Har lyst til at give op

hekran skriver:

Han er ikke nødvendigvis ligeglad med dig, måske bare træt. Der er alt for meget overanalyse i det, både i det første indlæg og af dem, der skriver, at I nok har andre problemer og tvivler på, hvorfor I har valgt at få børn sammen. Der skal bare lidt ro på igen.

I og han har været igennem en hård og presset tid, hvor begge har kørt med underskud på parforholdsfronten.

Tal stille og roligt sammen. Jeg tror ikke man kommer langt med at vække ham og råbe ad ham. Giv det lidt tid og rum, at han måske har brug for lidt tid.

Væk ham med et kys eller 'aftensmad' i sengen for at vise, at du gerne vil bruge tid med ham. 

Godhed avler godhed, som man siger Så kan man godt sige, at han ikke er god ved dig, men start altid ved dig selv. Parforhold kommer ingen vegne, hvis ikke man sætter den anden i fokus.

Tusind tak for et velovervejet svar

Anonym skriver:

Tusind tak for et velovervejet svar

Velbekomme  
Nogle gange er det meget nemmere at have en mening og råd om andres 'problemer', også selv om det helt sikkert ville irritere mig, hvis jeg stod i din situation. Man bliver jo negativt påvirket.

Så må man jo lige trække vejret dybt og prøve en ny vinkel. Håber I finder ud af det.

Anonym skriver:

Det er forfærdeligt at sidde og skrive det her men er så ked af det at jeg er nødt til at få nogle råd... 

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år; jeg er gravid i 15 uge nu... 

Min kæreste har det seneste stykke tid, et par uger, vendt op og ned på nat og dag. Til dels pga en eksamen han skulle læse op til. Det havde vi en god snak om fordi jeg havde et problem med at han stod op mår keg gik i seng og gik i seng når jeg vågnede. Han lovede det ville ændre sig efter i fredags hvor han fik afleveret sin eksamen. Min erfaring sagde jeg ikke kunne stole på det men måtte jo tro på ham. Det blev fredag og han vendte ikke om på det. Lørdag og søndag gjorde han men kun fordi han blev mødt til at skulle op da vi skulle til svanning søndag morgen. Nu er det så mandag og han stod op kl 06 og gik i seng og ville ha en lur kl 14 - fint nok - en lur er en time højst. Han sover stadig. 

Jeg har self været inde hos ham.

føler jeg har forsøgt ALT. Har snakket stille oh roligt med ham. Har råbt og skreget. Intet hjælper åbenbart. Er dybt frustreret og har lyst til at bede ham pakke en taske og gå hjem til sin mor indtil han kan deltage i et ordentligt familie liv hvor man spiser aftensmad sammen og snakker sammen i løbet af dagen. Jeg er så ulykkelig 

Say what?? Din mand sover lidt mærkeligt efter en periode med eksamenslæsning og så vil du gå fra ham? Jeg forstår ingenting.

Undskyld, men jeg synes det er totalt useriøst. Hvordan vil du regne med at kunne fungere i et familieliv med alt hvad det medfører af konflikter og problemer hvis du ikke engang kan deale med det her uden at overveje at forlade ham?