komplimenter?

Sedigfor skriver:

Giver hjertelig gerne! 

Da jeg havde tabt mig 15 kilo, kom næsten alle jeg kender med en, da blev jeg flov, ved ikke hvorfor men det gjorde jeg . 

Man kan også føle sig overrumplet

Jeg er rigtig god til at give, men giver kun, når der er grund til det. Det skal jo heller ikke være falskt.

Er meget dårlig til at tage imod dog.. Hvis nogen f.eks. siger - fed kjole, så bliver jeg lidt genert og siger noget a la - den er ny. Det ville jeg gerne lave om. 

Kay skriver:

Man kan også føle sig overrumplet

Ja præcis (: 

nu skal det bare af igen.

Kay skriver:

Giver i andre komplimenter hvis de fx har fået ordnet hår, har gjort lidt mere ud af dem selv, har tabt sig eller har pænt tøj på? 

Og hvordan går i det selv med komplimenter bliver i glade for at få dem? Eller skuffede hvis ingen opdager det?? 

Jeg gir komplimenter om tøj og udseende eller arbejdsindsats osv. men kun hvis jeg mener det har nogen fået en klipning som jeg ikke synes klæder dem så komplimenterer jeg det altså ikke, hvis jeg kan slippe uden om . Bliver også selv glad for komplimenter, men hader når man kan mærke at det er falskt.

Giver i andre komplimenter hvis de fx har fået ordnet hår, har gjort lidt mere ud af dem selv, har tabt sig eller har pænt tøj på? 

Og hvordan går i det selv med komplimenter bliver i glade for at få dem? Eller skuffede hvis ingen opdager det?? 

Ja, jeg giver komplimenter. Er ikke altid så god til at spotte forandringer, men når jeg gør, så siger jeg noget positivt, om muligt. 

Jeg har det fint med at få komplimenter, men hvis folk ikke lægger mærke til forandringer, så generer det mig ikke. Jeg bliver ikke stødt eller såret. Jeg kan til gengæld sagtens finde på at sige "hey, jeg er blevet klippet, hvad synes du om det?" eller noget i den stil.

Jeg har tidligere haft svært ved at tage imod komplimenter, er blevet forlegen o.s.v. Men jeg har øvet mig i at tage imod, og nu bliver jeg vildt glad og kommer med et kæmpe smil og et "ej tak, hvor er det sødt af dig!"

Jeg giver komplimenter når jeg mener det. Det ka være på feks ny frisure eller hvis nogen har gjort noget der var godt.

Jeg startede nyt arbejde sidste år, hvor vi var til et foredrag med en der snakkede om hvor dårlige folk var til at modtage komplimenter. Han sagde at mange, når de modtager en kompliment, har en tendens til også at føle at de så også ska sige noget pænt tilbage igen. Han opfordrede i stedet til at man lige stoppede sig selv, sagde tak og bare nød at man fik en kompliment!

Noget tid efter kom en af mine nye kollegaer så hen til mig inden et p-møde, og gav mig den fedeste kompliment ang mit arbejde. Jeg blev helt paf, skyndte mig at sige tak, mens jeg helt rød i hovedet gik hurtigt ud på badeværelse... Ved ik hvorfor jeg reageret som jeg gjorde, men blev faktisk ret rørt over at få lige præcis den kompliment.

Falske komplimenter hader jeg overalt! Vh stine

Roselil skriver:

Jeg gir komplimenter om tøj og udseende eller arbejdsindsats osv. men kun hvis jeg mener det har nogen fået en klipning som jeg ikke synes klæder dem så komplimenterer jeg det altså ikke, hvis jeg kan slippe uden om . Bliver også selv glad for komplimenter, men hader når man kan mærke at det er falskt.

Enig for hvis man ikke mener det kommer det hurtigt til at lyde falsk