hvad ville DU gøre ?

I har ret, det er nok bare tanken om min familie jeg savner 

men i praktisk ville det nok ikke lykkedes 

Min kæreste styrer det lidt selv, når han er hjemme... lige nu skriver han opgave, og mine eneste krav er: at han ikke larmer, efter jeg er gået i seng - jeg har også skole at tænke på. Og at han ikke sover hele dagen væk, men at han står op senest kl. 11, så vi stadigvæk kan være lidt sammen når jeg kommer hjem, inden han igen kaster sig over opgaven. 

Jeg bryder mig heller ikke om, at man sidder vågen hele natten og sover hele dagen. Hvis han ikke skulle skrive opgave, så skulle han alligevel have været oppe kl 7 og i skole. Fair nok at han står op kl 10, men ikke meget senere.

Jeg ved ikke helt hvad jeg ville gøre hvis jeg var dig. Lade ham sove måske, og tage en snak med ham om hvordan han har det indeni. 

Kan sagens forstå dine tanker. 

Men at din x mand, tror græsset er grønnere på den anden side, og får barn med hende, og bom så  fandt han ligge ud af, at det nok ikke var så grønt der alligevel, og så  vil han måske tilbage til det gode igen? 

For og måske kunne gentage samme nummer på sigt? 

Ej det er både du og dine børn ikke tjent med. 

Ej helt ærlig manden er jo så uansvarlig

jeg kan da aldrig fortælle dig om hvad DU skal gøre 

men du spurgte nu også om hvad jeg ville gøre. Og jeg siger dig 

DET DER GÅR I STYKKER BLIVER ALDRIG HEL IGEN. 

Anonym skriver:

I har ret, det er nok bare tanken om min familie jeg savner 

men i praktisk ville det nok ikke lykkedes 

Jeg tror at mange nyskilte har det sådan - og man er stadig nyskilt efter et år (i min optik).

jeg var pludselig også i den situation at jeg efter en periode havde glemt alt om hvorfor vi blev skilt, og ville bare gerne samle min familie igen - et ønske jeg tror flere skilte mænd og kvinder har. 

Personligt ville jeg ikke kunne tage det nye barn til mig - er du indstillet på det?? Det lyder som om du godt kan forberede dig på barn nr 5?! 

et-ønske skriver:

Jeg tror at mange nyskilte har det sådan - og man er stadig nyskilt efter et år (i min optik).

jeg var pludselig også i den situation at jeg efter en periode havde glemt alt om hvorfor vi blev skilt, og ville bare gerne samle min familie igen - et ønske jeg tror flere skilte mænd og kvinder har. 

Personligt ville jeg ikke kunne tage det nye barn til mig - er du indstillet på det?? Det lyder som om du godt kan forberede dig på barn nr 5?! 

Tror du har ret i at man ønsker sig retur.. 

det ved jeg ikke, ville have det ekstrem stramt med at han har et barn yngre end vores børn som jeg IKKE er mor til 

Anonym skriver:

Tror du har ret i at man ønsker sig retur.. 

det ved jeg ikke, ville have det ekstrem stramt med at han har et barn yngre end vores børn som jeg IKKE er mor til 

Det ville jeg også have det meget svært med!! 

Jeg er bonusmor til to børn, og det kan til tider være svært nok, så jeg forestiller mig ikke det vil være lettere i din situation.... Og ikke at forglemme, du skal for evigt og altid samarbejde med barnets mor.... 

Anonym skriver:

Min mand og jeg gik fra hinanden sidste år i januar, efter meget knas i forholdet, han fandt hurtig en ny, og har lige fået et barn med hende. de har dog IKKE været sammen siden juni mdr. 

vores venskab er super godt, måske for godt ? Jeg ved ikke om jeg er blevet glad for ham 

han siger ofte at han gerne ville vores familie vi har skabt, gerne ville det kunne fungere osv men hvad betyder det Så? Vil han mig eller er hans drøm om vores familie smuldret? Og hvad vil jeg? Han har jo fået et barn, kan jeg vende mig til det ? 

 

Er det overnoverhoved en god ide at give vores ægteskab en chance ?? 

Jeg tror jeg ville træde meget forsigtigt, men kun du kender jo årsagerne til jeres brud. Når I har børn så tror jeg at jeg ville starte med at holde det hemmeligt at I ser lidt til hinanden og måske aftale nogle spilleregler - at i går på dates og samtidig ser en parterapeut så I kan få løst problemerne og ikke bare går ind i et problemfyldt forhold igen.

Men med mindre tilliden er helt brudt mellem jer, så synes jeg I skylder hilanden at finde ud af om kærligheden stadig er der. I skal dog være sikre (så sikre som man nu kan være) så jeres børn ikke oplever et brud en gang til, og derfor tror jeg mødet med en parterapeut er alfa omega.

Og at der er kommet en lillebror er jo et vilkår uanset om I er sammen eller ej. Det er jeg sikker på du kan rumme hvis i virkelig elsker hinanden.

jenny4 skriver:

Jeg tror jeg ville træde meget forsigtigt, men kun du kender jo årsagerne til jeres brud. Når I har børn så tror jeg at jeg ville starte med at holde det hemmeligt at I ser lidt til hinanden og måske aftale nogle spilleregler - at i går på dates og samtidig ser en parterapeut så I kan få løst problemerne og ikke bare går ind i et problemfyldt forhold igen.

Men med mindre tilliden er helt brudt mellem jer, så synes jeg I skylder hilanden at finde ud af om kærligheden stadig er der. I skal dog være sikre (så sikre som man nu kan være) så jeres børn ikke oplever et brud en gang til, og derfor tror jeg mødet med en parterapeut er alfa omega.

Og at der er kommet en lillebror er jo et vilkår uanset om I er sammen eller ej. Det er jeg sikker på du kan rumme hvis i virkelig elsker hinanden.

Og i øvrigt.. Hvis i finder sammen igen vil det altid være sværere for lillebror end dig. Han bliver +1 i jeres familie og bliver i en familie igen så er der ikke plads til at du har det svært med det. Så må du tilgive din mand og komme videre. Eller lade være at tilgive og så ikke finde sammen igen.