Er faldet pladask for en anden

Hvordan kan man falde for en anden når man elsker sin partner?  Jeg er gået fra bare at være helt normal alt for stresset mor til tre, med en sød og dejlig dog lidt fraværende mand og far. Mit hjerte slår et slag over når jeg får en sms, får kuldegys og kan slet ikke skjule min glæde, føler mig så smuk og levende og glad. Men jeg ved godt det er forbudt. Men jeg er ligeglad. I mit stille sind tænker jeg sgu egentlig min mand nok ville være ligeglad bare jeg stadig passer børnene og sætter maden på bordet. Jeg vil ikke ødelægge familien, men jeg vil ikke undvære ham her fyren. Hvad fanden gør man? Det jo ikke fair over for hverken den ene eller den anden. Nogle der har stået i det samme? Og hvad gjorde i? 

Jeg synes det lyder til at du får den opmærksomhed fra en anden som du ikk får fra din mand.... Jeg synes at du skal fortælle din mand Hvordan du synes tingene går... at du mangler noget opmærksomhed, at du er kørt lidt surt i det og i sammen må finde ud af hvordan det kan Gøre bedre.... også droppe kontakten med ham den anden...

MinPrins skriver:

Jeg synes det lyder til at du får den opmærksomhed fra en anden som du ikk får fra din mand.... Jeg synes at du skal fortælle din mand Hvordan du synes tingene går... at du mangler noget opmærksomhed, at du er kørt lidt surt i det og i sammen må finde ud af hvordan det kan Gøre bedre.... også droppe kontakten med ham den anden...

Min mand og jeg har snakket om det en million gange men han vil ikke ændre på noget da han synes vi jo har det fint nok. Han vil hellere spille computer end bruge tid sammen. Jeg har også forslået parterapi men det synes han er spild af tid. Min mand ved godt den her lækre single fyr har smidt et par bemærkninger om at jeg sgu er et catch og inviteret mig ud og skriver til mig osv. Men min mand spørg ikke indtil hvem han er eller noget så tænker han er ligeglad, hvis han spurgte ville jeg fortælle det. Men han gider jo ikke engang spørge. Ih synes det er så svært samtidig med at jeg faktisk bare er vildt glad hele tiden så vil ikke droppe kontakten til ham den nye. 

Anonym skriver:

Hvordan kan man falde for en anden når man elsker sin partner?  Jeg er gået fra bare at være helt normal alt for stresset mor til tre, med en sød og dejlig dog lidt fraværende mand og far. Mit hjerte slår et slag over når jeg får en sms, får kuldegys og kan slet ikke skjule min glæde, føler mig så smuk og levende og glad. Men jeg ved godt det er forbudt. Men jeg er ligeglad. I mit stille sind tænker jeg sgu egentlig min mand nok ville være ligeglad bare jeg stadig passer børnene og sætter maden på bordet. Jeg vil ikke ødelægge familien, men jeg vil ikke undvære ham her fyren. Hvad fanden gør man? Det jo ikke fair over for hverken den ene eller den anden. Nogle der har stået i det samme? Og hvad gjorde i? 

Jeg havde ikke fortalt min mand om den anden, HVIS du vel og mærke stopper det nu! Hvis du stopper det lige nu, med den anden og du begynder at tage ansvar og koncentrere dig om dit nuværende forhold, ser jeg ingen nytte i at fortælle din mand det, da det er et stort svigt og din mand vil højst sansynligt blive meget såret og så kan det blive svært at genfinde den gnist, som er forsvindet i hverdagens travlhed med børn og arbejde. Lidt devisen (hvad man ikke ved har man ikke ondt af). Igennem hele livet kan vi blive betaget af andre mennesker, og det er ganske naturligt, men for mig er der stor forskel på forelskelse og på kærlighed. I et langt parforhold vil der være perioder hvor gnisten godt kan forsvinde i perioder, det kender de fleste mennesker nok til. Men hvis i prioterer hinanden lidt mere og begynder at date igen, måske 1 eller 2 aftener om ugen, hvor i laver ekstra lækker mad og åbner en flaske vin, som i nyder når børnene er lagt, og får nydt hinanden og snakket sammen. Det behøver ikke at være det vilde. I kan også starte til terapi, og få nogle redskaber til hvordan i kan få gnisten tilbage og bevare den i en travl hverdag. Nogle gange kan man også blive forelsket i forelskelsen, og måske er det dit tilfælde. Du skriver jo du elsker din partner, og for mig bør i ikke splitte familien, hvis i elsker hinanden. 

Er du parat til at splitte familien, hvis ikke så skal du enten have er okay fra din mand (han kunne jo overraske dig) eller stoppe kontakten.

Jeg har selv prøvet det, en der pludselig syntes jeg var dejlig, at jeg var en man kunne attrå, en der var mere end hende den "normale" der hjemme. Det gav netop glæde, et smil at vågne med, en følelse af der kom en gnist ind i livet som ikke havde været der længe. Men jeg spurgte netop mig selv; vil jeg splitte min familie, er det noget som betyder så meget. Det var det ikke for jeg var ikke forelsket i manden men i forelskelsen, ja faktisk var manden en som jeg nok slet ikke ville have brugt særlig lang tid at tale med under andre omstændigheder, men han viste mig bare at jeg var fantastisk ikke som menneske men som kvinde, noget min mand glemte (og stadig glemmer). 

Men måske har du fundet din soulmate, måske er det manden du har fået følelser for og ikke forelskelsen og opmærksomheden. Der kan kun du vide, men der rigtige er at være ærlig over for din mand. Det er skide svært, jeg "gjorde" aldrig noget med den anden mand, så turde være ærlig og fortælle at jeg havde været ved at smide der hele over bord fordi jeg følte der manglede noget. Det hjalp et lille stykke tid, men mere så hjalp det mig og jeg må så finde den anerkendelse som kvinde på en anden måde. Men det er da "kedeligt" ikke at skulle have den forelskelse mere i sit liv, for selvom min mand nogle gange kan give mig sommerfugle i maven, så er vi forbi den der spænding alla hvad mon han siger til min krop, hvordan mon det første kys er osv.... 

Men vær ærlig over for dig selv og overfor din mand

Anonym skriver:

Min mand og jeg har snakket om det en million gange men han vil ikke ændre på noget da han synes vi jo har det fint nok. Han vil hellere spille computer end bruge tid sammen. Jeg har også forslået parterapi men det synes han er spild af tid. Min mand ved godt den her lækre single fyr har smidt et par bemærkninger om at jeg sgu er et catch og inviteret mig ud og skriver til mig osv. Men min mand spørg ikke indtil hvem han er eller noget så tænker han er ligeglad, hvis han spurgte ville jeg fortælle det. Men han gider jo ikke engang spørge. Ih synes det er så svært samtidig med at jeg faktisk bare er vildt glad hele tiden så vil ikke droppe kontakten til ham den nye. 

Så synes jeg at du skal finde ud af om du vil bryde forholdet til din mand... Du kan ikk have begge dele...

Enten dropper du din "nye" og kæmper for dit forhold eller også går du fra din mand, længere er den vel ikke

Har fået snakket med min mand. Han er som forventet ligeglad. Bare jeg ikke går fra ham. Ved ikke lige hvad jeg havde forventet. Men er skuffet. 

Anonym skriver:

Har fået snakket med min mand. Han er som forventet ligeglad. Bare jeg ikke går fra ham. Ved ikke lige hvad jeg havde forventet. Men er skuffet. 

Er han ligeglad med at du ser en anden?... 

Anonym skriver:

Har fået snakket med min mand. Han er som forventet ligeglad. Bare jeg ikke går fra ham. Ved ikke lige hvad jeg havde forventet. Men er skuffet. 

Hvis han er ligeglad med om du ser en anden og ikke vil arbejde på forholdet, så er der vist ikke meget at komme efter eller at bygge videre på. Så fortjener du da bedre.