starte??
Hun irreterer mig ind på benet lige for tiden.
Mig og hendes far er ikke sammen og har ikke været det siden hun var et halvt år gammel, så hun er der hveranden weekend.
Hver evige eneste gang jeg svarer nej til noget hun spørger om, det kan være fx. nej du må ikke få slik, saftevand eller andet -

nej vi skal ikke ud og lege lige nu fordi.. det er egentlig ligegyldigt hvad det handler om, bare hun ikke får sin vilje så går hun fuldstændig bananas og det er så frustererende

Desuden er hun begyndt at sige hver gang hun får et flip, at hun hader mig, ville ønske hun havde en anden mor, at hun bare flytter hjem til sin far for der må hun alting osv..

Og så siger hun dagen lang at jeg skænder hende hele tiden, jeg siger ting til hende 5 gange uden nogen som helst reaktion overhovedet (fx. tag din hue på, det er sengetid nu..) og ja jeg gør det med en bestemt stemme, det nytter bare ikke noget. Og til sidst ender det med at jeg hæver min stemme og så gør hun hvad jeg siger med det samme, men går straks igang med at brokke sig over hvor meget jeg skænder hende ud 

Og så det sidste, hun gider ikke at sove alene, har prøvet at få hende til at forstå det nu i 2 år. Nu lægger hun sig til at sove på eget værelse men kommer ind hver evige eneste nat. Og jeg er en person med ekstremt dårlige søvngaver, og jeg sover forfærdeligt når hun kommer ind, fordi hun ligger og sparker og slår, maser og smider dynen osv. hvilket resulterer i dårlig søvn hver nat for mig og smerter i ryg og nakke. Og så skal jeg hver aften forklare til hende hvorfor hun ikke må sove i vores seng 

Altså er alt det her fuldstændig normalt?? 
Eller hvad er det lige der sker? 

Er virkelig ved at være træt af surhed og problemer hele tiden nu! 
hilsen den fortvivlede  

Føler med dig! Har en på knap 5 der er ligesådan, og det er Hårdt til tider.

Hos os slipper vi for nogle af raserianfaldene hvis vi gør os umage i at svare hende når hun spørger om noget. 

F.eks. Hvis hun siger: "jeg vil gerne ud og lege", og vi svarer "nej det skal vi ikke lige nu", så kan hun godt flippe skråt. Hvis vi derimod svarer noget ala "jeg kan godt forstå at du gerne vil ud og lege lige nu, men mor er nødt til at tage opvasken først, men når jeg er færdig, SÅ kan vi godt gå ud og lege"

- så får vi faktisk som oftest er "ok" tilbage igen i stedet for at hun råber og skriger.

Er godt klar over at det kræver et enormt overskud til tider at svare så pædagogisk(læs: efter en laaang dag i børnehave), men jeg lover dig at det hjælper, og så er det umagen værd jo

Nu kan det godt være at du allerede prøver/har prøvet det  

Anonym skriver:

Altså min 5 årige pige.. Gud, hvor skal jeg overhovedet starte??
Hun irreterer mig ind på benet lige for tiden.
Mig og hendes far er ikke sammen og har ikke været det siden hun var et halvt år gammel, så hun er der hveranden weekend.
Hver evige eneste gang jeg svarer nej til noget hun spørger om, det kan være fx. nej du må ikke få slik, saftevand eller andet -

nej vi skal ikke ud og lege lige nu fordi.. det er egentlig ligegyldigt hvad det handler om, bare hun ikke får sin vilje så går hun fuldstændig bananas og det er så frustererende

Desuden er hun begyndt at sige hver gang hun får et flip, at hun hader mig, ville ønske hun havde en anden mor, at hun bare flytter hjem til sin far for der må hun alting osv..

Og så siger hun dagen lang at jeg skænder hende hele tiden, jeg siger ting til hende 5 gange uden nogen som helst reaktion overhovedet (fx. tag din hue på, det er sengetid nu..) og ja jeg gør det med en bestemt stemme, det nytter bare ikke noget. Og til sidst ender det med at jeg hæver min stemme og så gør hun hvad jeg siger med det samme, men går straks igang med at brokke sig over hvor meget jeg skænder hende ud 

Og så det sidste, hun gider ikke at sove alene, har prøvet at få hende til at forstå det nu i 2 år. Nu lægger hun sig til at sove på eget værelse men kommer ind hver evige eneste nat. Og jeg er en person med ekstremt dårlige søvngaver, og jeg sover forfærdeligt når hun kommer ind, fordi hun ligger og sparker og slår, maser og smider dynen osv. hvilket resulterer i dårlig søvn hver nat for mig og smerter i ryg og nakke. Og så skal jeg hver aften forklare til hende hvorfor hun ikke må sove i vores seng 

Altså er alt det her fuldstændig normalt?? 
Eller hvad er det lige der sker? 

Er virkelig ved at være træt af surhed og problemer hele tiden nu! 
hilsen den fortvivlede  

Min store på lige godt 4 er (undskyld mig) også pisse irriterende for tiden. Hun hører bevidst ikke efter og når hun ikke får det som hun gerne vil have det flipper hun ud. Hun bliver bare sur og nærmest skælder os ud.

Her hjemme er vi dumme, og det der irriterer mig mest er at hun faktisk lyver. Altså når hun er sur siger hun f.eks. Jeg må ingenting, far siger jeg ikke må lege med noget (hvis hun f.eks ikke må lege med vand midt på stegulvet) du gider ikke kramme mig, osv osv. Ting vi aldrig nogensinde har sagt. 

Men hvor er jeg egentligt lettet over dit indlæg, troede godt nok også vi havde fejlet som forældre, engang var hun så sød og mega artig, nu er hun på krigsstien konstant hvis vi ikke holder hende beskæftiget 

EnGodMor skriver:

Hov, fik af en eller anden grund lavet anonymt indlæg før, det var ikke meningen ej min fem årige er os noget af en hidsigprop til tider. 

Jeg vælger bare, at jeg ikke hæver stemmen, for så har jeg en ide om, at så tror han, at så har han vundet, hvis han får mig derud. 

Jeg prøver at side på hug foran ham, og tale med rolig stemme, men hvis det hellere ikke hjælper, så rejser jeg mig og siger, at jeg ikke har lyst til at skændes, så derfor kan vi snakke sammen igen mm lidt hvis han lystne der

Og så tæller jeg liiiiiige til 10, omkring 50 gange

Jeg måtte ind og Google om det, og fandt frem til, at de er en svær alder og være fem år

Men det er dælme os en svær alder for forældreneha  ha ha ha ha ha 

Jeg prøver først at sige det på en blid måde, så på en bestemt måde en 2 gange til sidst mister jeg modet og siger fx. KOM NU AFSTED NU HAR JEG SAGT DET 4 GANGE! 

Men her de sidste dage er jeg faktisk begyndt på at sige, jeg siger det til dig engang! Hvis du har tænkt dig at være med så skal det ske lige nu, ellers går jeg alene. Det er egentlig meget effektivt 

Men ja.. Google bliver også meget brugt her for tiden 

Anonym skriver:

Vores pige på dog kun 3 år kommer også nogen gange ind om natten. 

Men vi har en ekstra madras under sengen (til en trammeseng) som vi lige kan trække ud også er den klar..

den må hun ligge på hvis hun vil sove inde ved os, og det er hun indforstået med.. (Jeg gider ikke have børn i sengen, jeg vil også kunne få en god Natsøvn selvom jeg har fået børn) 

og det fungere for os og alle kan sove trygt. 

Måske det var en ide og prøve? Nok bare finde en lidt større madras. Så du i hvertfald også kan sove godt om natten!  

Vi har ikke plads nok inde på vores værelse :/ tror heller ikke det ville virke, for hun maser sig op af mig, ligger nærmest ovenpå mig og det er på trods af at jeg gang på gang har forklaret hende alt om min søvn osv..

Anonym skriver:

Min store på lige godt 4 er (undskyld mig) også pisse irriterende for tiden. Hun hører bevidst ikke efter og når hun ikke får det som hun gerne vil have det flipper hun ud. Hun bliver bare sur og nærmest skælder os ud.

Her hjemme er vi dumme, og det der irriterer mig mest er at hun faktisk lyver. Altså når hun er sur siger hun f.eks. Jeg må ingenting, far siger jeg ikke må lege med noget (hvis hun f.eks ikke må lege med vand midt på stegulvet) du gider ikke kramme mig, osv osv. Ting vi aldrig nogensinde har sagt. 

Men hvor er jeg egentligt lettet over dit indlæg, troede godt nok også vi havde fejlet som forældre, engang var hun så sød og mega artig, nu er hun på krigsstien konstant hvis vi ikke holder hende beskæftiget 

Er også glad for at jeg skrev her, nu kan jeg se at jeg ikke står alene i det her  

men min lyver også om alt muligt.. Hvilket irreterer mig gevaldigt, vi prøver bare at forklare de samme ting igen og igen, så håber vi bare på at den en dag fiser ind