Ingen gaver længere?!

Ja, jeg gik en lang tur idag med min datter os slog det mig at det er to år siden min far kom hjem til mig og sagde ( hej og tillykke med dagen. Det er jo din sidste gave, nu når du er blevet atten år ) Han vil ikke give hans egne børn gaver, hverken fødselsdags gaver eller julegaver ( gør mig endelig ikke så meget ).. 
Og kom jeg til at tænke på, hvordan vil i ha det hvis det var jer og vil i selv kunne finde på det?
God dag!

Sedigfor skriver:

Ja, jeg gik en lang tur idag med min datter os slog det mig at det er to år siden min far kom hjem til mig og sagde ( hej og tillykke med dagen. Det er jo din sidste gave, nu når du er blevet atten år ) Han vil ikke give hans egne børn gaver, hverken fødselsdags gaver eller julegaver ( gør mig endelig ikke så meget ).. 
Og kom jeg til at tænke på, hvordan vil i ha det hvis det var jer og vil i selv kunne finde på det?
God dag!

Nej det ville jeg ikke selv kunne finde på. Men der er jo forskellige traditioner med hensyn til gaver i alle familier. 

God-mor skriver:

Nej det ville jeg ikke selv kunne finde på. Men der er jo forskellige traditioner med hensyn til gaver i alle familier. 

Det rigtig.
- Men min far giver hans dames børn gaver og de er over 20 alle sammen

Sådan er det også i min familie, der er bare ikke råd, og det har jeg det fint med. De får gaver af mig alligevel. Mandens forældre elsker at give gaver, og indrømmet, jeg nyder det! Jeg tror aldrig jeg vil stoppe med at give mine børn gaver. Elsker at give gaver. Både jul, fødselsdag, påske, fastelavn

Gaver fra min far har jeg ikke set i  mange år... det ok, da vi blev mere eller mindre enige om det... dog fik han altid herfra.. under dække at det var fra ungerne ;-) han fik kun fra os og synes der skulle være lidt til ham.... indtil han ikke gad give sine børnebørn mere....

Min mor gjorde en ære ud af at være så materialistisk så muligt, og vandt meget kredit fra hendes omgivelser på den konto.,... eller fra de fleste... for hende var det en sport at give mest, størst og være bedst.... og må erkende jeg er ret glad for det løb er slut.... (kald mig blot utaknemmelig ;-) )

Jeg vil helst ikke ha gaver selv, medmindre det er fra ungerne.. for så ved jeg at det betyder noget for dem at give mig.....

På mine ældre dage(midt 30'er) er jeg nok begyndt at tænke mere over det da vi er meget lidt tilbage af min familie... faktisk kun mine søskende, da jeg har brudt kontakten til min far... 

gaverne er jeg ikke meget for, medmindre det en gave der er uventet og uden grund( ikke til mærkedage), bare sådan : jeg tænkte på dig og synes du skulle have den gave.. 

men jeg sætter det højt, selvom jeg heller ikke holder fødselsdag, at jeg bliver husket af dem jeg holder af og evt får en sms...

jeg tror det eneste tidspunkt jeg er blevet ked af at jeg ikke har fået noget i en eller anden form, er da jeg blev gift da dem der kender mig ved hvor stort det var og hvor langt jeg er kommet set i bagpejlet af hvad jeg kom fra...ja en sms ville da os ha været ok ;-)

Sedigfor skriver:

Det rigtig.
- Men min far giver hans dames børn gaver og de er over 20 alle sammen

Ja se det er noget underligt noget. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, at han kan finde på.

sscm skriver:

Gaver fra min far har jeg ikke set i  mange år... det ok, da vi blev mere eller mindre enige om det... dog fik han altid herfra.. under dække at det var fra ungerne ;-) han fik kun fra os og synes der skulle være lidt til ham.... indtil han ikke gad give sine børnebørn mere....

 

Min mor gjorde en ære ud af at være så materialistisk så muligt, og vandt meget kredit fra hendes omgivelser på den konto.,... eller fra de fleste... for hende var det en sport at give mest, størst og være bedst.... og må erkende jeg er ret glad for det løb er slut.... (kald mig blot utaknemmelig ;-) )

 

Jeg vil helst ikke ha gaver selv, medmindre det er fra ungerne.. for så ved jeg at det betyder noget for dem at give mig.....

 

På mine ældre dage(midt 30'er) er jeg nok begyndt at tænke mere over det da vi er meget lidt tilbage af min familie... faktisk kun mine søskende, da jeg har brudt kontakten til min far... 

gaverne er jeg ikke meget for, medmindre det en gave der er uventet og uden grund( ikke til mærkedage), bare sådan : jeg tænkte på dig og synes du skulle have den gave.. 

men jeg sætter det højt, selvom jeg heller ikke holder fødselsdag, at jeg bliver husket af dem jeg holder af og evt får en sms...

 

jeg tror det eneste tidspunkt jeg er blevet ked af at jeg ikke har fået noget i en eller anden form, er da jeg blev gift da dem der kender mig ved hvor stort det var og hvor langt jeg er kommet set i bagpejlet af hvad jeg kom fra...ja en sms ville da os ha været ok ;-)

 

 

En sms er næsten altid på sin plads synes jeg

God-mor skriver:

Ja se det er noget underligt noget. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, at han kan finde på.

Heller ikke jeg men så længe han kan se sig selv i spejlet hver morgen og aften, så går det vel nok os.

altså her giver vi børnene gaver og ikke voksne. Det er der simpelthen ikke råd til. Vi er en ret stor familie efterhånden. 

Jeg har intet imod at jeg intet får, da jeg synes, det blev noget gaveræs. 

Jeg vil faktisk meget hellere have min datter får end jeg gør...

Saphiira skriver:

altså her giver vi børnene gaver og ikke voksne. Det er der simpelthen ikke råd til. Vi er en ret stor familie efterhånden. 

Jeg har intet imod at jeg intet får, da jeg synes, det blev noget gaveræs. 

Jeg vil faktisk meget hellere have min datter får end jeg gør...

 

 

Min datter får heller ikke af min far, ingen får af min Bror og jeg og vores børn.