Anonym skriver:
Jeg er ikke ude efter noget super seriøst og det ved han godt, derfor synes jeg også det ville være så upassende at jeg kommentere på deres venskab. Jeg har kendt ham så kort tid i forhold til deres ti år. Men jeg bliver helt vildt sur på hende, for han hopper og springer for hende, for det jo så synd at hun er enlig mor og konstant på røven. Men det jo bare ikke hans skyld. Hun ville i sin tid os ha han skulle gå ind og skrive sig på som barnets far- selv om han ikke var det og han sagde ja og ville gå all in, og begyndte at glæde sig til at blive far, en af hans største drømme, indtil hun så sagde at hun bare ville ha en far til baby, og ikke gad date ham mere. Og det slog ham helt ud. Og hun sender konstant billeder af datteren som er 3 år nu, og holder ham på pinebænken. Arg! Synes hun er strid en. Hun er da grunden til han ikke har en kæreste. Han er sød men hun skræmmer da alle søde piger væk.
Om du skal gøre noget ved det eller ej, kommer an på dig selv... jeg tænker.. når du ikke er interesseret i noget seriøst, kan du jo sagtens sige det til ham uden at det kommer til at virke som om du er jaloux og derfor faktisk kommer til at virke sandfærdigt.
Jeg ville personligt helt sikkert sige noget. Men nu kan jeg så slet heller ikke holde ud at se på folk i deres destruktive mønstre.
Det er jo ikke en rar situation han står i og det grænser til hjernevask det hun har gjort og gør imod ham. Og når man først er viklet så meget ind i et følelsesmæssigt spind, som det virker til at han er, så er det enormt svært at se og bryde ud af.
Hvis du vælger at sige noget så skal du selvfølgelig være klar på at han måske ikke vil erkende problemet og måske endda kan blive sur over at blive konfronteret med det.
Og hvis det sker at han bliver uopretteligt sur, er det jo godt at du ikke er mere investeret i det, end at du kan "get the hell out of there" rimelig hurtigt og lade primadonnaen have sin "sugar daddy" i fred,
Man kan tvinge hesten til truget, men ikke tvinge den til at drikke.
Anmeld
Citér