Ambivalent om sterilisation

Jeg blev steriliseret for 6 mdr siden. Jeg var helt ok med ikke at få flere børn, da min krop tog valget, pga svangerskabsforgiftning, bækkenløsning, og kejsersnit. Mine egne praktiserende læger var klare i mæglet, lige indtil sidste samtale hvor overlægen ikke ville svare konkret og spurgte om jeg ikke ville have flere børn, og snakkede om dødsfald af et af mine børn som om jeg skulle erstatte med et nyt barn  

det satte mange tanker igang og har gjort jeg er trost og vemodig ved tanken om ikke at opleve de fantastiske ting. Alle de dårlige ville jeg ikke have ifen og måske det også handler om alt det jeg brændende ønskede men ikke fik, bla nyde en graviditet, vaginal fødsel, amning der fungere osv 

disse ting ville jeg ikke få uanset, men selvom jeg ikke skal have flere og er taknemmelig for mine unger, nager det mig, og ved ikke hvordan jeg skal arbejde med det. Folk forstår bare ikke hvordan lysten til flere kan være der, så snart man har over gennemsnittet. 

Jeg har virkelig brug for lidt opmuntring og komstuktive råd. Negative kommentarer frabeder jeg, da jeg har rigeligt af den slags. Det ændrer desværre ikke på følelserne og forståelsen for at have andre ønsker end de fleste og samtidig bearbejde det tab af de ønskede oplevelser. 

Har modtaget så mange kommentarer om det at jeg ikke har kunnet amme trods mine kampe og vilje, og kommentarer om jeg da ikke har født mine børn fordi de kom til verden ved kejsersnit og på så mange områder har ofret. 

Selvom sterilisation var det rigtige for mig, har jeg stadig en form for sorg overfor det

Anonym skriver:

Jeg blev steriliseret for 6 mdr siden. Jeg var helt ok med ikke at få flere børn, da min krop tog valget, pga svangerskabsforgiftning, bækkenløsning, og kejsersnit. Mine egne praktiserende læger var klare i mæglet, lige indtil sidste samtale hvor overlægen ikke ville svare konkret og spurgte om jeg ikke ville have flere børn, og snakkede om dødsfald af et af mine børn som om jeg skulle erstatte med et nyt barn  

det satte mange tanker igang og har gjort jeg er trost og vemodig ved tanken om ikke at opleve de fantastiske ting. Alle de dårlige ville jeg ikke have ifen og måske det også handler om alt det jeg brændende ønskede men ikke fik, bla nyde en graviditet, vaginal fødsel, amning der fungere osv 

disse ting ville jeg ikke få uanset, men selvom jeg ikke skal have flere og er taknemmelig for mine unger, nager det mig, og ved ikke hvordan jeg skal arbejde med det. Folk forstår bare ikke hvordan lysten til flere kan være der, så snart man har over gennemsnittet. 

Jeg har virkelig brug for lidt opmuntring og komstuktive råd. Negative kommentarer frabeder jeg, da jeg har rigeligt af den slags. Det ændrer desværre ikke på følelserne og forståelsen for at have andre ønsker end de fleste og samtidig bearbejde det tab af de ønskede oplevelser. 

Har modtaget så mange kommentarer om det at jeg ikke har kunnet amme trods mine kampe og vilje, og kommentarer om jeg da ikke har født mine børn fordi de kom til verden ved kejsersnit og på så mange områder har ofret. 

Selvom sterilisation var det rigtige for mig, har jeg stadig en form for sorg overfor det

Jeg kender rigtig godt følelsen (dog er jeg ikke steriliseret men min mand skal sterilisere snaet) 

Jeg er meget hybermobil i mit bækken (og knæ og ankler) hvilket Gør at jeg i mine 2 graviditeter er blevet sygemeldt allerede i uge 16 og 13

Den store kørte amning ikke super godt måtte spuler med mme og droppe det helt efter noget tid og så havde hun kolik

samtidig er vores den mindste født med ganespalte der ikke blev opdaget ved fødslen og jeg fik efterfølgende en efterfødselsreaktion (tæt på depression ) og vi har haft et hårdt forløb med store spise problemer og sidst men ikke mindst operation og vi er enige om at vi ikke skal havde flere børn,  min krop kan simpelthen ikke holde til det men alligevel 

Åhh bare en lille en til bare muligheden for en baby mere... 

Kay skriver:

Jeg kender rigtig godt følelsen (dog er jeg ikke steriliseret men min mand skal sterilisere snaet) 

Jeg er meget hybermobil i mit bækken (og knæ og ankler) hvilket Gør at jeg i mine 2 graviditeter er blevet sygemeldt allerede i uge 16 og 13

Den store kørte amning ikke super godt måtte spuler med mme og droppe det helt efter noget tid og så havde hun kolik

samtidig er vores den mindste født med ganespalte der ikke blev opdaget ved fødslen og jeg fik efterfølgende en efterfødselsreaktion (tæt på depression ) og vi har haft et hårdt forløb med store spise problemer og sidst men ikke mindst operation og vi er enige om at vi ikke skal havde flere børn,  min krop kan simpelthen ikke holde til det men alligevel 

Åhh bare en lille en til bare muligheden for en baby mere... 

Tak for deling jeg harselv kæmpet med eftergødselsreaktion og endte i en fødselsdepression og angst  jeg nu er i behandling for 

hvad gør du med følelserne. Jeg prøver at se fremad og fokusere på nuet men er rigtig svært at slippe tankerne, synes jeg 

Jeg skal ind og ha det gjordt mandag, selvom jeg ved det den rette beslutning er jeg vemodig ved det, har pt en fødsels dep angst osv og min pige bor ved min mor til jeg mere ovenpå igen så vil ikke risikere det igen da mine børn er påvirket af tingene nu

mulle85 skriver:

Jeg skal ind og ha det gjordt mandag, selvom jeg ved det den rette beslutning er jeg vemodig ved det, har pt en fødsels dep angst osv og min pige bor ved min mor til jeg mere ovenpå igen så vil ikke risikere det igen da mine børn er påvirket af tingene nu

Kram til dig, tænker også tankerne er lidt, at det er endegyldigt, som at der ingen mulighed er længere, det gør beslutningen om ikke at få flere børn, meget mere bombastisk og virkelig 

Anonym skriver:

Tak for deling jeg harselv kæmpet med eftergødselsreaktion og endte i en fødselsdepression og angst  jeg nu er i behandling for 

hvad gør du med følelserne. Jeg prøver at se fremad og fokusere på nuet men er rigtig svært at slippe tankerne, synes jeg 

Jeg har desværre ikke nogle smarte løsninger til følelserne 

Vendte mig i dag efter en tvillingebarnevogn (det har altid Været min drøm) og tænkte ja der kunne havde Været dwjæigt, men så tænkte jeg at tænk hvis vi havde fået begge piger Inc deres "problemer" på en gang  det er jeg ikke sikker på jeg havde overlevet 

Anonym skriver:

Kram til dig, tænker også tankerne er lidt, at det er endegyldigt, som at der ingen mulighed er længere, det gør beslutningen om ikke at få flere børn, meget mere bombastisk og virkelig 

Tak kram til dig også!<3 jah lige præcis, man skal lige vænne sig til det når det er i hvertfald!

Jeg kan ikke sige så meget klogt men jeg kan fortælle dig at

1 jeg kan kun føde ved kejsersnit og endda i fuldnarkose nr 1 fra feb 2015 og igen her til maj

2 jeg kunne heller ikke amme min ældste pige 

så du er ikke en dårlig mor hverken pga mangler på amning eller vaginal fødsel 

lillespir26 skriver:

Jeg kan ikke sige så meget klogt men jeg kan fortælle dig at

1 jeg kan kun føde ved kejsersnit og endda i fuldnarkose nr 1 fra feb 2015 og igen her til maj

2 jeg kunne heller ikke amme min ældste pige 

så du er ikke en dårlig mor hverken pga mangler på amning eller vaginal fødsel 

 

Tak 

Anonym skriver:

Jeg blev steriliseret for 6 mdr siden. Jeg var helt ok med ikke at få flere børn, da min krop tog valget, pga svangerskabsforgiftning, bækkenløsning, og kejsersnit. Mine egne praktiserende læger var klare i mæglet, lige indtil sidste samtale hvor overlægen ikke ville svare konkret og spurgte om jeg ikke ville have flere børn, og snakkede om dødsfald af et af mine børn som om jeg skulle erstatte med et nyt barn  

det satte mange tanker igang og har gjort jeg er trost og vemodig ved tanken om ikke at opleve de fantastiske ting. Alle de dårlige ville jeg ikke have ifen og måske det også handler om alt det jeg brændende ønskede men ikke fik, bla nyde en graviditet, vaginal fødsel, amning der fungere osv 

disse ting ville jeg ikke få uanset, men selvom jeg ikke skal have flere og er taknemmelig for mine unger, nager det mig, og ved ikke hvordan jeg skal arbejde med det. Folk forstår bare ikke hvordan lysten til flere kan være der, så snart man har over gennemsnittet. 

Jeg har virkelig brug for lidt opmuntring og komstuktive råd. Negative kommentarer frabeder jeg, da jeg har rigeligt af den slags. Det ændrer desværre ikke på følelserne og forståelsen for at have andre ønsker end de fleste og samtidig bearbejde det tab af de ønskede oplevelser. 

Har modtaget så mange kommentarer om det at jeg ikke har kunnet amme trods mine kampe og vilje, og kommentarer om jeg da ikke har født mine børn fordi de kom til verden ved kejsersnit og på så mange områder har ofret. 

Selvom sterilisation var det rigtige for mig, har jeg stadig en form for sorg overfor det

Først lige et

De følelser vi har omkring børn, hvor mange man skal/vil/kan få er noget der ligger meget dybt i de fleste af os (tror jeg). Mange af os har en forestiling om hvor det hele skal forgå osv.

For dig tror jeg det er vigtigt at du gør det helt klart om dine følelser kommer af "alt det du ikke fik og oplevede med de børn du har" eller om det er kommet af nogle forventninger som omverdenen har til hvordan det hele skal være. Mange føler sig desværre utilstrækkelig fordi amningen ikke fungere og de måtte "nøjes" med MME, den først tid var ikke lykkelig, men hård pga sygdom, manglende søvn osv.

Du skal fremhæve alt det positive ved dine tidligere graviditeter, fødsler og amninger osv. De er der...de er måske bare druknet lidt i negative tanker, som har det med at "overrule" alt så man faktisk glemmer de gode ting. Måske du skal skrive det ned så det ikke bare lige forsvinder igen, måske finde nogle skønne billeder frem som kan hjælpe dig til at huske det gode.

Glem den overlæges dumme kommentar om "erstatte" et barn...det kan man ALDRIG uanset hvor mange børn man så får efterfølgende for man mangler jo stadig det man havde!

Jeg håber du kan finde roen og glæden igen og komme dig over din sorg.

Knus