Jegermoar skriver:
Først lige et 
De følelser vi har omkring børn, hvor mange man skal/vil/kan få er noget der ligger meget dybt i de fleste af os (tror jeg). Mange af os har en forestiling om hvor det hele skal forgå osv.
For dig tror jeg det er vigtigt at du gør det helt klart om dine følelser kommer af "alt det du ikke fik og oplevede med de børn du har" eller om det er kommet af nogle forventninger som omverdenen har til hvordan det hele skal være. Mange føler sig desværre utilstrækkelig fordi amningen ikke fungere og de måtte "nøjes" med MME, den først tid var ikke lykkelig, men hård pga sygdom, manglende søvn osv.
Du skal fremhæve alt det positive ved dine tidligere graviditeter, fødsler og amninger osv. De er der...de er måske bare druknet lidt i negative tanker, som har det med at "overrule" alt så man faktisk glemmer de gode ting. Måske du skal skrive det ned så det ikke bare lige forsvinder igen, måske finde nogle skønne billeder frem som kan hjælpe dig til at huske det gode.
Glem den overlæges dumme kommentar om "erstatte" et barn...det kan man ALDRIG uanset hvor mange børn man så får efterfølgende for man mangler jo stadig det man havde!
Jeg håber du kan finde roen og glæden igen og komme dig over din sorg.
Knus
Tak, lige sådan jeg havde det ang overlægen. Mine børn er uerstattelige.
Der er yderst lidt positivt fra min 1 fødsel, og er nok den der har ramt og skabt rulleeffekten da både indlæggelse før, fødselsforløbet og tiden efter var helt igennem frygteligt. Det er hårdt at bearbejde og jeg er nok langt fra så okay med det hele, som jeg troede. Samtidig også svigt fra min familie og meget som har fulgt siden. Tror jeg skal bede om noget samtale terapi for måske at finde og fokusere på de få ting der var og som nok har gjort det negative har ramt hårdt de andre gange
tak for dit svar og dine råd
Anmeld
Citér
