At møde sin eks

Anonym skriver:

Min mand har introduceret mig for en han lige har mødt og hans kone. Og nævner Intet efternavn i forbindelse med at de skal hjem til os og spise. Jeg gør klar og hygger lige indtil de kommer. Var virkelig i chok da jeg  mødte min eks i døren og han også ! F... Det var akavet! Min mand ved ingenting og det gør hans kone heller ikke og det skal de heller ikke. Men så sidder man og får flash backs over hvordan han kyssede og hvordan man husker ham. Puha får helt ondt i maven.  Men hvordan jeg får forklaret min mand at dette vennepar dropper vi bliver svært da de bare klinger sammen. Heldigvis elsker jeg min mand 

Hehe også en fra min mødregruppe som talte om at en af forældrene i hendes datters børnehave havde hun været sammen med. Vel og mærke for længe siden og hvor de begge boede i den modsatte ende af landet . Så sjovt hvor lille verden kan være

Jeg er stødt på min første rigtige kærlighed få gange, og hver gang ønsker jeg mig tilbage til den tid, og bliver ked af det - men det er kortvarigt, da jeg er så lykkelig for mit liv som det er  men jeg forstår udmærket godt følelsen, og jeg kan også blive trist ved tanken om "the one that got away"

Anonym skriver:

Jeg er stødt på min første rigtige kærlighed få gange, og hver gang ønsker jeg mig tilbage til den tid, og bliver ked af det - men det er kortvarigt, da jeg er så lykkelig for mit liv som det er  men jeg forstår udmærket godt følelsen, og jeg kan også blive trist ved tanken om "the one that got away"

Jeg synes det er rigtig svært nogen gange. Men nok mest fordi jeg jo synes det er rigtig fjollet at han skal spøge så meget når jeg jo faktisk er lykkelig nu. Og har det der virkelig er rigtig godt for mig. Og bestemt ikke vil undvære. 

.

Jeg står lidt i den omvendte situation. Jeg kan ikke slippe for min eks. Alle mine venner og veninder er venner med ham og forguder ham. Jeg har snart ingen venner tilbage for jeg kan ikke være i samme rum som ham. Det gør forfærdeligt ondt i maven. Det er snart 2 år siden og jeg kan ikke komme mig rigtigt over det. Alle festerne og sammenkomster og fælles hygge er jeg ikke længere en del af. Kan ikke være i det. Jeg føler det er tortur de få gange jeg er mødt op. Han har intet problem med det, det er kun mig. Jeg var den der var mest forelsket. 

Serviceinfo: Tråden er fra 2016 :-) 

Der var et reklamelink, der bragte den til live. 

Jeg er stødt på min første rigtige kærlighed få gange, og hver gang ønsker jeg mig tilbage til den tid, og bliver ked af det - men det er kortvarigt, da jeg er så lykkelig for mit liv som det er  men jeg forstår udmærket godt følelsen, og jeg kan også blive trist ved tanken om "the one that got away"

Kan en kæmpe taber som ham TS beskriver være ens 'the one that got away'?

Jeg står lidt i den omvendte situation. Jeg kan ikke slippe for min eks. Alle mine venner og veninder er venner med ham og forguder ham. Jeg har snart ingen venner tilbage for jeg kan ikke være i samme rum som ham. Det gør forfærdeligt ondt i maven. Det er snart 2 år siden og jeg kan ikke komme mig rigtigt over det. Alle festerne og sammenkomster og fælles hygge er jeg ikke længere en del af. Kan ikke være i det. Jeg føler det er tortur de få gange jeg er mødt op. Han har intet problem med det, det er kun mig. Jeg var den der var mest forelsket. 

Var han venner med dem før I blev kærester? Ellers er det da enormt illoyalt af dem, hvis de ved hvordan du har det med det. 

ipsem skriver:

Var han venner med dem før I blev kærester? Ellers er det da enormt illoyalt af dem, hvis de ved hvordan du har det med det. 

Det var venner vi fik sammen i forbindelse med job og sport. De inviterer mig... men jeg kan ikke. Jeg er helt bombet følelsesmæssigt de gange jeg er dukket op. Det også hårdt at se ham flirte osv. Jeg kan slet ikke være i det. Mit hjerte føles som om det skal sprænge. Jeg kan ikke gøre så meget, har selv trukket mig jo og ønsker ikke at skabe drama. Det sucks bare at have mistet hele sin omgangskreds.

Anonym skriver:

Det var venner vi fik sammen i forbindelse med job og sport. De inviterer mig... men jeg kan ikke. Jeg er helt bombet følelsesmæssigt de gange jeg er dukket op. Det også hårdt at se ham flirte osv. Jeg kan slet ikke være i det. Mit hjerte føles som om det skal sprænge. Jeg kan ikke gøre så meget, har selv trukket mig jo og ønsker ikke at skabe drama. Det sucks bare at have mistet hele sin omgangskreds.

Havde du ikke venner før du mødte ham? Uanset hvad, så er det bare ud og finde nogen nye venner, når du har det som du har det