er det mig der er galt på den?...

jeg bor sammen med min mand, svigermor og to børn. Både min mand og svigermor er rygere og vi er derfor enige om at de skal gå ned i haven (vi bor på 1. sal) for at ryge, og de går tit ned sammen.

Jeg har flere gange oplevet at min mand kommer op og siger ting som gør at jeg bliver nødt til at ændre på mine planer for dagen, f.eks. har han kommet, kort før sengetid og sagt "mor og jeg er blevet enige om at køre storskrald væk i morgen". Nogle gange er vi blevet enige om at jeg skal se hvad vi har af kød i fryseren, og så tager de det som en selvfølge at så laver jeg også aftensmaden.

Min kusine ringede til mig for et par dage siden og spurgte om vi kunne tænke os at komme til varm mad og eftermiddagskaffe - altså frokost og eftermiddagskaffe. Jeg spurgte derfor min mand og svigermor, der begge sagde ja, så jeg takkede ja til invitationen. Her til eftermiddag kommenterede min mand noget angående i morgen, og det gik op for mig at han havde forstået det som at det var aftensmad, så jeg måtte rette ham og sige det var frokost.

Nu da ungerne var kommet i seng fandt jeg ud af at min svigermor også havde forstået det som at det var aftensmad - jeg havde åbenbart ikke fået sagt direkte at det var frokost - så hun havde planlagt at hun skulle bage brød og at vi skulle hente juletræet inden vi skulle køre på besøg, men det kan vi jo ikke nu. Både hun og min mand lød sure over det og jeg prøvede at sige undskyld, men fik bare at vide at et undskyld ikke er nok når jeg ikke mener det og gør det igen - men jeg mente det jo.

Jeg aner ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre, for det er os der skal være værter juleaften og så er det jo nødvendigt med et træ - men samtidig føler jeg heller ikke at jeg kan tillade mig at ringe til min kusine i morgen tidlig og sige "jeg glemte at sige til familien at det var til frokost, så kan vi ikke rykke det?" for hun har fire børn der glæder sig (plus en masse tilberedningstid).

undskyld det lange indlæg, men tak for din tid hvis du kom hertil. Forhåbentlig vil du bruge lidt mere på at give dit ord med på vejen; er jeg helt galt på den, eller hvad kan jeg gøre?

Anonym skriver:

jeg bor sammen med min mand, svigermor og to børn. Både min mand og svigermor er rygere og vi er derfor enige om at de skal gå ned i haven (vi bor på 1. sal) for at ryge, og de går tit ned sammen.

Jeg har flere gange oplevet at min mand kommer op og siger ting som gør at jeg bliver nødt til at ændre på mine planer for dagen, f.eks. har han kommet, kort før sengetid og sagt "mor og jeg er blevet enige om at køre storskrald væk i morgen". Nogle gange er vi blevet enige om at jeg skal se hvad vi har af kød i fryseren, og så tager de det som en selvfølge at så laver jeg også aftensmaden.

 

 

Min kusine ringede til mig for et par dage siden og spurgte om vi kunne tænke os at komme til varm mad og eftermiddagskaffe - altså frokost og eftermiddagskaffe. Jeg spurgte derfor min mand og svigermor, der begge sagde ja, så jeg takkede ja til invitationen. Her til eftermiddag kommenterede min mand noget angående i morgen, og det gik op for mig at han havde forstået det som at det var aftensmad, så jeg måtte rette ham og sige det var frokost.

Nu da ungerne var kommet i seng fandt jeg ud af at min svigermor også havde forstået det som at det var aftensmad - jeg havde åbenbart ikke fået sagt direkte at det var frokost - så hun havde planlagt at hun skulle bage brød og at vi skulle hente juletræet inden vi skulle køre på besøg, men det kan vi jo ikke nu. Både hun og min mand lød sure over det og jeg prøvede at sige undskyld, men fik bare at vide at et undskyld ikke er nok når jeg ikke mener det og gør det igen - men jeg mente det jo.

 

Jeg aner ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre, for det er os der skal være værter juleaften og så er det jo nødvendigt med et træ - men samtidig føler jeg heller ikke at jeg kan tillade mig at ringe til min kusine i morgen tidlig og sige "jeg glemte at sige til familien at det var til frokost, så kan vi ikke rykke det?" for hun har fire børn der glæder sig (plus en masse tilberedningstid).

 

undskyld det lange indlæg, men tak for din tid hvis du kom hertil. Forhåbentlig vil du bruge lidt mere på at give dit ord med på vejen; er jeg helt galt på den, eller hvad kan jeg gøre?

Ej, nu må de lige være lidt fleksible. I kan da bare hente juletræ inden frokost og så må din svigermor lige droppe at bage?? I skal sgu da ikke aflyse en aftale med din kusine fordi hun skal bage  

Anonym skriver:

jeg bor sammen med min mand, svigermor og to børn. Både min mand og svigermor er rygere og vi er derfor enige om at de skal gå ned i haven (vi bor på 1. sal) for at ryge, og de går tit ned sammen.

Jeg har flere gange oplevet at min mand kommer op og siger ting som gør at jeg bliver nødt til at ændre på mine planer for dagen, f.eks. har han kommet, kort før sengetid og sagt "mor og jeg er blevet enige om at køre storskrald væk i morgen". Nogle gange er vi blevet enige om at jeg skal se hvad vi har af kød i fryseren, og så tager de det som en selvfølge at så laver jeg også aftensmaden.

 

 

Min kusine ringede til mig for et par dage siden og spurgte om vi kunne tænke os at komme til varm mad og eftermiddagskaffe - altså frokost og eftermiddagskaffe. Jeg spurgte derfor min mand og svigermor, der begge sagde ja, så jeg takkede ja til invitationen. Her til eftermiddag kommenterede min mand noget angående i morgen, og det gik op for mig at han havde forstået det som at det var aftensmad, så jeg måtte rette ham og sige det var frokost.

Nu da ungerne var kommet i seng fandt jeg ud af at min svigermor også havde forstået det som at det var aftensmad - jeg havde åbenbart ikke fået sagt direkte at det var frokost - så hun havde planlagt at hun skulle bage brød og at vi skulle hente juletræet inden vi skulle køre på besøg, men det kan vi jo ikke nu. Både hun og min mand lød sure over det og jeg prøvede at sige undskyld, men fik bare at vide at et undskyld ikke er nok når jeg ikke mener det og gør det igen - men jeg mente det jo.

 

Jeg aner ærligt talt ikke hvad jeg skal gøre, for det er os der skal være værter juleaften og så er det jo nødvendigt med et træ - men samtidig føler jeg heller ikke at jeg kan tillade mig at ringe til min kusine i morgen tidlig og sige "jeg glemte at sige til familien at det var til frokost, så kan vi ikke rykke det?" for hun har fire børn der glæder sig (plus en masse tilberedningstid).

 

undskyld det lange indlæg, men tak for din tid hvis du kom hertil. Forhåbentlig vil du bruge lidt mere på at give dit ord med på vejen; er jeg helt galt på den, eller hvad kan jeg gøre?

Wow bo sammen med sin svigermor  men hvis det var mig ville jeg bare sige 'nå for pokker, men mens i henter træ og bager så tager jeg ungerne med, når nu I har ro i huset kan I måske også nå et par småting nu det er os der holder jul' så mit råd lad vær med at aflyse men tag selv afsted og julehygge med kusinen og hendes børn

Undskyld men hvor mange er I i det forhold ?

1. Du skal da IKKE spørge svigermor om liv til at besøge din familie.. Helt ærligt. Ved godt I bor sammen men I bør virkelig få jer nogle grænser. 

2. Hvis min svigermor havde sagt sådan til til mig ang. En undskyldning ( som du slet ikke burde give) så ville jeg flippe ud især hvis min mand ikke bakkede mig op.

Du bliver simpelhent nød til at tage en alvors snak med din kæreste og gøre det klart at INGEN af jer to laver planer uden lige at sikre med den anden. For hvorfor skal du spørge dem om lov mens han bare kan lave planer? Og så må I sammen gøre det klart for svigermor at selv om I bor sammen er I kun 2 i forholdet og at evt planer hun laver ikke er gældende før begge har sagt ok. 

Og så skal din kæreste til at blive voksen overfor sin mor

KissMeKissMeKissMe skriver:

Ej, nu må de lige være lidt fleksible. I kan da bare hente juletræ inden frokost og så må din svigermor lige droppe at bage?? I skal sgu da ikke aflyse en aftale med din kusine fordi hun skal bage  

Det er en eller anden form for brød, som skal stå og hæve natten over, så hun havde allerede blandet den.

AnjaB skriver:

Wow bo sammen med sin svigermor  men hvis det var mig ville jeg bare sige 'nå for pokker, men mens i henter træ og bager så tager jeg ungerne med, når nu I har ro i huset kan I måske også nå et par småting nu det er os der holder jul' så mit råd lad vær med at aflyse men tag selv afsted og julehygge med kusinen og hendes børn

Jeg har ikke kørekort, og der er ikke nogen direkte rute med offentlig transport mellem vores hjem, så jeg ville skulle bruge 1 1/2 time på transport - hver vej.

Newsence skriver:

Undskyld men hvor mange er I i det forhold ?

1. Du skal da IKKE spørge svigermor om liv til at besøge din familie.. Helt ærligt. Ved godt I bor sammen men I bør virkelig få jer nogle grænser. 

2. Hvis min svigermor havde sagt sådan til til mig ang. En undskyldning ( som du slet ikke burde give) så ville jeg flippe ud især hvis min mand ikke bakkede mig op.

 

Du bliver simpelhent nød til at tage en alvors snak med din kæreste og gøre det klart at INGEN af jer to laver planer uden lige at sikre med den anden. For hvorfor skal du spørge dem om lov mens han bare kan lave planer? Og så må I sammen gøre det klart for svigermor at selv om I bor sammen er I kun 2 i forholdet og at evt planer hun laver ikke er gældende før begge har sagt ok. 

 

Og så skal din kæreste til at blive voksen overfor sin mor

Min svigermor er også inviteret med, så hendes planer vælter når det er frokost i stedet for aftensmad, som hun troede.

Anonym skriver:

Jeg har ikke kørekort, og der er ikke nogen direkte rute med offentlig transport mellem vores hjem, så jeg ville skulle bruge 1 1/2 time på transport - hver vej.

Øv nej det dur ikke - men så er næste skridt vidst et familiemøde hvor du får sagt at det ikke hjælper de står og planlægger når I er 3 voksne og i den forbindelse forventes det at din mand altid tjekker med dig og ikke sin mor 

Du tager din mand/kæreste og børne i hånden og køre afsted. 

Jeg har selv været i sådan et forhold hvor den ene bare kan lave planer hvor den ene ikke kan og helt ærligt ik, så tror jeg ikke der er nogle som kan fungere med det (:

Du siger bare til din mand og svigermor, at DU  er kun et menneske, og du fejler ligeså vel, som alle andre os kan. 

I kan hente juletræ i morgen formiddag, og der kan svigermor da os bage det s.... brød. 

Og ellers så kan det juletræ da købes søndag og svigermor kan bage brød i morgen aften. 

Nu må du lige skrue bissen på og sige at hvis der ikke skal mere til at vælte deres verden, så kommer de sgu ikke ret langt her i livet. 

Tager virkelig hatten af for dig, at du finder dig i din mand og svigermor, som lyder til at de er i forhold sammen. 

Jeg havde aldrig kunne klare det

Kæmpe kram til dig og håber du får en dejlig jul tros alt