Gode råd søges - tisseri

Hej piger.

Jeg søger råd vedr tisseri - altså min søns. Han er snart 4 år og har været renlig siden han var 2,5år (dog med våde-bukser-perioden efter børnehaveopstart). For tiden går det fint og større uheld er sjældne. Men det virker som om han ikke gider tisse.. Bliver sur hvis vi siger han skal, eks inden vi spiser eller hvis vi kan se han skal tisse (og nægter indtil det er så meget op over, at vi er nødt til at hjælpe ham af med bukserne hvis han skal nå det). Han kommer fortsat og fortæller os at han skal tisse (gerne i sidste øjeblik) og vil så gerne have os med ud og hjælpe. Han kan alt selv og det virker mest som et bekvemmelighedsissue eller at det sikrer tid med os. Han siger selv "jeg er så doven (ved dog ikke om han ved hvad det betyder).

Jeg har prøvet at fortælle at han gerne bare må gå derud men det fiser ikke ind. Vi har også prøvet klistermærker med ok resultat, men det går han død i og begynder så at sige "du må gerne trække mine bukser op, jeg behøver ikke et klistermærke". Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg får ham til selv at klare det, så det ikke længere skal fylde herhjemme. Pt er det en sikker vej til konflikt hvor vi stiller krav og han bliver sur, eller hvor han vil have vi skal gøre tingene for ham (bukser op/ned, tørre ham, gerne løftes op på toilettet) og vi bliver irriterede - og det er altså ikke fordi jeg ikke vil hjælpe, men jeg vil gerne have tisseriet til at fylde mindre i hverdagen så det bliver en naturlig og ikke-konfliktfyldt ting for min søn og os - og så synes jeg egentlig at det er rimeligt at en 4-årig selv kan. Hvad siger i? Er jeg helt forkert på den? Nogle der har gode råd?

jenny4 skriver:

Hej piger.

Jeg søger råd vedr tisseri - altså min søns. Han er snart 4 år og har været renlig siden han var 2,5år (dog med våde-bukser-perioden efter børnehaveopstart). For tiden går det fint og større uheld er sjældne. Men det virker som om han ikke gider tisse.. Bliver sur hvis vi siger han skal, eks inden vi spiser eller hvis vi kan se han skal tisse (og nægter indtil det er så meget op over, at vi er nødt til at hjælpe ham af med bukserne hvis han skal nå det). Han kommer fortsat og fortæller os at han skal tisse (gerne i sidste øjeblik) og vil så gerne have os med ud og hjælpe. Han kan alt selv og det virker mest som et bekvemmelighedsissue eller at det sikrer tid med os. Han siger selv "jeg er så doven (ved dog ikke om han ved hvad det betyder).

Jeg har prøvet at fortælle at han gerne bare må gå derud men det fiser ikke ind. Vi har også prøvet klistermærker med ok resultat, men det går han død i og begynder så at sige "du må gerne trække mine bukser op, jeg behøver ikke et klistermærke". Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg får ham til selv at klare det, så det ikke længere skal fylde herhjemme. Pt er det en sikker vej til konflikt hvor vi stiller krav og han bliver sur, eller hvor han vil have vi skal gøre tingene for ham (bukser op/ned, tørre ham, gerne løftes op på toilettet) og vi bliver irriterede - og det er altså ikke fordi jeg ikke vil hjælpe, men jeg vil gerne have tisseriet til at fylde mindre i hverdagen så det bliver en naturlig og ikke-konfliktfyldt ting for min søn og os - og så synes jeg egentlig at det er rimeligt at en 4-årig selv kan. Hvad siger i? Er jeg helt forkert på den? Nogle der har gode råd?

Har han bukser med knapper siden han får hjælp til at tage bukser på ? 

Hvis ja så køb nye uden knapper 

Hvis nej så ville jeg bare ikke hjælpe med at trække bukserne op - og sige at det er han stor nok til selv at gøre 

Og jo - hvis han ikke har stramme eller svære bukser så bør han ikke få hjælp til at gå ud og tisse ... Men til vask af hænder bagefter måske

Alle mine børn har været bange for at gå alene på toilettet, ved ikke hvorfor, så jeg har trofast fulgt dem der ud. Men når de er der ude skal de klare det selv, jeg er jo ikke deres tjener. Selvsagt hvis jeg kunne se de var ved at tisse i bukserne og de fumlede måske fordi der var en knap så hjalp jeg. Men selv trække op bagefter ville jeg ikke have gjort - ved godt se så ser lidt sjuskede ud med undertrøjen hængende ude osv. Men sådan er de så i en periode

jenny4 skriver:

Hej piger.

Jeg søger råd vedr tisseri - altså min søns. Han er snart 4 år og har været renlig siden han var 2,5år (dog med våde-bukser-perioden efter børnehaveopstart). For tiden går det fint og større uheld er sjældne. Men det virker som om han ikke gider tisse.. Bliver sur hvis vi siger han skal, eks inden vi spiser eller hvis vi kan se han skal tisse (og nægter indtil det er så meget op over, at vi er nødt til at hjælpe ham af med bukserne hvis han skal nå det). Han kommer fortsat og fortæller os at han skal tisse (gerne i sidste øjeblik) og vil så gerne have os med ud og hjælpe. Han kan alt selv og det virker mest som et bekvemmelighedsissue eller at det sikrer tid med os. Han siger selv "jeg er så doven (ved dog ikke om han ved hvad det betyder).

Jeg har prøvet at fortælle at han gerne bare må gå derud men det fiser ikke ind. Vi har også prøvet klistermærker med ok resultat, men det går han død i og begynder så at sige "du må gerne trække mine bukser op, jeg behøver ikke et klistermærke". Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg får ham til selv at klare det, så det ikke længere skal fylde herhjemme. Pt er det en sikker vej til konflikt hvor vi stiller krav og han bliver sur, eller hvor han vil have vi skal gøre tingene for ham (bukser op/ned, tørre ham, gerne løftes op på toilettet) og vi bliver irriterede - og det er altså ikke fordi jeg ikke vil hjælpe, men jeg vil gerne have tisseriet til at fylde mindre i hverdagen så det bliver en naturlig og ikke-konfliktfyldt ting for min søn og os - og så synes jeg egentlig at det er rimeligt at en 4-årig selv kan. Hvad siger i? Er jeg helt forkert på den? Nogle der har gode råd?

Hvorfor ikke bare lade være med at hjælpe? Hvad er det værste der kan ske?

Han har netop oftest bukser med elastik i taljen så han selv kan, og det lader jeg ham også med mindre vi har travlt. Han kan nemlig stå længe med bukserne nede om anklerne uden der sker noget fordi han så er igang med at snakke. Problemet opstår når bukserne skal af fordi han siger til i så dårlig tid at han så står og tripper og ikke kan samle sig om at få dem hevet ned. Ofte sker der så det at han når at tisse lidt i underbukserne hvis jeg ikke hjælper - og det synes denne mor også er irriterende

Pt har han også slået sin finger og siger det gør ondt at røre ved bukserne. Sjovt nok virker fingeren fint til andre gøremål..

modesty skriver:

Hvorfor ikke bare lade være med at hjælpe? Hvad er det værste der kan ske?

Det har jeg prøvet i en lang periode men det er som om der kun kommer flere våde bukser og ingen læring ud af det. Han er nemlig ligeglad med at slatte i bukserne - de kan jo skiftes (og ja jeg lader ham selv gøre det)

Kan han selv i børnehaven? 

jenny4 skriver:

Det har jeg prøvet i en lang periode men det er som om der kun kommer flere våde bukser og ingen læring ud af det. Han er nemlig ligeglad med at slatte i bukserne - de kan jo skiftes (og ja jeg lader ham selv gøre det)

ok 

mor:) skriver:

Kan han selv i børnehaven? 

Til dels, de uheld der er sker primært i bh. Og jeg ved at de somme tider hjælper ham fordi det ellers går så langsomt. Men han accepterer i højere grad når de siger at han skal gå derud (fordi alle andre også skal) mens han herhjemme laver en kamp ud af det (pt med argumentet "man skal altså ikke gå ud og tisse hvis man kan mærke at man ikke skal"). Problemet er bare at han også bruger den når han rent faktisk skal tisse og kommer så 5-10 min senere og siger til, men hvor vi så kun kan nå det hvis vi hjælper. Og ellers bliver det pludselig et "omfattende" projekt hvor der også skal skiftes bukser. 

Jeg har selv en søn der lige er blevet 4 år og har ramt trodsalderen og 'jeg bestemmer over mig selv ' alderen  det er godt nok trættende. Han vil ikke gå på toilet når jeg beder ham om det, med forklaring om at han ikke kan mærke at han skal tisse. Også selvom han tydeligt skal tisse og når han efterfølgende sætter sig også skal mere end at tisse .

Jeg har ændret taktikken. Før ville jeg sige at han lige skulle rende ud og tisse inden vi fx skulle over og handle, ud at køre eller hvis der er gået rigtig langt tid siden han havde været der ude. Nu har jeg lavet tissetider i stedet for. Det første om morgenen når man står op er ar sætte sig ud på toilettet. Dernæst før frokost, før eftermiddagsfrugt og inden sengetid. Det er absolut ikke til diskussion. De 4 gange skal han ud og prøve. Det er hjulpet en hel del og han er nu srlv begyndt at gå der ud uden nogen kamp inden spisning mm.da han alligevel skal vaske hænder inden. 

Min søn har også tit dryppet i underbukserne undervejs i hans frustrationer over at skulle blive sendt ud og tisse . Jeg nægter at hjælpe, da han simpelthen skal lære det. Hvis han har tis i bukserne skal han selv tage det hele af og lægge ud i vaskemaskinen ude i gangen. Dernæst skal han srlv hente nyt tøj og tage på. Den proces har han været meget gal over men jeg har bare holdt fast og ladet ham være sur og gal. 

Vil dog sige at jeg gerne går med ud på toilettet hvis han har behov for det! Han skal være tryg ved toiletbesøgene. Her over juleferien er han dog begyndt at rende på eget initiativ og helt alene. Han kalder kun efter hjælp hvis han har lavet nr to. Her er vi dog begyndt med at træne at han srlv skal tørre sig og får et klistermærke i belønning hver gang. Når han har fået 10 klistermærker får han en pakke   Jeg ved at de i børnehaven vil have at de begynder at tørre sig selv når de kommer i ældste gruppen (året før skolestart)  så vi vil gerne gøre det til en lettere proces for ham herhjemme