Anonym skriver:
Jeg har bare brug for at få luft, jeg har ikke andre at "snakke" med.
Jeg har været hjemløs et stykke tid nu, med min søn. Vi bor pt midlertidigt på en sofa hos en bekendt, men for hver eneste dag der går kan jeg bare mærke grebet bliver strammere og strammere og det føles som om jeg bliver kvalt. Tiden hvor vi skal være ude herfra nærmer sig hurtigt og vi har ingen steder at tage hen bagefter. Kommunen har fuldstændig afvist at hjælpe os, det samme har alle andre - eller de "kan ikke", lyder svaret. Det er for kompliceret. Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg skriger og skriger men ingen hører det. Vi har ikke nogen familie eller noget netværk. Jeg har en træls diagnose, har tidligere været manisk i perioder i mit liv, hvilket gør jeg har oparbejdet en masse gæld og derfor ingen muligheder har for økonomisk hjælp. Jeg skylder selvfølgelig også stadig på et gammelt indskudslån.
Jeg er så klar til at give op. Hver eneste aften når jeg går i seng håber jeg bare at jeg falder i søvn, før jeg falder fra hinanden. Hver dag næsten, ringer der én eller anden, fra én eller anden form for offentlig instans og udtrykker deres bekymring og kalder mig modig og siger de krydser fingre for mig. Men jeg er så ligeglad efterhånden. Jeg kan slet ikke tage imod den 'omsorg' de forsøger at udvise. Intet udover en lejlighed (eller penge til er indskud) er det eneste der kan give mig ro. Jeg har slettet min facebook profil, kunne simpelthen ikke holde ud at se på alle andres liv, hvor de flytter i nye lejligheder eller får kærester eller jobs - jeg kan ikke unde nogen noget!! 
Jeg har slet ikke lyst til at være så bitter og ked af det hele tiden, men fuck hvor det fylder. Jeg kab ingenting, jeg sidder bare og stirrer på min telefon og opdaterer min mail konstant eller kigger ud af vinduet eller posten. Som om der lige pludselig skulle falde et mirakel ned. De fleste dage går tankerne pø hvornår nogen mon fjerner min søn. Jeg håber de venter til den første nat ci faktisk står på gaden.
Jeg har ikke rigtig nogen venner eller netværk længere, jeg havde bare sådan brug for at få luft og få lukket nogle tanker ud og føle mig "lyttet til". Jeg aner ikke hvordan det pludselig er kommet hertil og jeg hader mig selv for det
føler bare jeg går og venter på mit liv skal slutte.
Jeg er ked af at høre om din situation og kan udemærket forstå at du synes livet er fuldstændig uoverskueligt.
Har du spugt kommunen om "beboerlån - vidst også kaldet pligtlån"
Fra Borger.dk:
"Du kan søge kommunen om lån til beboerindskud, hvis du flytter i en almen bolig. Det er et krav, at boligen første gang skal være taget i brug den 1. april 1964 eller senere.
Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser. Du kan ikke søge om lån, hvis du flytter i en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken.
Kommunen skal som hovedregel yde lån – såkaldt ’pligtlån’ – hvis din husstands indkomst ligger under en bestemt grænse:
- Hvis du flytter i en lejlighed: Din husstands samlede indkomst ved indflytning må ikke overstige 231.815 kr. (2016) om året. Hvis der er børn i din husstand, forhøjes dette beløb med 40.500 kr. (2016) for hvert barn til og med fire børn.
- Hvis du flytter i et enkeltværelse: Din husstands samlede indkomst ved indflytningen må ikke overstige 157.021 kr. (2016) om året. Hvis der er børn i din husstand, forhøjes dette beløb med 40.500 kr. (2016) for hvert barn til og med fire børn.
Ud over almene boliger kan der ydes lån til nogle nærmere bestemte boligtyper til ældre og handicappede. Der er endvidere en række særlige regler for bl.a. flygtninge og for unge uddannelsessøgende i almene boliger, der bor i en fælles lejlighed. Kontakt kommunen, hvis du vil vide mere om lån til beboerindskud."
Om du kan gå ind under dette må være op til kommunen..men synes da det er et forsøg værd hvis du selv synes det ligner en mulighed. Du er velkommen til at skriv PB hvis det kan give dig luft - jeg vil gerne "lytte" og hjælpe dig hvis muligt.
Knus
