Jeg føler jeg er gået i stykker

Jeg har bare brug for at få luft, jeg har ikke andre at "snakke" med.

Jeg har været hjemløs et stykke tid nu, med min søn. Vi bor pt midlertidigt på en sofa hos en bekendt, men for hver eneste dag der går kan jeg bare mærke grebet bliver strammere og strammere og det føles som om jeg bliver kvalt. Tiden hvor vi skal være ude herfra nærmer sig hurtigt og vi har ingen steder at tage hen bagefter. Kommunen har fuldstændig afvist at hjælpe os, det samme har alle andre - eller de "kan ikke", lyder svaret. Det er for kompliceret. Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg skriger og skriger men ingen hører det. Vi har ikke nogen familie eller noget netværk. Jeg har en træls diagnose, har tidligere været manisk i perioder i mit liv, hvilket gør jeg har oparbejdet en masse gæld og derfor ingen muligheder har for økonomisk hjælp. Jeg skylder selvfølgelig også stadig på et gammelt indskudslån.

Jeg er så klar til at give op. Hver eneste aften når jeg går i seng håber jeg bare at jeg falder i søvn, før jeg falder fra hinanden. Hver dag næsten, ringer der én eller anden, fra én eller anden form for offentlig instans og udtrykker deres bekymring og kalder mig modig og siger de krydser fingre for mig. Men jeg er så ligeglad efterhånden. Jeg kan slet ikke tage imod den 'omsorg' de forsøger at udvise. Intet udover en lejlighed (eller penge til er indskud) er det eneste der kan give mig ro. Jeg har slettet min facebook profil, kunne simpelthen ikke holde ud at se på alle andres liv, hvor de flytter i nye lejligheder eller får kærester eller jobs - jeg kan ikke unde nogen noget!! 

Jeg har slet ikke lyst til at være så bitter og ked af det hele tiden, men fuck hvor det fylder. Jeg kab ingenting, jeg sidder bare og stirrer på min telefon og opdaterer min mail konstant eller kigger ud af vinduet eller posten. Som om der lige pludselig skulle falde et mirakel ned. De fleste dage går tankerne pø hvornår nogen mon fjerner min søn. Jeg håber de venter til den første nat ci faktisk står på gaden. 

Jeg har ikke rigtig nogen venner eller netværk længere, jeg havde bare sådan brug for at få luft og få lukket nogle tanker ud og føle mig "lyttet til". Jeg aner ikke hvordan det pludselig er kommet hertil og jeg hader mig selv for det  

føler bare jeg går og venter på mit liv skal slutte. 

http://www.enligmor.dk/legater/et-udvalg-af-legater-til-enlige-moedre/

Har du prøvet at søge legater, så du kan få skrabet sammen til et indskud? Du kunne jo forklare din situation som her og vedlægge budget eksempel i forhold til lejlighed. Blot en tanke, ved ikke hvordan jeg selv ville takle din situation ellers

ps.

Under rubrikken:

"Her kan du få hjælp" - findes også Dansk folkehjælp, som hjælper med gæld.

Hos Forælder Fonden kan alle, der er alene med børn få hjælp til boligproblemer, uddannelse, rådgivning, jura – eller måske bare en god snak. Organisationen samarbejder med socialrådgivere, advokater, psykologer og familieterapeuter, og det er muligt at få hjælp over telefonen, hvis du ikke bor i København.

Har du prøvet at snakke med evt udlejer om indskudet evt kunne afdrages? Det fik min moster lov til ved sin nuværende udlejer

hvor i landet befinder du dig? Giver gerne en kop et eller andet og et par øre der lytter hvis du har brug for det

kæmpe kram din vej

Hvad med et kommune garanteret banklån? 

Jeg håber du har kontakt til din familie afd, de KAN altså bevillige penge til indskud, selvom du allerede har et indskudslån.

Jeg har en bekendt der i den grad er god til at kneppe systemet, for at sige det lige ud - ydelses afdeling har forlængst lukket kassen i, efter de vel har betalt langt over 50000 for hende, husleje * 3 da hun var ved at blive smidt ud + strøm og varmeregninger MANGE gange - men i og med de har klappet kassen i, går hun til familie afd og har så sent som idag fået betalt sin el regning (det er vist 3 måneder siden de sidst betalte en for hende). 

Pres dem alt hvad du kan, sæt dig ind i hvad du faktisk har 'krav' på og så forlang at få det - desuden er en anbringelse af dit barn jo langt dyrere end et indskudslån. 

Hvad med mødrehjælpen? 

Ring til psykiatrifonden og bed om hjælp. Måske kan de hjælpe med en bisidder til en samtale med din sagsbehandler.

Kildebakken skriver:

http://www.enligmor.dk/legater/et-udvalg-af-legater-til-enlige-moedre/

Har du prøvet at søge legater, så du kan få skrabet sammen til et indskud? Du kunne jo forklare din situation som her og vedlægge budget eksempel i forhold til lejlighed. Blot en tanke, ved ikke hvordan jeg selv ville takle din situation ellers

ps.

Under rubrikken:

"Her kan du få hjælp" - findes også Dansk folkehjælp, som hjælper med gæld.

Hos Forælder Fonden kan alle, der er alene med børn få hjælp til boligproblemer, uddannelse, rådgivning, jura – eller måske bare en god snak. Organisationen samarbejder med socialrådgivere, advokater, psykologer og familieterapeuter, og det er muligt at få hjælp over telefonen, hvis du ikke bor i København.

Tusind tak for svar  

jeg vil kigge på legater i aften når min søn er puttet og nåede lige at sende en mail til forældrefonden her inden jeg hentede ham 

LLT. skriver:

Har du prøvet at snakke med evt udlejer om indskudet evt kunne afdrages? Det fik min moster lov til ved sin nuværende udlejer

hvor i landet befinder du dig? Giver gerne en kop et eller andet og et par øre der lytter hvis du har brug for det

kæmpe kram din vej

Tusind tak for din besked 

jeg har primært haft kigget ved boligselskaber, men det var en god idé og vil jeg da prøve at foreslå.

jeg er i Kbh området 

Anonym skriver:

Hvad med et kommune garanteret banklån? 

Jeg håber du har kontakt til din familie afd, de KAN altså bevillige penge til indskud, selvom du allerede har et indskudslån.

Jeg har en bekendt der i den grad er god til at kneppe systemet, for at sige det lige ud - ydelses afdeling har forlængst lukket kassen i, efter de vel har betalt langt over 50000 for hende, husleje * 3 da hun var ved at blive smidt ud + strøm og varmeregninger MANGE gange - men i og med de har klappet kassen i, går hun til familie afd og har så sent som idag fået betalt sin el regning (det er vist 3 måneder siden de sidst betalte en for hende). 

Pres dem alt hvad du kan, sæt dig ind i hvad du faktisk har 'krav' på og så forlang at få det - desuden er en anbringelse af dit barn jo langt dyrere end et indskudslån. 

Hvad med mødrehjælpen? 

Mødrehjælpen kan ikke hjælpe siger de 

Jeg har været i kontakt med netop familieafdelingen, familiehuset, jobcentret - og ja. Alle de afdelinger jeg "alligevel" skulle snakke med og ingen af dem har sagt andet end at de er kede af det og ville ønske de kunne hjælpe. 

Anonym skriver:

Jeg har bare brug for at få luft, jeg har ikke andre at "snakke" med.

Jeg har været hjemløs et stykke tid nu, med min søn. Vi bor pt midlertidigt på en sofa hos en bekendt, men for hver eneste dag der går kan jeg bare mærke grebet bliver strammere og strammere og det føles som om jeg bliver kvalt. Tiden hvor vi skal være ude herfra nærmer sig hurtigt og vi har ingen steder at tage hen bagefter. Kommunen har fuldstændig afvist at hjælpe os, det samme har alle andre - eller de "kan ikke", lyder svaret. Det er for kompliceret. Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg skriger og skriger men ingen hører det. Vi har ikke nogen familie eller noget netværk. Jeg har en træls diagnose, har tidligere været manisk i perioder i mit liv, hvilket gør jeg har oparbejdet en masse gæld og derfor ingen muligheder har for økonomisk hjælp. Jeg skylder selvfølgelig også stadig på et gammelt indskudslån.

Jeg er så klar til at give op. Hver eneste aften når jeg går i seng håber jeg bare at jeg falder i søvn, før jeg falder fra hinanden. Hver dag næsten, ringer der én eller anden, fra én eller anden form for offentlig instans og udtrykker deres bekymring og kalder mig modig og siger de krydser fingre for mig. Men jeg er så ligeglad efterhånden. Jeg kan slet ikke tage imod den 'omsorg' de forsøger at udvise. Intet udover en lejlighed (eller penge til er indskud) er det eneste der kan give mig ro. Jeg har slettet min facebook profil, kunne simpelthen ikke holde ud at se på alle andres liv, hvor de flytter i nye lejligheder eller får kærester eller jobs - jeg kan ikke unde nogen noget!! 

Jeg har slet ikke lyst til at være så bitter og ked af det hele tiden, men fuck hvor det fylder. Jeg kab ingenting, jeg sidder bare og stirrer på min telefon og opdaterer min mail konstant eller kigger ud af vinduet eller posten. Som om der lige pludselig skulle falde et mirakel ned. De fleste dage går tankerne pø hvornår nogen mon fjerner min søn. Jeg håber de venter til den første nat ci faktisk står på gaden. 

Jeg har ikke rigtig nogen venner eller netværk længere, jeg havde bare sådan brug for at få luft og få lukket nogle tanker ud og føle mig "lyttet til". Jeg aner ikke hvordan det pludselig er kommet hertil og jeg hader mig selv for det  

føler bare jeg går og venter på mit liv skal slutte. 

Jeg kender 2 kvinder som har stået i præcis samme situation , en med 2 børn og en med en lille nyfødt. De rykkede på krisecenter fordi at når du gør det så SKAL de give dig en lejlighed på et tidspunkt. Jeg ved de to kvinder har ventet ca. 2,3 måneder før de fik hjælp. Den ene har en dejlig lejlighed til billige penge nu på Frederiksberg og den anden et rækkehus i Albertslund. Så det en hård periode du skal igennem men det lykkes i sidste ende 

MPc100 skriver:

Jeg kender 2 kvinder som har stået i præcis samme situation , en med 2 børn og en med en lille nyfødt. De rykkede på krisecenter fordi at når du gør det så SKAL de give dig en lejlighed på et tidspunkt. Jeg ved de to kvinder har ventet ca. 2,3 måneder før de fik hjælp. Den ene har en dejlig lejlighed til billige penge nu på Frederiksberg og den anden et rækkehus i Albertslund. Så det en hård periode du skal igennem men det lykkes i sidste ende 

Men derfor skal hun jo stadig betale evt indskud ..