Jeg vil flytte.

Hun sidder med spiderman maske på, og siger a mænd er sådan. Ingen hjælp der, det er helt sikkert.

Anonym skriver:

Bare se at komme væk! Selvom det virker svært så vil jeg love dig at du bliver glad for din beslutning. 

Stod i samme situation for et år siden med en mand der pludselig ændrede adfærd, jeg reagerede desværre ikke ligeså hurtigt som dig og det udviklede sig forfærdeligt. Han har nu en voldsdom mod mig. 

Hvor i landet bor du? Jeg vil meget gerne hjælpe med at finde en løsning for dig. 

København. Det er virkelig heller ikke nemt. Men jeg ved jo godt hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Du bliver ikke set som en dårlig mor. Når du vælger at reagere og passe på dig selv og dine børn, i en situation som denne, er du jo lige præcis en god mor..! 

Jeg har overhovedet ikke haft noget med kommunen at gøre, heller ikke pga. krisecentret. Det er ikke noget der "følger en", hvis det er det du frygter.. 

På krisecentret kan du også få hjælp og støtte til, hvad næste skridt er. De har nogle dygtige rådgivere ansat, som har stor erfaring.. 

Selvom krisecentret lyder voldsomt, var det faktisk ganske hyggeligt. Min søn og jeg fik et værelse med egen nøgle, hvor vi kunne have vores ting, sove og være os selv. Der var et opholdsrum og fælles køkken. Det var - på trods af grunden til at de forskellige var der - en rar overgang. Her fik vi ro på igen.. En rigtig vigtig ting - særligt for min søn. 

Mullemus86 skriver:

Du bliver ikke set som en dårlig mor. Når du vælger at reagere og passe på dig selv og dine børn, i en situation som denne, er du jo lige præcis en god mor..! 

Jeg har overhovedet ikke haft noget med kommunen at gøre, heller ikke pga. krisecentret. Det er ikke noget der "følger en", hvis det er det du frygter.. 

På krisecentret kan du også få hjælp og støtte til, hvad næste skridt er. De har nogle dygtige rådgivere ansat, som har stor erfaring.. 

Selvom krisecentret lyder voldsomt, var det faktisk ganske hyggeligt. Min søn og jeg fik et værelse med egen nøgle, hvor vi kunne have vores ting, sove og være os selv. Der var et opholdsrum og fælles køkken. Det var - på trods af grunden til at de forskellige var der - en rar overgang. Her fik vi ro på igen.. En rigtig vigtig ting - særligt for min søn. 

• Hvad med hensyn til institioner? Og hvad Søren gør jeg med min hund? 

Hvad mener du, med hensyn til institutioner? 

Min søn kom ikke i daginst. i den tid vi var på krisecentret. Det lå ikke i min by (frarådes) og frygtede at faren ville hente ham. Det var som en ferie væk fra alting  

jeg ved ikke med din hund.. Den hund vi havde var farens, så den afleverede jeg på en pension med et døgn betalt. Så måtte far hente den der.. (Tudede da jeg forlod den, men igen.. Ikke min hund og kunne ikke have den med) 

Anonym skriver:

København. Det er virkelig heller ikke nemt. Men jeg ved jo godt hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Så ville jeg kontakte mødrehjælpen - spørg eventuelt efter Anette Jonassen. Jeg var selv meget skræmt for at ringe men de møder dig med 100% åbne arme, de har styr på alt hvad du har brug for at vide og de sætter virkelig skub i tingene for dig. Det bedste af det hele er at de absolut ingen fordomme har og du bliver ikke stemplet. 

Jeg kan ikke anbefale noget bedre sted end mødrehjælpen ved Nørreport. De er fantastiske! 

Du kan få institutionsplads meget hurtigt som tilflytter i de fleste kommuner og de vil være meget imødekommende, hvis du forklarer dem årsagen til et pludseligt opstået behov.

Se at komme afsted.

Han kom hjem igår, vi aftalte at mig og børnene tog på motel i et døgn, imens han tog sine ting herfra og lagde nøglen. Han betaler halvdelen af huslejen, hvilket vil gøre at børnene ikke skal skifte instution og vi kan blive her. Han kan godt se at det er helt galt. Vi talte stille og roligt, han ville ikke have at vi skulle gå fra hinanden, og han græd. Men jeg kan ikke det her. 

Anonym skriver:

Han kom hjem igår, vi aftalte at mig og børnene tog på motel i et døgn, imens han tog sine ting herfra og lagde nøglen. Han betaler halvdelen af huslejen, hvilket vil gøre at børnene ikke skal skifte instution og vi kan blive her. Han kan godt se at det er helt galt. Vi talte stille og roligt, han ville ikke have at vi skulle gå fra hinanden, og han græd. Men jeg kan ikke det her. 

Nogle krisecentre tilbyder terapi til mænd der har Været voldelig  måske det var en ide for ham?

Anonym skriver:

Jeg er lidt bange for mødrehjælpen/krisecenter og kommunen. Jeg er bange for at de vil se mig som en dårlig mor? Jeg har intet hørt fra ham endnu, og jeg har ikke kontaktet ham. Jeg føler ikke at jeg kender ham mere, han er så forandret ... Min mor kommer nu, håber hun hr noget klogt at sige

Jeg vil vove pelsen og sige at du først er en dårlig mor hvis du bliver. Den reaktion er da lige så hårene rejser sig. At ødelægge sine børns legetøj eller bare ting er da et advarselssignal uden lige. Så krisecenter, det er derfor de er der.