Hvorfor går tiden så langsomt... (Tude indlæg)

...Når man bare gerne vil have den overstået. Jeg vil så gerne have testdag NU! bliver simpelthen sindssyg snart og skal gå en hel uge endnu.

Jeg føler mig gravid med symptomer som kvalme, øget appetit, ekstrem træthed, mens lignende smerter/murren, lidt ømme/tunge/hævede bryster, oppustet, en smule brunligt udflåd, følelsen af en lille sten der hopper på trampolin i mit underliv når jeg går og humørsvingninger... Men jeg tør simpelthen ikke tro på det og kan bortforklare alle symptomer, er så bange for at jeg bare er indbildsk gravid (forventer lidt det er det eller en mulig mens på vej) og vil bare gerne kunne teste så jeg kan få det afklaret og få mit negative svar så jeg ved det bare er mig der er åndsvag.

Jeg har PCOS og derfor ingen stabil cyklus og meget sjældent ægløsning, vi har været i gang i snart 9 mdr og har ventet på indkaldes til 1. samtale på fertilitets klinikken i snart 2 mdr (alle prøver og svar er klar så de skal bare give os en tid).

Undskyld mit tude indlæg havde bare brug for at komme af med det...

Jeg føler med dig 

Det er overhovedet ikke sjovt og hver dag føles som en hel uge og ens tanker er kun på det! 

Jeg håber og krydser for at tiden snart vil gå lidt hurtigere for dig 

grinny skriver:

Jeg føler med dig 

Det er overhovedet ikke sjovt og hver dag føles som en hel uge og ens tanker er kun på det! 

Jeg håber og krydser for at tiden snart vil gå lidt hurtigere for dig 

Tusind tak for krammet grinny det var tiltrængt 

De føles nemlig virkelig lange især når kroppens signaler torturere én samtidig, når man godt ved chancen for graviditet uden behandling er meget lille

Og tillykke med dine fine teste, jeg under dig det virkelig 

Viventerpådig skriver:

Tusind tak for krammet grinny det var tiltrængt 

De føles nemlig virkelig lange især når kroppens signaler torturere én samtidig, når man godt ved chancen for graviditet uden behandling er meget lille

 

Og tillykke med dine fine teste, jeg under dig det virkelig 

Ja man håber og tror hver eneste måned selvom man inderst inde godt ved at det ikke kommer til at ske før man får hjælp - men håbet er der og det skal der også.

Det er det håb hver måned der har gjort at jeg er 120 % sikker på at kampen i behandling var en kamp jeg ville kæmpe! 

Men husk det er okay at bande kroppen langt væk og det er okay at bande andre gravide langt væk - jeg har selv gjort det for hvorfor skulle andre når jeg ikke kunne? 

grinny skriver:

Ja man håber og tror hver eneste måned selvom man inderst inde godt ved at det ikke kommer til at ske før man får hjælp - men håbet er der og det skal der også.

Det er det håb hver måned der har gjort at jeg er 120 % sikker på at kampen i behandling var en kamp jeg ville kæmpe! 

Men husk det er okay at bande kroppen langt væk og det er okay at bande andre gravide langt væk - jeg har selv gjort det for hvorfor skulle andre når jeg ikke kunne? 

Ja det værste for mig er at på de her 9 måneder har jeg kun haft én mens ud over den kunstige man får lige efter en afsluttet p-pille pakke  så der jo ikke engang håb hver måned før vi kommer i behandling, da jeg ikke har nogen cyklus eller ægløsning  håber bare snart vi kan få en tid til 1. Samtale for vi ved intet om hvad der skal foregå før og ved ikke om vi skal i iui-h eller ivf da han har nedsat kvalitet men ved ikke hvor meget.

Det gør jeg også i mit stille sind 

heej 

Jeg kan godt forstå dit tudeoplæg!

Det beskriver hvordan jeg selv har det indeni, og jeg føler ikke nogen andre forstår mig 100%, andet end dem jeg har har læst med samme problem, jeg har læst mange mange oplæg om pco/pcos piger, men aldrig selv deltaget i en tråd jeg har lige nu oprettet en profil herinde  

Jeg håber min egen historie bliver en solskins historie som så mange andre jeg har læst, og det håber jeg også din bliver

Jeg har vidst i godt vel 2 år, måske 3 at jeg har pcos, jeg opdagede det ved at min mens udeblev da jeg skulle holde ppille pause efter ny opstart af ppiller, min mens var uregelmæssig før dette, men tænkte ikke yderligere over det  Jeg blev henvist til en gynækolog af min læge, hvor jeg fik konstateret pcos, der gik meget meget lang tid imellem mine menstruationer, kunne have 1 om året Min gynækolog sagde at det ville blive bedre hvis jeg tabte mig, og tabte i alt 7 kg. og sidste år havde jeg en periode hvor min mens kom hver anden måned ca. så det var blevet lidt forbedret jeg er ikke svært overvægtig overhovedet, men har lidt ekstra I december 2015, besluttede jeg og min kæreste igennem 4 år, at nu skulle det være tid! Og vi fik tid hos junoklinikken i hillerød d. 14 januar 2016, min kæreste skulle aflevere sædprøve, og blodprøver, og jeg skulle have taget et nyt celleudskrab, og nogen nye blodprøver alt dette har vi gjort Jeg fik den besked hvis min menstruation ikke havde vist sig inden 14 dage skulle jeg ringe, (havde tyk slimhinde så hun mente den var lige på trapperne)  d. 02.02.2016 var jeg tilbage på klinikken fordi min menstruation selvfølgelig ikke var dukket op  men så fik jeg provera til at sætte den igang, klinikken har haft ferie i den her uge (uge7) og selvfølgelig er det ligepræcis DEN uge af alle min mens kommer, det var meningen jeg skulle scannes på 3. dagen, og 8. dagen, det 8. dagen i dag  Jeg har tid på klinikken imorgen formiddag, er spændt på hvad de siger, håber virkelig vi starter hormon behandlingen imorgen vil så gerne igang nu, og er møg utålmodig  det blev lige en lang smøre, men tænkte det kunne være rart at støtte hinanden i samme situation, med Venlig Hilsen Cille 

cille1012 skriver:

heej 

Jeg kan godt forstå dit tudeoplæg!

Det beskriver hvordan jeg selv har det indeni, og jeg føler ikke nogen andre forstår mig 100%, andet end dem jeg har har læst med samme problem, jeg har læst mange mange oplæg om pco/pcos piger, men aldrig selv deltaget i en tråd jeg har lige nu oprettet en profil herinde  

Jeg håber min egen historie bliver en solskins historie som så mange andre jeg har læst, og det håber jeg også din bliver

Jeg har vidst i godt vel 2 år, måske 3 at jeg har pcos, jeg opdagede det ved at min mens udeblev da jeg skulle holde ppille pause efter ny opstart af ppiller, min mens var uregelmæssig før dette, men tænkte ikke yderligere over det  Jeg blev henvist til en gynækolog af min læge, hvor jeg fik konstateret pcos, der gik meget meget lang tid imellem mine menstruationer, kunne have 1 om året Min gynækolog sagde at det ville blive bedre hvis jeg tabte mig, og tabte i alt 7 kg. og sidste år havde jeg en periode hvor min mens kom hver anden måned ca. så det var blevet lidt forbedret jeg er ikke svært overvægtig overhovedet, men har lidt ekstra I december 2015, besluttede jeg og min kæreste igennem 4 år, at nu skulle det være tid! Og vi fik tid hos junoklinikken i hillerød d. 14 januar 2016, min kæreste skulle aflevere sædprøve, og blodprøver, og jeg skulle have taget et nyt celleudskrab, og nogen nye blodprøver alt dette har vi gjort Jeg fik den besked hvis min menstruation ikke havde vist sig inden 14 dage skulle jeg ringe, (havde tyk slimhinde så hun mente den var lige på trapperne)  d. 02.02.2016 var jeg tilbage på klinikken fordi min menstruation selvfølgelig ikke var dukket op  men så fik jeg provera til at sætte den igang, klinikken har haft ferie i den her uge (uge7) og selvfølgelig er det ligepræcis DEN uge af alle min mens kommer, det var meningen jeg skulle scannes på 3. dagen, og 8. dagen, det 8. dagen i dag  Jeg har tid på klinikken imorgen formiddag, er spændt på hvad de siger, håber virkelig vi starter hormon behandlingen imorgen vil så gerne igang nu, og er møg utålmodig  det blev lige en lang smøre, men tænkte det kunne være rart at støtte hinanden i samme situation, med Venlig Hilsen Cille 

Det så dejligt med nogen der forstår ens følelser for hold da op en rutchebane af følelser og en gang psykisk tortur det er bare at være i vente position og ikke vide en disse om hvad eller hvornår

Velkommen til baby.dk

Jeg viste allerede som 13-14 årig (er 22 nu) at der var noget galt og fik konstateret cyster på æggestokken, men gynækologen ville ikke udtale sig om mulige fertilitetsproblemer da jeg spurgte hende direkte. Vægt mæssigt ligger jeg lidt højt men inden for normalgrænsen og er i gang med at tabe mig, det går stille og roligt frem af 

Det var hurtigt i fik tid, hvor er i heldige men øv at mens rammer lige i ferie,  for at i får gode nyheder i morgen, tålmodigheden er virkelig lav når ens største ønske bare ikke vil lykkes uden hjælp og man skal vente i en evighed mens alle omkring en bare bliver gravide eller brokker sig over at "det aldrig lykkes" efter kun 4 mdr når de har ægløsning hver måned.

Viventerpådig skriver:

...Når man bare gerne vil have den overstået. Jeg vil så gerne have testdag NU! bliver simpelthen sindssyg snart og skal gå en hel uge endnu.

 

Jeg føler mig gravid med symptomer som kvalme, øget appetit, ekstrem træthed, mens lignende smerter/murren, lidt ømme/tunge/hævede bryster, oppustet, en smule brunligt udflåd, følelsen af en lille sten der hopper på trampolin i mit underliv når jeg går og humørsvingninger... Men jeg tør simpelthen ikke tro på det og kan bortforklare alle symptomer, er så bange for at jeg bare er indbildsk gravid (forventer lidt det er det eller en mulig mens på vej) og vil bare gerne kunne teste så jeg kan få det afklaret og få mit negative svar så jeg ved det bare er mig der er åndsvag.

 

Jeg har PCOS og derfor ingen stabil cyklus og meget sjældent ægløsning, vi har været i gang i snart 9 mdr og har ventet på indkaldes til 1. samtale på fertilitets klinikken i snart 2 mdr (alle prøver og svar er klar så de skal bare give os en tid).

 

Undskyld mit tude indlæg havde bare brug for at komme af med det...

Forstår udemærket din frustration. Jeg venter lige nu på at skulle til samtale om ivf. Vi har forsøgt i 2 år snart. Og har været 1 år i iui behandling. Stadig ingen baby til os. Har også Pco 

Viventerpådig skriver:

Det så dejligt med nogen der forstår ens følelser for hold da op en rutchebane af følelser og en gang psykisk tortur det er bare at være i vente position og ikke vide en disse om hvad eller hvornår

Velkommen til baby.dk

 

Jeg viste allerede som 13-14 årig (er 22 nu) at der var noget galt og fik konstateret cyster på æggestokken, men gynækologen ville ikke udtale sig om mulige fertilitetsproblemer da jeg spurgte hende direkte. Vægt mæssigt ligger jeg lidt højt men inden for normalgrænsen og er i gang med at tabe mig, det går stille og roligt frem af 

 

Det var hurtigt i fik tid, hvor er i heldige men øv at mens rammer lige i ferie,  for at i får gode nyheder i morgen, tålmodigheden er virkelig lav når ens største ønske bare ikke vil lykkes uden hjælp og man skal vente i en evighed mens alle omkring en bare bliver gravide eller brokker sig over at "det aldrig lykkes" efter kun 4 mdr når de har ægløsning hver måned.

ja lige præcis, det skønt at vide man ikke er alene

det var meget tidlig at få det konstateret syntes jeg, men okay jeg har jo heller ikke været opmærksom selv, så ved jo egentlig ikke hvor længe jeg har haft det Jeg er selv 25 nu, og har altid sagt det var der jeg ville have min første  så håber jeg bare det lykkes! nogen gange bliver jeg bange for hvis det nu ikke sker, eller hvis det skal tage flere år ud i fremtiden 

Jeg troede det var normalt, men kan godt se nu at vi er heldige med den korte ventetid! mange tak, det håber jeg også  tålmodigheden er ens værste fjende i det her  jeg er helt enig! jeg glæder mig på alle andres små babyer! men hold da op jeg er snart grøn i hele hovedet ha ha

nullermand15 skriver:

Forstår udemærket din frustration. Jeg venter lige nu på at skulle til samtale om ivf. Vi har forsøgt i 2 år snart. Og har været 1 år i iui behandling. Stadig ingen baby til os. Har også Pco 

Det er så frustrerende når man bare går og venter uden rigtigt at kunne gøre fra eller til håber snart den er der for jer, det  så hårdt når det bare ikke vil lykkes.