Har lyst til at give op

Det er forfærdeligt at sidde og skrive det her men er så ked af det at jeg er nødt til at få nogle råd... 

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år; jeg er gravid i 15 uge nu... 

Min kæreste har det seneste stykke tid, et par uger, vendt op og ned på nat og dag. Til dels pga en eksamen han skulle læse op til. Det havde vi en god snak om fordi jeg havde et problem med at han stod op mår keg gik i seng og gik i seng når jeg vågnede. Han lovede det ville ændre sig efter i fredags hvor han fik afleveret sin eksamen. Min erfaring sagde jeg ikke kunne stole på det men måtte jo tro på ham. Det blev fredag og han vendte ikke om på det. Lørdag og søndag gjorde han men kun fordi han blev mødt til at skulle op da vi skulle til svanning søndag morgen. Nu er det så mandag og han stod op kl 06 og gik i seng og ville ha en lur kl 14 - fint nok - en lur er en time højst. Han sover stadig. 

Jeg har self været inde hos ham.

føler jeg har forsøgt ALT. Har snakket stille oh roligt med ham. Har råbt og skreget. Intet hjælper åbenbart. Er dybt frustreret og har lyst til at bede ham pakke en taske og gå hjem til sin mor indtil han kan deltage i et ordentligt familie liv hvor man spiser aftensmad sammen og snakker sammen i løbet af dagen. Jeg er så ulykkelig 

Anonym skriver:

Det er forfærdeligt at sidde og skrive det her men er så ked af det at jeg er nødt til at få nogle råd... 

Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år; jeg er gravid i 15 uge nu... 

Min kæreste har det seneste stykke tid, et par uger, vendt op og ned på nat og dag. Til dels pga en eksamen han skulle læse op til. Det havde vi en god snak om fordi jeg havde et problem med at han stod op mår keg gik i seng og gik i seng når jeg vågnede. Han lovede det ville ændre sig efter i fredags hvor han fik afleveret sin eksamen. Min erfaring sagde jeg ikke kunne stole på det men måtte jo tro på ham. Det blev fredag og han vendte ikke om på det. Lørdag og søndag gjorde han men kun fordi han blev mødt til at skulle op da vi skulle til svanning søndag morgen. Nu er det så mandag og han stod op kl 06 og gik i seng og ville ha en lur kl 14 - fint nok - en lur er en time højst. Han sover stadig. 

Jeg har self været inde hos ham.

føler jeg har forsøgt ALT. Har snakket stille oh roligt med ham. Har råbt og skreget. Intet hjælper åbenbart. Er dybt frustreret og har lyst til at bede ham pakke en taske og gå hjem til sin mor indtil han kan deltage i et ordentligt familie liv hvor man spiser aftensmad sammen og snakker sammen i løbet af dagen. Jeg er så ulykkelig 

Lyder som starten på min kærestes søvnproblemer i en lidt anden grad, her lidt over et år efter får han hjælp fra kommunen som engang imellem hjælper... Men fik i dag afvide af hans psykolog/coach da de har aftalt hun skal fortælle deres planer med det hele osv, det faktisk er fordi han er bange for der sker vores datter og mig noget, så der kan måske være mere end du tror bag det??

Anonym skriver:

Lyder som starten på min kærestes søvnproblemer i en lidt anden grad, her lidt over et år efter får han hjælp fra kommunen som engang imellem hjælper... Men fik i dag afvide af hans psykolog/coach da de har aftalt hun skal fortælle deres planer med det hele osv, det faktisk er fordi han er bange for der sker vores datter og mig noget, så der kan måske være mere end du tror bag det??

tak for dine tanker. 

Han har altid haft "sære" sovevaner men sæet ikke sådan her. Jeg er jo alene hele dagen nærmest. 

Der ligger ikke mere bag tror jeh - for han har været sådan her i perioder igennem 4 år. Det kommer og går. 

Kan hormonerne måske spille dig et puds? 

Det er "kun" mandag, og det tager tid at komme over sådan et jetlag. Det er ikke grund til at smide parforholdet helt væk. 

Snak med ham igen i morgen, fortæl ham hvor trist du er, så bliver det nok bedre. 

Anonym skriver:

tak for dine tanker. 

Han har altid haft "sære" sovevaner men sæet ikke sådan her. Jeg er jo alene hele dagen nærmest. 

Der ligger ikke mere bag tror jeh - for han har været sådan her i perioder igennem 4 år. Det kommer og går. 

Hmm, så det mere hvad der holder han vågen? Men heldigvis er han ikke så meget i underskud som min, men måske det er mere end 4 år siden noget er sket som gør det kommer i perioder? Måske han bare ikke at det så godt i de perioder? 

Abracadabra skriver:

Kan hormonerne måske spille dig et puds? 

Det er "kun" mandag, og det tager tid at komme over sådan et jetlag. Det er ikke grund til at smide parforholdet helt væk. 

Snak med ham igen i morgen, fortæl ham hvor trist du er, så bliver det nok bedre. 

Ja det kan jeg jo ikke udelukke. Men ser man på "fakta" synes jeg stadig ikke han har taget sit ord spor alvorligt. Og det skuffer mig bare helt vildt 

ja det må jeg jo gøre igen igen igen men han ved det hodt. Han må åbenbart være ligeglad. Jeg sidder og er smadder trist og ked af det i stuen men han er tilsyneladende ligeglad. Synes simpelthen ikke det er egoisme bare at sove en hel dag væk og ikke deltage 

Anonym skriver:

Hmm, så det mere hvad der holder han vågen? Men heldigvis er han ikke så meget i underskud som min, men måske det er mere end 4 år siden noget er sket som gør det kommer i perioder? Måske han bare ikke at det så godt i de perioder? 

Han har meget baggage. En meget psykisk syg mor han altid har boet med aå der har aldrig hersket en normal døgnrytme hjemme hos ham. Tror der er rigtig mange ting 

Anonym skriver:

Han har meget baggage. En meget psykisk syg mor han altid har boet med aå der har aldrig hersket en normal døgnrytme hjemme hos ham. Tror der er rigtig mange ting 

Det lyder til det kan trykke, hvem ved det er måske en mulighed det er hans bagage der engang imellem trykker fordi der er så meget?

Men hvad skal jeg gøre? Skal jeg ignorere det? Bede ham gå? Ved simpelthen ikke hvad jeg kan overskue mere 

Anonym skriver:

Det lyder til det kan trykke, hvem ved det er måske en mulighed det er hans bagage der engang imellem trykker fordi der er så meget?

Har også bedt ham snakke med en professionel men det vil han ikke. Kan jo ikke tvinge ham?