Træt af familielivet.

Heksemutter skriver:

Jeg har tidligere lidt af depressive perioder on-off i flere år, og har derfor gået til psykolog. Et af de allerbedste råd jeg fik med på vejen, og som jeg stadig tænker meget på er, at der skal være en vis balance mellem "ting jeg skal" og "ting jeg har lyst til".

"Ting jeg skal" er alt fra at give ungerne morgenmad, til at gå i skole, til at tage til fødselsdag hos tante Oda, fordi familien forventer at man deltager.

"Ting jeg har lyst til" er alt det, der lader én op og giver mere overskud. For mig personligt er det f.eks. at læse en god bog, gå en lang tur alene eller drikke kaffe med en veninde (uden børn).

Jeg synes det lyder til, at dit liv overvejende består af "ting jeg skal", og så er der ikke noget at sige til, at du går og bliver smådeprimeret. Jeg synes du skal tage en snak med din mand om, at du har brug for, at I laver plads i jeres liv til, at du kan lave nogle ting, der giver dig energi og overskud. Det vil helt sikkert komme hele familien til gode 

Føler virkelig også at ALT jeg foretager mig, er trukket ned over hovedet på mig for tiden.

Elsker normalt alenetid med f.eks. En god bog. Men de eneste bøger jeg kan nå at læse for tiden er studie relaterede. 

Nu kommer et af de lidt kedelige og hårde svar - og det er ikke ment hårdt 

Først kom afsted til lægen og få en snak (hvis det her ikke bare er lørdag morgen i regnvejr blues men er hver dag), ja så skal du fortælle om ting som måske virker private osv, men det er vigtigt at du finder ud af om det her er begyndende depression (ikke fordi du så skal sygemeldes men så du kan få den hjælp der er nødvendig). 

Og så leger vi lige for en stund, at det ikke er depression men den voksenblues vi alle kan ende i, hvor alt bare opleves som dårligt, intet synes at kunne forandres og ja det der tunge ansvar er der bare hele tiden. Så jo så kan man ændre rutiner. Noget er fakta og kan ikke ændres alla økonomi, hvor I bor, din mands arbejdstider, at børn fra 5 år og ned har behov for voksne der står op, laver morgenmad, har er program for weekenden osv. Det der er fakta må man lægge til side og lade være med at være sur over. 

Men i alt det der er der råderum, rutiner kan ændres så der er plads, så man kan ånde lidt. Det kan være man lader fjernsynet køre 30 minutter mere om dagen så man kan læse en bog, tage et langt bad, sy, sove hvad ved jeg - ikke nye pligter men selvforkælelse. Hverdagen kan ændres så børnene bliver afleveret lidt tidligere og du tager ud på studiestedet og bliver der til et bestemt tidspunkt fx fra 7.30 - 16 med effektiv studie hver dag og så kan du holde fri når du kommer hjem. Maden kan sættes i system så den ikke skal laves hver dag og man kan lave storindkøb en gang om ugen uden børn. Ja voksne har brug for afslapning i weekenden, men børnenes forståelse af afslapning er bare noget andet og så må man se hvordan Lan kn kombinere, kan man splitte sig op så en har den store og kan spille spil, læse 27 bøger i sofaen og lignende så man får lidt afslapning, mens den ande knokler med den lille der ikke kan sidde stille med et ludo. Kunne dine forældre fx tage børnene lørdag formiddag så kunne I få købt alt ind, eller kunne de forældre lave aftensmad en gang om ugen, hente et af børnene eller begge fra institution så kunne du have en lang dag på studie og nå endnu mere. Der var bare en lille smule forslag, men det er sådan man skal tænke: hvordan kan jeg (og ikke min mand, min mor, mine børn men jeg) lave rutiner og ændringer som giver mig lidt alene tid. Og så til sidst jeg siger sgu tit op som mor, eller i hvert fald den mor der skal have det fulde overblik, hende projektlederen der har tjek på madplanen, hentetider, kalenderen, intra og og og og.... Jeg har lyst til at smide det hele ud af vinduet og råbe og skrige, men ved også sådan er det bare jeg kan kun få frikvarter, opsigelsen godtages ikke....

Anonym skriver:

• Jeg synes vi har prøvet flere gange at ændre vores rutiner. Men vi falder altid tilbage i de gamle. 

Min mand kører kl 7 om morgen og er hjemme igen 17-17:15 hver dag. Han er træt leger lidt med ungerne imens jeg laver mad... (Må tilstå at på det sidste har det været hurtig mad, fryse pizza, McD, salater eller anden nemt). 

Vi putter hver et par unger og så kalder sofaen, hvor han bare falder i søvn... 

Kan ikke se hvordan vi kan ændre det, pga. hans arbejdstider. 

I weekenderne vil vi begge slappe af, men vores unger har ALTID krudt i bagen og dur ikke til det der stille noget. 

Igår gik det helt galt for mig, da jeg hentede børn. (Normalt kan jeg godt handle med dem uden problemer, men på det sidste har jeg ikke magtet det.) valgt så at gøre set alligevel igår. 

Først så kan jeg ikke få en vogn til ungerne da jeg glemte mønten... Så må hæve, hvilket man åbenbart ikke kan uden at købe noget... Køber en åndsvag müslibar... Og får den 20kr til en vogn. 

Da vi så har handlet og skal til at lægge vare på båndet (har lagt nogle op). Ser jeg en p-vagt og bliver i tvivl om jeg fik sat p-skiven... Bryder helt sammen i butikken... 

Ender med at råbe på den store unge at h*n skal lade vognen og varerne være og løber ud med alle ungerne til bilen... Opdager jeg havde sat skiven... Men græder så meget at jeg ikke kan få mig selv til at gå ind igen... Så vi kørte hjem... 

Far købte McD med hjem til ungerne pga mit sammenbrud. Idag er han tager til sin mor med ungerne. 

Jeg kender alt for godt til, at man ikke kan se, hvordan ens hverdag kan ændres, fordi man ikke kan overskue ændringer, fordi man er udmattet og ked af det, og så kan man ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre og spiralen fortsættes. Det er overhovedet ikke nemt.

Men hvad er alternativet? Det er at fortsætte, som I gør nu.

I kan tage fat på én ting ad gangen. Hvad er det nemmeste at ændre? Madpakker fx. Lav dem om aftenen, den af jer, der har mindst at lave.

Prøv bare en weekend, at skiftes til at stå op. Hvis børnene har krudt i bagen, må den der er oppe gøre noget, lave en aktivitet. Skoven, legepladser, strandene har altid åbent og det er gode steder fordi der er masser af plads til at løbe, hoppe, grine højt og råbe i vilden sky, kaste med ting, fægte med ting og ingenting går i stykker. Og det koster ingenting. Børnene får brugt kroppene, deres energi får lov til at blive brugt, de får lys og luft, naturen er godt for børn og voksne, krop og sind. 

Når de så er tilbage, er den anden sikkert vågen, har fået et bad og en kop kaffe i stilhed. Så kan I skifte, så den, der har været tidligt oppe, kan tage sig en slapper, tage computeren med i seng og se Netflix eller hvad I nu gør for at slappe af.

Alt det her skriver jeg, fordi jeg selv kender det. Min mand havde engang nogle rædselsfulde arbejdstider, det var sindssygt hårdt. Jeg var også studerende og kan sagtens genkende mig selv i det, du skriver. Men en dag fik jeg nok og blev så rasende på vores situation, at jeg ændrede alle dårlige rutiner og brød spiralen. Min mand beskriver mig som et vildt dyr, der kæmpede for sin overlevelse. Han havde aldrig set mig på den måde før  Vi lavede netop skiftehold i weekenderne, kom ud i naturen og fik brugt vores kroppe, fik lys luft og motion, de usunde madvaner blev erstattet med ordentlig mad med næring i. Alt det her gør vi stadig, særligt i de perioder, hvor vi er stressede og pressede, hvor "behovet" for at købe junkfood og småskænderier trænger sig på. Så er det med at få fyldt på med grønkål, ingefær, gåture ved stranden i blæst og med at være rigtig gode til at give hinanden pauser lige så snart, det er muligt.