Når den ene vil i byen

Julemusen skriver:

Jeg kan, ligesom de andre, ikke helt forstå, at det var et problem at han ville smutte forbi sin søster til en hygge øl. Men jeg er så også vokset op med, at man efter kl 24 gik på besøg ved naboerne og ønskede godt nytår og fik et stk kage, hotdog eller lignende  

Og når i nu havde været ved din familie hele aftenen kan jeg da godt forstå hans behov for lige at smutte forbi sin søster  det er jo ikke ham der har barn og er nødt til at blive hjemne når barnet sover, selvom det er lidt hårdt sagt. Også selv om det havde været et fælles barn havde jeg da ladet manden tage på runde.  

Du skriver at dine forventninger til jeres parforhold er, at man er sammen på bestemte dage såsom nytår. Men det havde i jo også været. Du burde overveje om dit behov for at holde på din kæreste hele nytårsaften og resultatet =to skuffede personer, er vigtigere end at han lige havde hygget sig en time ved sin søster og du havde set lidt tv eller gået lidt tidligere i seng og været lidt mere klar til at din datter vågnede næste morgen. 

Jeg er så vokset op lige modsat, så det er nok derfor jeg har det sådan. 

Men hvis man går ind i et forhold hvor der er børn, så må man vel tage alt hvad der følger med. 

Jeg mener ikke at man kan holde på den anden... 

Min kæreste er ofte sammen med hans kammerater, tager til gamer aften osv... Jeg kan også sagtens tage ud og spise middag med en veninde... 

I starten af vores forhold gjorde vi meget ud af at det hele ikke skulle gå op i at klistre og sidden i skød, men også at venskaberne skal plejes... 

Vi har også ofte kæreste aftner, hvor enten ham eller jeg planlægger hvad vi skal... 

Han vil fint kunne tage på druk weekend med hans venner, hvor jeg modsat ville kunne tage afsted med mine veninder.. Det er sundt, og vi er kærester, ikke et sammensmeltet "individ" som kun ser hinanden.. 

Liv_86 skriver:

Jeg er så vokset op lige modsat, så det er nok derfor jeg har det sådan. 

Men hvis man går ind i et forhold hvor der er børn, så må man vel tage alt hvad der følger med. 

 

Ja, hvordan vi er vokset op har jo stor betydning for vores forventninger 

Jeg mener så ikke at en mand eller kvinde som går ind i et forhold hvor modparten har børn skal ofre sig på den måde, da det netop ikke er dem der har valgt at få børn. Dermed ikke sagt, at de ikke skal tage et ansvar overfor barnet men jeg mener ikke at det er 50/50 et fælles ansvar.  men hvis din kæreste mener det så er det jo kun godt. Synes bare man skal passe på med at kastrere sine kærester og holde dem hjemne pga egne behov og pga et barn  som kun kræver en til at lytte efter sig. Men godt at i fik en hyggelig aften alligevel  Jeg ville nok personligt lige tage snakken med kæresten omkring det i går, for han kan da stadigvæk være skuffet over det.

BC skriver:

Jeg mener ikke at man kan holde på den anden... 

Min kæreste er ofte sammen med hans kammerater, tager til gamer aften osv... Jeg kan også sagtens tage ud og spise middag med en veninde... 

I starten af vores forhold gjorde vi meget ud af at det hele ikke skulle gå op i at klistre og sidden i skød, men også at venskaberne skal plejes... 

Vi har også ofte kæreste aftner, hvor enten ham eller jeg planlægger hvad vi skal... 

Han vil fint kunne tage på druk weekend med hans venner, hvor jeg modsat ville kunne tage afsted med mine veninder.. Det er sundt, og vi er kærester, ikke et sammensmeltet "individ" som kun ser hinanden.. 

Det har jeg også skrevet i starten at vi gør. 

Nu er det dog mest ham, da jeg slet ikke har behov for at gå i byen. 

Han går tit i byen, eller er sammen med venner og det har jeg intet problem med. 

Liv_86 skriver:

Hej derude. 

Tænker lidt på hvordan I har det med når den ene vil i byen. Jeg synes personligt selv at man godt kan gå i byen en gang imellem, men at der er nogle tidspunkter hvor man er sammen med sin familie fx jul og nytår. 

Vi har været sammen med min familie i aften, da vi var sammen med min kærestes familie til jul. Har også en datter, som ikke er min kærestes. 

Vi er så lige kommet hjem 01.30 og min kæreste vil i byen. Hvilket jeg bliver sur over, da jeg jo godt kunne tænke mig at hygge med ham alene, nu vi er alene og min datter sover. Min kæreste mener så han godt kan tage op til sin søster og drikke nogle øl. Han har dog været deroppe tidligere og ønske godt nytår. 

Han valgte at blive hjemme fordi jeg blev sur. Jeg synes bare der er enormt tarveligt at skride fra den ene part. Det var sgu noget andet hvis jeg var død træt og ville på hovedet i seng. 

Det skal lige sige at jeg ellers ikke er ikke der siger til min kæreste at han ikke må. Men lige en aften som denne synes jeg ikke det er så fedt. 

Hvad er jeres holdning til dette?

Jeg havde sendt ham af sted.. I har været sammen hele aftnen.. Og det var efter midnat, så forstår ikke hvorfor han ikke lige må tage af sted. 

Jeg ser heller ikke noget problem i at tage på ferie med venner, uden kone og børn, hvis det ikke er alle ferier.. I er i et forhold, men i er også to mennesker.. Nogen gange må man gerne lave nogeg hver for sig

Julemusen skriver:

Ja, hvordan vi er vokset op har jo stor betydning for vores forventninger 

Jeg mener så ikke at en mand eller kvinde som går ind i et forhold hvor modparten har børn skal ofre sig på den måde, da det netop ikke er dem der har valgt at få børn. Dermed ikke sagt, at de ikke skal tage et ansvar overfor barnet men jeg mener ikke at det er 50/50 et fælles ansvar.  men hvis din kæreste mener det så er det jo kun godt. Synes bare man skal passe på med at kastrere sine kærester og holde dem hjemne pga egne behov og pga et barn  som kun kræver en til at lytte efter sig. Men godt at i fik en hyggelig aften alligevel  Jeg ville nok personligt lige tage snakken med kæresten omkring det i går, for han kan da stadigvæk være skuffet over det.

Nej men man har jo netop valgt at gå ind i et forhold hvor der er børn/barn. 

Synes bestemt slet ikke at jeg kastrere ham. Han får lov at gøre stort set hvad der passer ham, går i byen når han vil og er sammen med vennerne når han vil. Og jeg er slet ikke sådan en der siger "nej det må du ikke", men lige netop en aften som igår synes jeg man er sammen. 

Og vi har snakket om det, så han vidste godt hvad min holdning var til det. 

Liv_86 skriver:

Nej det har jeg ikke og det siger jeg ikke. 

Men når man går ind i et forhold så snakker man da lige netop om hvad man forventer af den anden. Hvilket vi har gjort. Mig har jo netop sagt hvad jeg forventer hvilket bl.a er at højtiderne er helliget familien. 

Der havde han jo så muligheden for at sige at det kunne han ikke acceptere, hvilket han ikke har gjort. 

Han synes fx at man godt kan tage på ferie uden kæreste og børn sammen med vennerne, det synes jeg ikke. Men det er så en kamel jeg måtte "sluge". 

Så synes bestemt ikke vi har et usundt forhold eller at jeg diktere hvad der skal ske. Jeg har bare nogle ting jeg ikke vil gå på kompromis med. Hvilket du sikkert selv også har i dit forhold 

Beklager,  men det var umiddelbart den konklusion der stod mig nærmest at drage ud fra din fremstilling af det.