Mandens manglende lyst...

L-mor skriver:

Uf, jeg kan virkelig godt forstå dig. Jeg har været i parforhold, hvor vi havde lige meget lyst og forhold, hvor jeg havde mest lyst. 3-4 gange om ugen, når den første hede tid er ovre, passer også mig fint. Det er frygteligt ar blive afvist, droppe at gøre tilnærmelser, for 'så skal han nok', men dagene bliver til uger og dobbeltsengen bliver sådan en kold ørken, hvor man mindes om sin egen manglende tiltrækningskraft. 

Og svært fordi populærkulturen dikterer så entydigt, at mænd altid har lyst og kvinder har mindre sexdrive.

jeg har desværre ingen gode råd. Men jeg forstår virkelig din frustration. Lad mig høre, hvis du finder en løsning.

Tak L-mor!  

Ved jo godt,  at jeg skal udvise tålmodighed og give ham plads og ro - men derfor er det stadig meget hårdt følelsesmæssigt!

Som du siger, bliver man jo bombarderet af opfattelsen af, at mænd altid har lyst. Det gør så, at man er hjernevasket til, at der for alvor må være galt med een som kvinde, hvis ikke manden har lyst.. 

Hvad med 'bare' at være nøgne sammen uden sex?

ligge og putte når i ser tv? Det synes jeg giver en nærhed uden at det skal være i forbindelse med sex. 

januar16 skriver:

Hvad med 'bare' at være nøgne sammen uden sex?

ligge og putte når i ser tv? Det synes jeg giver en nærhed uden at det skal være i forbindelse med sex. 

 

Der gør vi heldigvis allerede... Eller... Dvs vi sover med underbukser som det eneste.. Og vi sover altid meget tæt og putter hele natten - så jeg får en masse dejlig hudkontakt... Burde nok ikke savne noget  

...Men jeg er nok også ekstra presset, fordi vi gerne vil have gjort mig gravid igen - og så kan man ikke rigtig undgå at ærgre sig over den manglende aktivitet....

Dog er det faktisk mest frygten for, at der er noget galt med vores forhold, der fylder mest.... Har nok også bare grundlæggende svært ved at forstå, at han kan være deprimeret, når vi har så dejlig en tilværelse.... 

Anonym skriver:

Der gør vi heldigvis allerede... Eller... Dvs vi sover med underbukser som det eneste.. Og vi sover altid meget tæt og putter hele natten - så jeg får en masse dejlig hudkontakt... Burde nok ikke savne noget  

...Men jeg er nok også ekstra presset, fordi vi gerne vil have gjort mig gravid igen - og så kan man ikke rigtig undgå at ærgre sig over den manglende aktivitet....

Dog er det faktisk mest frygten for, at der er noget galt med vores forhold, der fylder mest.... Har nok også bare grundlæggende svært ved at forstå, at han kan være deprimeret, når vi har så dejlig en tilværelse.... 

Det er ikke for at køre den store psykoanalyse på ham, men kunne det tænkes, at han er blevet lidt overvældet af hele graviditeten og den spontane abort? Kan han være (ubevidst) bange for at gøre dig gravid igen?

Mange mænd oplever jo blandede følelser under den første graviditet: glæde og stolthed. Og 'fangethed', bekymring for ikke at slå til som forsørgere, osv. Og en s.a. kan godt få ham til at føle skyld, magtesløshed, osv. Blot en tanke.

held og lykke med det.

Jo jeg har også tænkt på lidt af det selv.. Også fordi at hele abort-seancen var meget hård for mig, og min kæreste brugte rigtig meget energi på at få mig ovenpå... Han havde faktisk rigtig meget sexlyst, da jeg var gravid - så jo...det kunne godt tænkes, at han er følelsesmæssigt ramponeret, selvom han ikke selv kan identificere det... 

Har nok også lidt svært ved det med at hans lyst stort set skal opstå spontant før han "gider".

Jeg tror aldrig, at jeg har afvist ham selvom jeg har været mere eller mindre klar, når han lagde op til noget - men når man så først går igang med forspil, så kommer lysten jo snigende.. Men hvis man kun prøver, når man er Maks tændt, så synes jeg altså, at man forspilder nogle chancer...