TbCp skriver:
Hvordan lærer man lige sin 2 årige datter at hun IKKE må løbe ud på vejen. Hun tror jo nærmest det er en leg når vi så råber stop og drøner efter hende.
Vi var oppe i byen idag og skulle tilbage til vores bil.
Vi skal ned igennem sådan en lille gyde og da vi er et stykke inde i den vender Liva pludselig rundt og drøner tilbage direkte ud på gaden!
Et sted hvor der kun må køre bybusser og cykler.
HELDIGVIS var det kun en cykel der måtte slå et kæmpe slag, men tænk hvis det havde været en bybus 
tør slet ikke tænke tanken til ende!
Carsten løb efter og fik fat i hende, men først da hun var ude midt på vejen.
Vi prøver og prøver og prøver men gang på gang må vi hive hende tilbage fordi hun er på vej ud på vejen. Det er bare første gang hun er nået helt ud på vejen!
Heldigvis gør hun det ikke når hun går tur med dagplejen.
Kan vi gøre noget som helst eller er hun for lille til at forstå det endnu!?
Jeg blev sat** godt nok forskrækket.
hmmm..... du spørger til hvordan du kan lære din 2årig datter at hun IKKE må gå ud på vejen. Jeg tænker at du skal vende det spørgsmål på hovedet. Nemlig: hvordan lære du din datter at blive inde på fortorvet?
Når man er 2 år kan man ikke lære hvad man IKKE må gøre, tilgengæld er det ret nemt at lære hvad man godt må
Jeg har tre børn. Den ældste var helt vild med at sikke alt ind i stik-kontakter da han var omkring 1-1½år. Det var jo ikke særligt smart. Så ham lærte vi at han gerne måtte SE på stik-kontakter. Det tog kun en uge, hvor vi sad rigtig længe på gulvet og kiggede på kontakter, og snakkede om dem, men ikke rørte dem. Derfra så kiggede han kun. Han kunne godt hive os ned på gulvet, når han havde fået øje på en eller anden spændende stikkontakt, men han rørte dem ikke siden.
Nu har jeg en datter som er 17 mdr gammel. Vi pendler 40 min i tog hver dag, og det kan jo godt blive lidt kedeligt. Hun vil gerne gå rundt i toget, og det får hun også lov til. Igen har jeg lært hende hvor hun må gå hen! (og omvendt nævner jeg ikke med et ord, hvor hun ikke må gå hen).
Vi bor i hus med en åben have ud til en relativ trafikeret vej. Her har jeg lært hende at hun kun må gå hen til fortorvet, altså stå i vores indkørsel, ved fortorvs kanten. Selvfølgelig holder jeg øje med hende, og hun render ikke rundt alene ude i forhaven, men jeg er tryg nok ved at hun render rundt for sig selv, for hun ved at hun skal blive i indkørslen, og hvis jeg bliver bange for at hun er på vej ud på gaden, så råber jeg efter hende at hun skal blive i indkørslen. (Jeg er ret sikker på at hvis jeg råbte at hun ikke måtte gå ud på vejen, så ville hun styrte derud. Jeg har dog aldrig prøvet).
Men jeg mener at have læst et eller andet sted, at børn skal være ret store før de forstår en negation (altså betydningen af IKKE) så når man siger til sit barn, du må ikke smide maden på gulvet, så forstår de orderne mad og gulv, og konkludere derfor at mor vil nok gerne have at jeg smider maden på guvlet. Hvis man istedet sagde at maden skulle blive på tallerkenen, så ville det være meget lettere for det lille barn at forstå hvad det skulle gøre. Igen, når man kun får at vide hvad man IKKE må, så ved barnet ikke altid hvad det så skal gøre. For os voksne er det jo indlysende, at 'du må ikke vippe på stolen' betyder at man skal sidde stille på stolen, men det er ikke indlysende for et barn. De kan sidde tilbage med en oplevelse af: jamen, hvad skal jeg så gøre?
Nå, det blev en lang smører, det må du undskylde...
god aften!
