Jeg vil ikke skrive ret meget da der allerede er skrevet en del holdninger, som jeg deler.
I Frejas og Michelles tilfælde lugter det langt væk af besparelser da der ved adoption ikke længere skal bruges penge på Freja (løn til plejefamilien). Det et virkeligt synd for Freja at miste kontakt til sin biologiske familie i alder af 8 år og hvor er Michelle sej når hun siger, at de 10 år, hun skal vente, er ingenting.
Vi har to plejebørn (4,5 og 1,5) og de har været anbragt fra fødslen. Begge børn ser forældrene hver 14. dag og den ældste har nu helt styr på hvordan hendes liv er. Hun ved, hvem der har født hende og hvorfor hun bor hos os. Hun ved, hendes biologiske familie elsker hende, men hun kalder os for mor og far.
Begge børn er højt elsket, de har børneopsparinger på lig fod med min biologiske søn og de to guldklumper er det bedste, der er sket for vores familie. De er kommet under huden hos os alle, min 16-årige søn, vores forældre, venner, naboer. Når vi møder mennesker, som ikke kender vores familie, bliver de nærmest chokeret når de hører, at de to små er plejebørn. De er jo vores 
Vi ser dem, som vores. De får ofte mere kærlighed, end ham vi har på 16. Vi giver dem så meget vi overhovedet kan! Hende på 4,5 er et barn, alle holder af. Hun er så udadvendt, smuk, klog og sjov. Alle vil lege med hende og alle voksne omkring hende roser hende. Det er så fedt at høre!
Ham på 1,5 går stadig hjemme med mig. Han har epilepsi og er hårdt ramt. Han er mindst 6 måneder tilbage i udvikling på alle fronter og han er et helt andet barn, end den store pige. Men han er lige så smuk, sjov og dejlig og vi holder så meget af ham! Vi ønsker den forbandede sygdom langt væk!
Vi ville til en hver tid adoptere begge børn hvis vi blev spurgt, men heldigvis deler vi kommunens holdning omkring den biologiske familie. Børnene har ret til at kende deres ophav og have deres biologiske familie i deres liv.
Det har intet at gøre med pengene, vores økonomi er solid uden plejebørn, men vi tror på vi skaber velfungerende mennesker ved ikke at fratage dem deres biologiske familie, som de har ret til at kende og havde tæt på igennem hele livet. Vi har er godt og respektfuld samarbejde med begge børns familier og sådan skal det være! Vi anerkender deres forældre, selvom deres liv gør, at de aldrig vil være i stand til at have børnene boende.
Jeg har arbejdet meget med mig selv for at nå hertil 
I må gerne skrive privat, hvis jeg skal uddybe
Jeg så ikke udsendelsen, og kender ikke så meget til adoption vs plejefamilie, så undskylder hvis mit spørgsmål er dumt. Hvorfor udelukker adoption kontakt med biologiske forældre? Kan man ikke stadig som adoptionsfamilie i Danmark vælge en åben en og internt aftale kontakt?