Efaringer med at gå ned i tid?

Jeg har brug for at høre nogle erfaringer og få nogle gode råd.

Jeg har fast job på 37 timer ugentligt. Mandag-onsdag 8-15, torsdag 8-18 og fredag 8-14. Dog med lidt flekstid, men vi skal være mødt 9.00.

Jeg har talt med min leder og min kæreste om at gå ned i tid for at få hverdagen til at hænge bedre sammen og for at få mere kvalitetstid med vores børn. 

Min leder har sådan set givet mig frit valg, bortset fra at jeg ikke kan holde fri om mandagen pga. møder.

Jeg er glad for mit arbejde og tænker ikke at gå under 25 timer om ugen.

Men jeg har egentlig lyst til at høre andres erfaringer med dette. Hvad har virket godt for jer og hvad har måske ikke?

☺️

Jeg havde før barsel (med nr 2) 33 timer om ugen, og går nu ned på 30 timer, dvs 1 fridag i ugen, nemlig onsdag. Jeg har før haft fri om onsdagen, og synes det føles som at have en ekstra "weekend" - kun lige 2 dages arbejde, så fri, og så 2 dages arbejde igen og så weekend.

Min mand afleverer den lille som han plejer fra morgenstunden, mens min store pige bliver hjemmefra børnehave, hun kan så i det omfang hun har lyst hjælpe mig med at gøre lidt rent. Derefter skal der handles, og så laves mad til fryseren & ordnes vasketøj. På den anden side af frokost skulle der gerne være lidt tid til at vi hygger os lidt sammen, og så kan vi hente lillebror lidt tidligere end normalt.

På denne måde har vi lidt mere tid til hygge som familie i weekenden, da jeg har ordnet en del af de praktiske gøremål.

NB: vær lige obs på at du IKKE er fuldtidsdækket mht a-kasse hvis du kommer under 30 timer!

Jeg gik ned på 80% efter min barsel med den sidste (han er nu 5). Det betyder i praksis jeg haf en tilstedeværelse på lige knap 32 timer om ugen (jeg sparer op til den tvungne afspadsering i skoleferierne). De 32 timer er fordelt så jeg har en ugentlig fridag, og ellers hedder mine arbejdstider:

man: 7.40-16 (nogle uger 16.30)

Tirsdag: fri

Ons: 7.40-17 (nogle uger 17.30)

tors: 7.40 -15

fred: 7.40-14.30

Der er en lille smule indbygget flex, da jeg godt må ændre på tiden efter undervisningen kl 14.30 hvis det passer med mine samarbejdspartnere.

Jeg er så glad for min fridag, hvor lillemanden stort set altid har fri sammen med mig (bliver så underligt til næste år når han starter skole). Kunne også have været dejligt hvis jeg kunne have undværet de to lange dage, men det er ikke muligt uafhængigt af ansættelsesgrad da de er mødedage. Har haft overvejet to halvefridage til næste skoleår, men bo,over helt stresset ved tanken om jeg kun har 3 eftermiddage på skolen hvor af to ofte er øremærket til møder, så tror jeg holder fast på min fridag selvom jeg så ikke har nogle børn at have hjemme. Ja det koster på økonomien, men det har været guld værd, det eneste jeg er ked af, er jeg ikke gjorde det allerde efter nummer 2.

Før vi fik børn arbejdede jeg 37 timer og var meget glad for mit job. 

Efter vores første barn kunne det ikke hænge sammen med 37 timer og efter en periode på 30 timer endte jeg på 25 timer og en ugentlig fridag! Og jeg har elsket det fra dag 1! 

Det er fantastisk med overskud og tid i hverdagen så jeg også kan nå alle de sjove ting med børnene! Jeg kan slet ikke forestille mig at arbejde mere så længe mine børn er små:-)

Lomm skriver:

Jeg havde før barsel (med nr 2) 33 timer om ugen, og går nu ned på 30 timer, dvs 1 fridag i ugen, nemlig onsdag. Jeg har før haft fri om onsdagen, og synes det føles som at have en ekstra "weekend" - kun lige 2 dages arbejde, så fri, og så 2 dages arbejde igen og så weekend.

Min mand afleverer den lille som han plejer fra morgenstunden, mens min store pige bliver hjemmefra børnehave, hun kan så i det omfang hun har lyst hjælpe mig med at gøre lidt rent. Derefter skal der handles, og så laves mad til fryseren & ordnes vasketøj. På den anden side af frokost skulle der gerne være lidt tid til at vi hygger os lidt sammen, og så kan vi hente lillebror lidt tidligere end normalt.

På denne måde har vi lidt mere tid til hygge som familie i weekenden, da jeg har ordnet en del af de praktiske gøremål.

NB: vær lige obs på at du IKKE er fuldtidsdækket mht a-kasse hvis du kommer under 30 timer!

Jeg har i mange år kun arbejdet 29 timer og stadigvæk været fuldtidsforsikret, så det kan man altså godt. Jeg for også højeste dagpenge sats nu hvor jeg er ledig

Hck skriver:

Jeg har i mange år kun arbejdet 29 timer og stadigvæk været fuldtidsforsikret, så det kan man altså godt. Jeg for også højeste dagpenge sats nu hvor jeg er ledig

Jeg er også fuldtidsforsikret på 80%

kriis skriver:

Før vi fik børn arbejdede jeg 37 timer og var meget glad for mit job. 

Efter vores første barn kunne det ikke hænge sammen med 37 timer og efter en periode på 30 timer endte jeg på 25 timer og en ugentlig fridag! Og jeg har elsket det fra dag 1! 

Det er fantastisk med overskud og tid i hverdagen så jeg også kan nå alle de sjove ting med børnene! Jeg kan slet ikke forestille mig at arbejde mere så længe mine børn er små:-)

Øj 25 timer lyder som en drøm

Meget spændende spørgsmål! Jeg går ofte med en indre drøm om at gå ned i tid - måske til 30 timer. Mit problem er, at det er meget svært indenfor mit ´fag'. Jeg er ikke ansat i en 37 timer stilling. Det vil sige, at jeg har en række ansvarsområder og opgaver, som skal løses(ofte til nogle deadlines selvfølgelig). Hvornår, hvordan og hvor mange timer jeg bruger, registeres ikke. De skal selvfølgelig løses i en vis kvalitet. For dem der ikke er bekendt med denne arbejdsform, kan jeg hilse og sige, jeg ikke kender mange, der kan nå deres opgaver på de normale 37 timer. Til gengæld ligger jeg en del timer om aften, så min datter ikke mærker det. Jeg er så bare ikke rigtig opdateret på de seneste tv-programmer, da jeg aldrig har tid til at se fjernsyn

Mit udfordring med at gå ned i tid er, dels at den slags stillinger ikke rigtig eksisterer i mit 'fag', og dels er jeg bange for, jeg ender med at bruge næsten samme antal arbejdstimer, bare på en lavere løn.

Derudover er jeg ofte splittet mellem at ville være en supermor med masser tid altid, og at have en karriere jeg elsker og vise min datter, at karriere ikke udelukker børn.  

Af ren nysgerrighed til alle jer på nedsat tid, hvordan gør I det med pension m.m. i forhold til jeres samlever? Jeg tænker ens løn bliver jo en del lavere, og dermed også jeres opsparing. Har I en aftale internt, så hvis I går fra hinanden eller han dør, så får du noget af hans opsparing?

Da vi fik nr. 1 gik jeg ned på 21 timer fordelt på 3 dage. Jeg elskede mine to fridag med min datter. 

Da vi fik nr. 2 startede jeg på 3 dage, men kunne ikke rigtig få det til at passe med min søns dagpleje tider, så jeg gik over til at arbejde 4 dage om ugen stadigvæk på 21 timer. 

Jeg nyder min ugentlige fridag hvor børnene også altid holder fri. Og så er det altså bare skønt, at kunne hente børnene tidligt og nå at lave noget efter børnehaven uden at det bliver vildt sent. Det er også bare skønt, at man ikke får nogle børn hjem der er fuldstændig udkørte. Kommer virkelig til at savne, at kunne holde fri med mine børn som det passer os, når den store starter i skole til sommer. 

Men ja, det koster noget på økonomien, men jeg synes det er det hele værd. (Selvom jeg da godt kan savne en rejse til udlandet).

jeg er også stadigvæk fuldtidsforsikret hvis jeg skulle blive arbejdsløs. 

Men alt i alt er det altså guld værd, at have masser af tid med børnene mens de er små. Den tid kommer aldrig igen.

nielsen80 skriver:

Meget spændende spørgsmål! Jeg går ofte med en indre drøm om at gå ned i tid - måske til 30 timer. Mit problem er, at det er meget svært indenfor mit ´fag'. Jeg er ikke ansat i en 37 timer stilling. Det vil sige, at jeg har en række ansvarsområder og opgaver, som skal løses(ofte til nogle deadlines selvfølgelig). Hvornår, hvordan og hvor mange timer jeg bruger, registeres ikke. De skal selvfølgelig løses i en vis kvalitet. For dem der ikke er bekendt med denne arbejdsform, kan jeg hilse og sige, jeg ikke kender mange, der kan nå deres opgaver på de normale 37 timer. Til gengæld ligger jeg en del timer om aften, så min datter ikke mærker det. Jeg er så bare ikke rigtig opdateret på de seneste tv-programmer, da jeg aldrig har tid til at se fjernsyn

Mit udfordring med at gå ned i tid er, dels at den slags stillinger ikke rigtig eksisterer i mit 'fag', og dels er jeg bange for, jeg ender med at bruge næsten samme antal arbejdstimer, bare på en lavere løn.

Derudover er jeg ofte splittet mellem at ville være en supermor med masser tid altid, og at have en karriere jeg elsker og vise min datter, at karriere ikke udelukker børn.  

Af ren nysgerrighed til alle jer på nedsat tid, hvordan gør I det med pension m.m. i forhold til jeres samlever? Jeg tænker ens løn bliver jo en del lavere, og dermed også jeres opsparing. Har I en aftale internt, så hvis I går fra hinanden eller han dør, så får du noget af hans opsparing?

 

At være lærer i gamle dage er lidt som du beskriver, jo jeg havde så lidt mindre undervisningstimer, men fx forældresamarbejde, projektforberedelsen osv var den samme om jeg var på fuld eller nedsat tid, og da jeg selv skulle styre mit arbejde så jeg leverede varen, ja så har jeg nok arbejdet en del "gratis" og ved da jeg sagtens kunne lægge lige så mange timer som en på fuldtid. Men jeg havde en skemafri dag, som jeg de fleste uger selv kunne bestemme over: vil jeg arbejde eller i ZOO. Nu er jeg mere "normal" og placerer alle mine timer på skolen, så nu kan jeg virkelig mærke jeg er på nedsat tid i forhold til en på fuldtid. Så jeg forstår sagtens din bekymring, kommer jeg ikke bare til at arbejde det samme for mindre løn, der kræver det jo der bliver indgået en aftale om kvantummet af opgaver.

Nej vi er vist ikke så tjekkede, har slet ikke talt om pension.