Er faldet pladask for en anden

Anonym skriver:

Har fået snakket med min mand. Han er som forventet ligeglad. Bare jeg ikke går fra ham. Ved ikke lige hvad jeg havde forventet. Men er skuffet. 

Hvis jeg skal prøve at se det fra din mands synspunkt, så tror jeg, at han elsker dig højt, men han har med sig selv erkendt, at han ikke kan give dig det du mangler. Derfor sætter han dig fri, til at udleve denne del af dig, så længe han blot må beholde den del af dig, som han kan leve op til.

Anonym skriver:

Har fået snakket med min mand. Han er som forventet ligeglad. Bare jeg ikke går fra ham. Ved ikke lige hvad jeg havde forventet. Men er skuffet. 

Men kan du love det? Mærk efter inde i maven, kan du have en flirt, måske følge den helt til sengs og ikke få følelser - kan du det, så har du fået grønt lys til et åbent forhold. 

Kan du ikke, så tror jeg det er vigtigt at fortælle det, og sige: jeg kan intet love, måske ender det med den atore kærlighed hvis det får lov at vokse måske ikke...

Har fået snakket med min mand. Han er som forventet ligeglad. Bare jeg ikke går fra ham. Ved ikke lige hvad jeg havde forventet. Men er skuffet. 

Hvorfor er han ligeglad? Fordi han er cool nok med at du også ser en anden, eller fordi jeres forhold ikke betyder noget for ham udover det praktiske?

Jeg lever selv i et åbent forhold, og vi er meget glade for det. Selvom det har sine udfordringer, så bringer det en masse god energi, spænding og erotik tilbage til os.

Men det er jo lidt nedslående hvis han kun er interesseret i at være sammen med dig fordi det er det nemmeste/mest komfortable/for børnenes skyld eller whatever. 

Hvad ville der ske hvis du sagde at du ville i parterapi, ellers forlod du ham?

Er du klar til at forlade ham?

Jeg tror måske også at du skal overveje muligheden at din mand ikke er ligeglad, men at det er hans måde at deale med situationen på - at virke ligeglad.

Men kan du love det? Mærk efter inde i maven, kan du have en flirt, måske følge den helt til sengs og ikke få følelser - kan du det, så har du fået grønt lys til et åbent forhold. 

Kan du ikke, så tror jeg det er vigtigt at fortælle det, og sige: jeg kan intet love, måske ender det med den atore kærlighed hvis det får lov at vokse måske ikke...

Jeg vil lige tilføje her at det er et løfte man ikke kan give.  Så under alle omstændigheder, uanset om TS føler sig sikker eller ej, så skal både hun og hendes mand være indforstået med at der ER en risiko involveret.

Jeg elsker både min mand og min faste elsker. Og det ved de begge. Og det fungerer for os. Så man kan godt have følelser for flere uden at det behøver at betyde at det primære forhold går i stykker. Men hvis man i forvejen er desillusioneret, angående sit primære forhold - som TS er - så tror jeg at der er en pæn risiko for at et åbent forhold vil skabe problemer.

Jeg vil lige tilføje her at det er et løfte man ikke kan give.  Så under alle omstændigheder, uanset om TS føler sig sikker eller ej, så skal både hun og hendes mand være indforstået med at der ER en risiko involveret.

Jeg elsker både min mand og min faste elsker. Og det ved de begge. Og det fungerer for os. Så man kan godt have følelser for flere uden at det behøver at betyde at det primære forhold går i stykker. Men hvis man i forvejen har så meget tvivl, og er så desillusioneret, angående sit primære forhold som TS har/er - så tror jeg at der er en ret stor risiko for at et åbent forhold vil skabe problemer.

Du har helt ret og skriver det bedre end mig  og der er netop 3 i det for den mand der kommer ind som elsker skal også være klar på præmisserne 

Øv hvor jeg synes det er trist at din mand reagerer på den måde, misforstå mig ikke for åbne forhold er helt okay, men det skal komme gennem en ligeværdig snak mellem mand og kone inden 3. mand kommer ind i billedet. Og der skal være spilleregler - hvad nu hvis du fortsætter din fling med den nye mand og din egen mand pludselig kommer og siger han vil have en kvinde ved siden af? Er du okay med det?

Jeg ville være så skuffet hvis min mand bare ville være ok med at dele mig med en anden, og jeg ville ikke kunne dele ham. Overvej lige om: 1) du har lyst til et åbent forhold, 2) om det du får fra din affære er begyndende kærlighed eller den opmærksomhed du ikke får fra din mand 3) vil du acceptere at være i et forhold hvor din mand ikke vil give lidt af sig selv for at glæde dig og bringe kærligheden tilbage i jeres forhold?

modesty skriver:

Hvorfor er han ligeglad? Fordi han er cool nok med at du også ser en anden, eller fordi jeres forhold ikke betyder noget for ham udover det praktiske?

Jeg lever selv i et åbent forhold, og vi er meget glade for det. Selvom det har sine udfordringer, så bringer det en masse god energi, spænding og erotik tilbage til os.

Men det er jo lidt nedslående hvis han kun er interesseret i at være sammen med dig fordi det er det nemmeste/mest komfortable/for børnenes skyld eller whatever. 

Hvad ville der ske hvis du sagde at du ville i parterapi, ellers forlod du ham?

Er du klar til at forlade ham?

Jeg tror måske også at du skal overveje muligheden at din mand ikke er ligeglad, men at det er hans måde at deale med situationen på - at virke ligeglad.

Han vil hellere gå fra hinanden end at gå i parterapi, han har angst for autoriteter. Så det ikke så nemt. Vi har også hver vores soveværelse. Det er svært at forklare uden at blive dømt, men vi er venner, vi griner, støtter hinanden og er så gode sammen og gode forældre og ingen af os vil undvære børnene eller hinanden. Kærligheden til hinanden er der. Men romantisk og sexuelt passer vi bare ikke sammen og det har været sådan altid. Men jeg elsker ham. Har intet ønske om at forlade ham eller det liv vi har. Men efter 9 år mangler jeg noget kan jeg mærke. Problemet er bare at han ikke mangler det, for han har ikke det behov og jeg frygter vi kommer til at stå meget ulige i forholdet. Hvad hvis han siger go for it, og skifter mening og ikke kan leve med det. Mit hovede er et stort rod. Men jeg er alligevel glad. Tror sgu jeg er forelsket. 

Han vil hellere gå fra hinanden end at gå i parterapi, han har angst for autoriteter. Så det ikke så nemt. Vi har også hver vores soveværelse. Det er svært at forklare uden at blive dømt, men vi er venner, vi griner, støtter hinanden og er så gode sammen og gode forældre og ingen af os vil undvære børnene eller hinanden. Kærligheden til hinanden er der. Men romantisk og sexuelt passer vi bare ikke sammen og det har været sådan altid. Men jeg elsker ham. Har intet ønske om at forlade ham eller det liv vi har. Men efter 9 år mangler jeg noget kan jeg mærke. Problemet er bare at han ikke mangler det, for han har ikke det behov og jeg frygter vi kommer til at stå meget ulige i forholdet. Hvad hvis han siger go for it, og skifter mening og ikke kan leve med det. Mit hovede er et stort rod. Men jeg er alligevel glad. Tror sgu jeg er forelsket. 

Jeg dømmer bestemt ikke. Jeg har en veninde som også er i åbent forhold, som har det på præcis samme måde. Hun og hendes mand er hinandens sjælevenner, de har været sammen i 15 år og har to børn, en dejlig hverdag og de elsker hinanden højt. Men seksuelt er de ikke kompatible. 

Mit råd er at tage det langsomt med den nye potentielle elsker. Måske have et møde/en date med ham (med kys og kram) uden sex først, for at se hvordan din mand reagerer (men snak med din mand om denne idé først - nogle mænd vil finde det mere intimt med en middags-aftale end med et knald). Snak med din mand om det efterfølgende, og hvis han stadig har det fint, så kan du tage skridtet videre. Sørg for at give din mand en masse kærlighed og omsorg imens du bygger forholdet til den anden op. Din mand skal føle sig tryg ved at du elsker ham og ikke forlader ham. Det kan være en stor udfordring når man er forelsket og ens tanker er et andet sted, men sørg for at være til stede når du er sammen med din mand. 

Og kommunikér! Nu lyder din mand lidt som typen der ikke udøser sine følelser? Men stadigvæk, sørg for at give ham muligheden. Mærk efter hvordan han har det selvom han måske ikke sætter ord på alt (kan være svært, jeg ved det). 

Og pøj pøj med det.