Hvad gør i

Anonym skriver:

Nemlig men bliver du ikke ked indeni at hun får dig derud hvor du bare "får nok"? Fordi hun ikke vil stoppe eller slæber du hende bare igennem butikken feks eller hvordan?

Jo det gør jeg. Det gør frygtelig ondt at se hende så gal men også over at man nogen gange er nødt til at skulle slæbe hende med ud. Men det skal siges at jeg nok er så streng at hun får lov til at ligge og være gal og så holder jeg mig i nærheden. Så går det som regel hurtigt over

Roselil skriver:

Jeg er selv meget konsekvent herhjemme, hvorimod min mand lader børnene køre rundt med sig. Jeg har måske 80% færre problemer med dem end han har. Jeg tillader aldrig at mine børn slår, sparker, spytter eller taler grimt til mig. Der er enkle klare regler og så er et nej et nej. Men langt hen ad vejen kommer man langt med at have et glimt i øjet og når barnet f.eks. Skaber sig så vis det hvor fjollet det er. Ikke når bølgerne går rigtig højt selvfølgelig, men det kan tage rigtig mange konflikter i opløbet. Desuden bruger jeg øjenhøjde/øjenkontakt med barnet og fysisk kontakt, at tage om barnet eller have det på skødet etc. Jeg forklarer enkelt om hvorfor man ikke må noget, men kun ved protest over nej'et. Jeg prøver at give alternativer, f.eks. Med at slå, at du må slå puden, sparke til bolden. Du må ikke spytte på mennesker, men gerne på jorden væk fra folk eller i toilettet. Hvis de flipper helt ud, har den store fra 3 års alderen fået at vide, at han skal gå ind på værelset eller andet sted for at køle af. Nogle gange må man bare lade dem få frustrationerne og raseriet ud, så kan man tale bagefter. Jeg er aldrig i tvivl når jeg er konsekvent mht. Mine børns opførsel for jeg ser det som en del af min kærlighed til dem, at jeg gør livet så meget nemmere for dem på længere sigt, ved at lære dem de sociale spilleregler. Man kan selvfølgelig aldrig undgå at begå fejltagelser og så må man forklare og sige undskyld og også huske at tilgive sig selv

Ja jeg bruger os meget alternativer men nogen gange ved jeg ikk om sætningerne bliver for lange til at barnet bliver tabt  

du har så meget ret, i det du skriver. Men lige pludselig når man bare dertil at bægeret er fuld .. 

Mor1986 skriver:

Jo det gør jeg. Det gør frygtelig ondt at se hende så gal men også over at man nogen gange er nødt til at skulle slæbe hende med ud. Men det skal siges at jeg nok er så streng at hun får lov til at ligge og være gal og så holder jeg mig i nærheden. Så går det som regel hurtigt over

Jeg bliver så ked af det indeni, for hvorfor skal den helt derud når barnet får 3-4 chancer inden DET NOK!

Anonym skriver:

Ja jeg bruger os meget alternativer men nogen gange ved jeg ikk om sætningerne bliver for lange til at barnet bliver tabt  

du har så meget ret, i det du skriver. Men lige pludselig når man bare dertil at bægeret er fuld .. 

Alle forældre laver fejl, jeg kommer også i situationer hvor det hele bare kammer over og jeg råber rigtig højt. Oftest er det når jeg er træt eller stresset, så når jeg ikke at tage konflikterne i opløbet. Her er det fantastisk vigtigt med faste regler og rutiner så både forælder og barn har noget at holde sig til så det hele ikke bare skrider. 

Du løfter barnet ved at holde det under/ ved armen og hele vejen ud til bilen? Jeg ville også slå, det må da gøre pisse ondt. Snak ned dit barn han/ hun er stor nok til at forstå. 

Puha - jeg har også en dreng der brænder hurtigt sammen! Her er svaret også konsekvens - hver gang! Han skal kunne regne med at et nej er et nej - også når han bliver sur og gal! Så behøver han ikke al den drama - for det bliver ikke anderledes!

Nu er vi faktisk så langt at jeg kan sige til ham at han kan vælge om det skal blive en god dag/tur/oplevelse eller om det skal blive surt - og så tæller jeg til tre! Hvis han vælger det sure så stopper al hygge med det samme og vi går hjem/ud.

Nu vælger han faktisk altid det glade og så får han masser smil og kram fra mig - og jeg fortæller ham at det er et godt valg for jeg vil så gerne hygge mig med ham!

Vi taler så også om hvad der var svært og hvordan man ellers kan reagere.

Det har krævet et utal af kampe - og mega mavepine og knust hjerte hos mig! Men det er det hele værd at han i dag er meget mere rolig og harmonisk fordi han ved der ikke er et valg!

Held og lykke med at få bugt med dramaerne - jeg ved hvor hårdt det er!

Roselil skriver:

Alle forældre laver fejl, jeg kommer også i situationer hvor det hele bare kammer over og jeg råber rigtig højt. Oftest er det når jeg er træt eller stresset, så når jeg ikke at tage konflikterne i opløbet. Her er det fantastisk vigtigt med faste regler og rutiner så både forælder og barn har noget at holde sig til så det hele ikke bare skrider. 

Ja nemlig os for barnets skyld. 

Men tingene er nogen gange stressende fordi mit barn samtidigt er delebarn, det kræver noget for os alle, da barnet får store vredes udbrud når barnet vender hjem igen. Det som om jeg så skal finde respekten tilbage. 

Og igen lærer barnet et nej er et nej. Og hvor grænsen den går.

Du løfter barnet ved at holde det under/ ved armen og hele vejen ud til bilen? Jeg ville også slå, det må da gøre pisse ondt. Snak ned dit barn han/ hun er stor nok til at forstå. 

Jeg fortæller det lige detaljer.  - forndem misforstod du. 

Mit barn kan nå jorden, jeg hjælper barnet op fra gulvet og har ved stille under armen så barnet ikke løber fra mig og så går vi ud ad, Og vi havde gået tre-fire skridt da højre hånd kommer.. 

Havde snakket med mit barn mange gange og det blev igoneret af barnet.

kriis skriver:

Puha - jeg har også en dreng der brænder hurtigt sammen! Her er svaret også konsekvens - hver gang! Han skal kunne regne med at et nej er et nej - også når han bliver sur og gal! Så behøver han ikke al den drama - for det bliver ikke anderledes!

Nu er vi faktisk så langt at jeg kan sige til ham at han kan vælge om det skal blive en god dag/tur/oplevelse eller om det skal blive surt - og så tæller jeg til tre! Hvis han vælger det sure så stopper al hygge med det samme og vi går hjem/ud.

Nu vælger han faktisk altid det glade og så får han masser smil og kram fra mig - og jeg fortæller ham at det er et godt valg for jeg vil så gerne hygge mig med ham!

Vi taler så også om hvad der var svært og hvordan man ellers kan reagere.

Det har krævet et utal af kampe - og mega mavepine og knust hjerte hos mig! Men det er det hele værd at han i dag er meget mere rolig og harmonisk fordi han ved der ikke er et valg!

Held og lykke med at få bugt med dramaerne - jeg ved hvor hårdt det er!

Det super hårdt. For samtidigt med de udbrud fordi barnet ikke får det som det vil ha det. Så har barnet det os rigtig svært ved at være fra mig når barnet skal have samvær, så det koster os meget energi, snakke, kys og kram. 

Mit hjerte græder indeni, fordi der er de kampe næsten dagligt 

Tæl til 10 og gå ud af rummet når det bliver for svært.

Start i det små. F.eks. hvis barnet står i en forretning og plager om en is og bliver helt hysterisk, så siger du, at nu tæller jeg til 3 og hvis du ikke stopper så går vi hjem. Så lad kurv være kurv og gå hjem. Næste gang I så er ude og handle siger du bare henkastet "husk ingen plageri om is ellers går vi hjem". Når du har gjort det et stykke tid vil plageriet stoppet, da barnet godt ved, at konskvensen bliver, at man går hjem.

Det kan du overfører til andre episioder.

Anerkende de gode ting barnet gør, så barnet får en god oplevelse med de ting. F.eks. når barnet går ud af forreningen uden, at have plaget om en is, så siger du når I går "det var bare så dejligt, at du ikke plagede efter is"

Der kunne jeg faktisk så godt overraske med at give en is, netop fordi barnet ikke havde plaget