Anonym skriver:
Er begyndt at snakke med den her fyr. Som bare er så sød. Og hjælpsom. Og lækker. Og skøn i sengen. Og måske lidt naiv/ godtroende og hjælpsom. For hjælpsom tænker jeg. Ikke at det rager mig og jeg har heller ikke tænkt mig at sige noget for det ikke mit job, har kun kendt ham kort tid. Men! Han har en veninde, som har lånt 20 tusind af ham over de sidste 10 år uden at betale tilbage, ikke engang da han mistede sit job- for hun skulle ud og rejse så han måtte bare leve af nudler, hun gider ikke være hans kæreste og har haft chancen for han var helt skudt i hende engang og hun valgte at bolle med en anden og blive gravid, men hun skal konstant køres steder hen og ringer grædende hvis hun ved han er hos mig/ skal se mig eller Gud forbyde at jeg er hos ham, så er hendes kat død, så har hun kræft, så er hun bange for hjemmerøvere og vil ha han skal komme hjem til hende og sove, sikkert fordi hun hørte jeg var på besøg, så har hun ingen penge og vil hentes og bringes for ellers får hun ikk løn, så er hun trist og ensom osv osv. Og hun tilbyder ham aldrig benzin penge og har altid 'glemt' sin pung. Hvorfor er nogen mennesker sådan? Opgir ham snart, fordi jeg magter ikke kæmpe med den dominerende veninde der. Hun blev skide sur i weekenden fordi han var i byen med mig og en masse andre og hun gad ikk med, men mig og ham tog hjem sammen og det ku hun bare ikke klare! Hun blev stik tosset og nu har hun pludselig fået mavesår af bekymring for ham, så nu må han ikke gå i byen uden hende. Hun gider jo ikke have ham. Hvorfor er hun sådan?? Det så irriterende!! Og han er bare så sød altså.
Hvorfor siger han ikke fra? Det kan umuligt kan være hendes skyld når de er to om det der underlige spil.
Han er ikke et uskyldigt offer, han har et valg hver eneste gang hun spørger om en tjeneste og han vælger at hjælpe hende.
Hvis jeg var dig ville jeg spørge ham om han havde et problem med den måde deres venskab er på. Måske ved han allerede at det ikke er helt sundt?
Anmeld
Citér
