er det mig der er galt på den?...

I står lidt tidligere op, din svigermor bliver enten hjemme og bager mens I andre henter træ inden I skal ud til kusine til frokost, eller hun lader dejen stå i køleskabet og bager i morgen aften i stedet - og jo, det kan hun godt, selvom hun måske skulle protestere, jeg bager altid koldhævede deje og de bliver faktisk kun bedre af at stå længere.. 

Synes heller ikke det er holdbart kun at tage afsted dig eller ungerne, når nu din kusine har lavet mad til to voksne udover det.. 

Og ja, så som de andre skriver, du må tage en snak med din mand om hvor mange mennesker i præcis er i det forhold.. Og så ville jeg nok overveje hvorvidt det i længden er en holdbar løsning at bo sammen med svigermor.. 

Anonym skriver:

Min svigermor er også inviteret med, så hendes planer vælter når det er frokost i stedet for aftensmad, som hun troede.

Så må hun jo blive hjemme og bage sit brød, hvis det er så pokkers vigtigt. Det skal jeres andres jul vel ikke gå i stå over....

Anonym skriver:

Min svigermor er også inviteret med, så hendes planer vælter når det er frokost i stedet for aftensmad, som hun troede.

Ja så må hun jo blive hjemme. Men din kæreste mangler i den grad at bakke dig op. Det er jo dem mod dig. Hvorfor finder du dig i den behandling ?

Anonym skriver:

jeg bor sammen med min mand, svigermor og to børn. Både min mand og svigermor er rygere og vi er derfor enige om at de skal gå ned i haven (vi bor på 1. sal) for at ryge, og de går tit ned sammen.

Jeg har flere gange oplevet at min mand kommer op og siger ting som gør at jeg bliver nødt til at ændre på mine planer for dagen, f.eks. har han kommet, kort før sengetid og sagt "mor og jeg er blevet enige om at køre storskrald væk i morgen". Nogle gange er vi blevet enige om at jeg skal se hvad vi har af kød i fryseren, og så tager de det som en selvfølge at så laver jeg også aftensmaden.

 

 

Min kusine ringede til mig for et par dage siden og spurgte om vi kunne tænke os at komme til varm mad og eftermiddagskaffe - altså frokost og eftermiddagskaffe. Jeg spurgte derfor min mand og svigermor, der begge sagde ja, så jeg takkede ja til invitationen. Her til eftermiddag kommenterede min mand noget angående i morgen, og det gik op for mig at han havde forstået det som at det var aftensmad, så jeg måtte rette ham og sige det var frokost.

Nu da ungerne var kommet i seng fandt jeg ud af at min svigermor også havde forstået det som at det var aftensmad - jeg havde åbenbart ikke fået sagt direkte at det var frokost - så hun havde planlagt at hun skulle bage brød og at vi skulle hente juletræet inden vi skulle køre på besøg, men det kan vi jo ikke nu. Både hun og min mand lød sure over det og jeg prøvede at sige undskyld, men fik bare at vide at et undskyld ikke er nok når jeg ikke mener det og gør det igen - men jeg mente det jo.

 

Jeg aner ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre, for det er os der skal være værter juleaften og så er det jo nødvendigt med et træ - men samtidig føler jeg heller ikke at jeg kan tillade mig at ringe til min kusine i morgen tidlig og sige "jeg glemte at sige til familien at det var til frokost, så kan vi ikke rykke det?" for hun har fire børn der glæder sig (plus en masse tilberedningstid).

 

undskyld det lange indlæg, men tak for din tid hvis du kom hertil. Forhåbentlig vil du bruge lidt mere på at give dit ord med på vejen; er jeg helt galt på den, eller hvad kan jeg gøre?

Er vi nået dertil, hvor hver eneste lillebitte banale udfordring i livet, kræver vejledning og rådgivning på et  tilfældigt forum???

Der er, bogstaveligt talt, 5000 forskellige måder du kan løse dit "dilemma".

Men det forholder sig sådan, at du alene kender vilkårene for din afgørelse og valg. F.eks. bliver din kusine sur, skuffet eller måske vred. Hvor køber i juletræer? Er det sidste mulighed at købe træ præcis idag? 

Tal med dine medmennesker, find et kompromis der passer jer alle og stop med at blive fjernstyrret af uvedkommende og uvidende fremmede!!

Glædelig jul!!

Patriark skriver:

Er vi nået dertil, hvor hver eneste lillebitte banale udfordring i livet, kræver vejledning og rådgivning på et  tilfældigt forum???

Der er, bogstaveligt talt, 5000 forskellige måder du kan løse dit "dilemma".

Men det forholder sig sådan, at du alene kender vilkårene for din afgørelse og valg. F.eks. bliver din kusine sur, skuffet eller måske vred. Hvor køber i juletræer? Er det sidste mulighed at købe træ præcis idag? 

Tal med dine medmennesker, find et kompromis der passer jer alle og stop med at blive fjernstyrret af uvedkommende og uvidende fremmede!!

 

Glædelig jul!!

Jeg bliver ærlig talt pisse provokeret af dit indlæg. Hvorfor er hendes problem banalt? Det synes jeg virkelig ikke at DU skal bestemme. Jeg har hverken venner eller familie og bruger ofte baby.dk til at søge råd og vejledning. Jeg kan virkelig ikke se hvorfor du skal gøres til dommer over hvad der er vigtigt nok til at måtte diskuteres med andre og forøvrigt hvilke andre man må diskutere det med. Fedt for dig hvis du har livet fuld af mennesker der kan støtte og råde dig i alle de situationer livet byder dig, men så nyd det, og lad dog andre søge hjælp og råd der hvor de kan og vil.

glædelig jul

Patriark skriver:

Er vi nået dertil, hvor hver eneste lillebitte banale udfordring i livet, kræver vejledning og rådgivning på et  tilfældigt forum???

Der er, bogstaveligt talt, 5000 forskellige måder du kan løse dit "dilemma".

Men det forholder sig sådan, at du alene kender vilkårene for din afgørelse og valg. F.eks. bliver din kusine sur, skuffet eller måske vred. Hvor køber i juletræer? Er det sidste mulighed at købe træ præcis idag? 

Tal med dine medmennesker, find et kompromis der passer jer alle og stop med at blive fjernstyrret af uvedkommende og uvidende fremmede!!

 

Glædelig jul!!

Hvad der er banalt for dig er jo ikke nødvendigvis banalt for andre - alt er relativt.

Men udover det kan man jo også bare forholde sig til spørgsmålet: er jeg gal på den? For egentlig beder ts ikke direkte om løsningsmodeller, men en viden og eventuelt støtte i, at det er okay at fejle, det er okay at sige undskyld og så komme videre - mens hun rent faktisk får det modsatte serveret af sin kæreste og svigermor. Måske handler det ikke om at få en opskrift på en udfordring, men på at få stivet selvværdet af og få et virkelighedstjek fordi ts pludselig står der hvor hun tvivler på sin egen dømmekraft. Banalt? Absolut ikke, jeg må også nogengange hjem og vende episoder med min mand, hvor jeg pludselig tvivler på min egen dømmekraft.

Der er nogle klokker der ringer i ts' indlæg som gør jeg tror hun har skrevet her inde før om udfordringer i dden voksne tresomhed, og husker det som jeg i hvert fald tænkte at der var udfordringer fra alle sider også inklusiv ts' og hendes forståelse af arbejdsdeling mm. Handlede om noget med mad ud af fryseren, være studerende, og kravet om at lave mad (men kan være det ikke er den samme, men er der så er det vist ikke helt banalt, og rådet kommunikation og kompromis ikke helt realistisk). 

Må jeg spørge hvorfor I bor sammen med svigermor? 

Det lyder som om at din mand og hans mor er de 2 voksne og behandler dig som barn 

Wow!! Jeg forstår slet ikke,hvordan du har lyst til at bo med din svigermor!! Hvordan er det endt sådan? Hvis man må være nysgerrig����

Anonym skriver:

jeg bor sammen med min mand, svigermor og to børn. Både min mand og svigermor er rygere og vi er derfor enige om at de skal gå ned i haven (vi bor på 1. sal) for at ryge, og de går tit ned sammen.

Jeg har flere gange oplevet at min mand kommer op og siger ting som gør at jeg bliver nødt til at ændre på mine planer for dagen, f.eks. har han kommet, kort før sengetid og sagt "mor og jeg er blevet enige om at køre storskrald væk i morgen". Nogle gange er vi blevet enige om at jeg skal se hvad vi har af kød i fryseren, og så tager de det som en selvfølge at så laver jeg også aftensmaden.

 

 

Min kusine ringede til mig for et par dage siden og spurgte om vi kunne tænke os at komme til varm mad og eftermiddagskaffe - altså frokost og eftermiddagskaffe. Jeg spurgte derfor min mand og svigermor, der begge sagde ja, så jeg takkede ja til invitationen. Her til eftermiddag kommenterede min mand noget angående i morgen, og det gik op for mig at han havde forstået det som at det var aftensmad, så jeg måtte rette ham og sige det var frokost.

Nu da ungerne var kommet i seng fandt jeg ud af at min svigermor også havde forstået det som at det var aftensmad - jeg havde åbenbart ikke fået sagt direkte at det var frokost - så hun havde planlagt at hun skulle bage brød og at vi skulle hente juletræet inden vi skulle køre på besøg, men det kan vi jo ikke nu. Både hun og min mand lød sure over det og jeg prøvede at sige undskyld, men fik bare at vide at et undskyld ikke er nok når jeg ikke mener det og gør det igen - men jeg mente det jo.

 

Jeg aner ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre, for det er os der skal være værter juleaften og så er det jo nødvendigt med et træ - men samtidig føler jeg heller ikke at jeg kan tillade mig at ringe til min kusine i morgen tidlig og sige "jeg glemte at sige til familien at det var til frokost, så kan vi ikke rykke det?" for hun har fire børn der glæder sig (plus en masse tilberedningstid).

 

undskyld det lange indlæg, men tak for din tid hvis du kom hertil. Forhåbentlig vil du bruge lidt mere på at give dit ord med på vejen; er jeg helt galt på den, eller hvad kan jeg gøre?

Nu skriver du selv at du tit må ændre på dine planer for dagen i morgen mm... 

Er det en plan du har lagt sammen med din mand eller er det bare en plan du alene har i hovedet som din mand ikke er informeret om endnu? 

- For så har han da ikke mulighed for at vide hvad du planlægger eller tænker! 

Ang frokost i skulle idag.. Fik i det afklaret? 

Måske du skulle være bedre til at sætte et tidspunkt på.. Så er der ingen tvivl. 

Og helt seriøst!!! Hvis det ikke passer ind i din Svigermor's planer, så lad hende dog blive hjemme og bage det brød hvis det var så vigtigt! Ellers kunne hun stå tidligere op 

Din mand og dig burde ikke ligge jeres liv efter Svigermor's... Desuden burde din Mand støtte dig mere. 

Ang Juletræ... Kunne det ik hentes tidligere? Eller så er der 5 dage til Jul endnu  

Jeg står også i den situation hvor vi bor med min mor og far. Der er jeg meget obs på at det er min mand jeg snakker med først og det er altid ham der vinder hvis der er et kalender clash. Det er noget du må snakke med manden om og få på plads. Man er nødt til i sådan en situation at vælge en der er først, og det burde være ens mand/kone. Det virker for os, også selv om min far ikke lige altid forstår det. Så meget mere grund til at jeg står fast.

MEN, det er noget der skal gøres bevidst! Især hvis din mand ikke tænker over at det er et problem.