KissMeKissMeKissMe skriver:
Årh begynder helt at tude over dit medfølende svar.
Tror også det er noget af det jeg føler, jeg mangler i systemet. En forståelse af, at ventetid osv bare er en killer. Føler hele tiden, jeg får at vide, at jeg bare skal være glad for, at "det nok skal lykkes en dag" eller "du er jo LANGT fra overgangsalderen"...
Det er ligesom deres argument for, at ventetid ikke er et problem.
Men tusind mange tak for, at du har taget dig tid til at svare. Behandlingsverdenen og alle følelserne kan godt være en ensom affære engang imellem. 
Tiden i fertilitetsland er anderledes end i resten af verden - en måned eller to kan føles som en livstid. Shit, hvor har jeg brugt mange kræfter på at navigere rundt om lukkedage, juleferier og sommerlukninger. Ofte har meldingen fra systemet været, at det jo også bare "kan være rart med en pause". Men sådan har jeg aldrig oplevet det. Alle disse "pauser" stressede mig - jeg havde ikke brug for "pause" - jeg havde brug for at blive gravid!
Flere steder mødte jeg sammen afvisning som du beskriver: "Tag det roligt, det skal nok lykkes, du er jo så ung". Men man kan sgu ikke tage det roligt, når man er ved at gå i stykker inden i.
Det gjorde ligesom at der slet ikke blev taget fat i al den frygt og ensomhed jeg gik med - for hvor længe ville der gå, og hvad nu hvis de tog fejl og det aldrig lykkedes? Hvad nu hvis....
I sommers tog vi derfor herhjemme en tung beslutning. Vi hævede opsparingen og købte et privat IVF-forsøg mens Rigshospitalet holdt sommerlukket. Der var ingen sure miner nogen steder - det var helt fair game. Vi havde ellers to forsøg tilbage i det offentlige... men jeg var ved at knække af nederlag.
Nu er jeg gravid i 25. uge som resultat. Det er selvfølgelig de bedste penge, jeg nogensinde har kastet efter noget. Jeg var sikkert også blevet gravid i dette offentlige efter sommerferien - men hvor er jeg dog lykkelig for min egen utålmodighed, og for at min mand ville lytte til mit skøre behov...