Hvordan kommer man over det

Anonym skriver:

Nu generaliserer jeg nok, men tror altså tit mænd ikke tænker situationen helt så meget igennem som vi kvinder. 

Min kæreste kunne egentlig i starten slet ikke se han havde gjort noget seriøst galt, det var først da jeg vendte den om og spurgte om han ville synes det var ok at JEG kontaktede gamle flammer og skrev at jeg tit tænkte på dem osv at det gik op for ham at det jo nok ikke ville være ok. Så indså ham at det heller ikke var ok at han gjorde det.

Han tilstod heller ikke af sig selv, jeg fandt selv det hele på pc'en - og han panik-løj endda om det i starten, vel i håb om at jeg ikke opdagede resten.

Også det min kæreste sige jeg gjorde det jo ikke fordi jeg ikke kan lide dig/ os eller vil såre dig eller mindste vores liv eller familie jeg var liderlig og tænkte ikke over hvad jeg havde gang i og det var et spind jeg blev fanget i og da du fandt ud af det havde jeg selv lagt det hele bag mig så sagde jeg at det med alt ligge det bag sig også alligevel ikke sige det var fis eller om det betød at hvis jeg havde lyst til at lave lignede nr var det ok jeg ikke kom til bekendelse bar jeg havde eller var ved at ligge det bag mig så blev han sku lidt halv tosset tror også der gik noget op for ham der udover jeg har tudet de sidste 3 dage hver gang min datter ikke har set det 

Anonym skriver:

Også det min kæreste sige jeg gjorde det jo ikke fordi jeg ikke kan lide dig/ os eller vil såre dig eller mindste vores liv eller familie jeg var liderlig og tænkte ikke over hvad jeg havde gang i og det var et spind jeg blev fanget i og da du fandt ud af det havde jeg selv lagt det hele bag mig så sagde jeg at det med alt ligge det bag sig også alligevel ikke sige det var fis eller om det betød at hvis jeg havde lyst til at lave lignede nr var det ok jeg ikke kom til bekendelse bar jeg havde eller var ved at ligge det bag mig så blev han sku lidt halv tosset tror også der gik noget op for ham der udover jeg har tudet de sidste 3 dage hver gang min datter ikke har set det 

Et par kommaer eller punktummer her og der, ville virkelig hjælpe på forståelsen. 

Ja jeg er anonym her fordi jeg har flere herinde jeg kender og fordi der ikk er nogle der skal se dårligt på min mand 

men nu er sagen den at jeg er den der har tilgivet min mand for det! Det var ikk chat i den forstand det var sexchat i den forstand at han ku se hende og hun ham .. Hun lavede ting og han gjorde en enkelt gang 

jeg opdagede det ikk selv han kom direkte til mig og sagde det! Dagen efter det var sket! Jeg ku se med det samme han virkelig var noget så ked af det og han virkelig havde fortrudt hans handling og det var noget der aldrig skulle være sket! Min mand er af den hårde type og viser ikk følelser i den forstand, men han græd! Og han græd meget! Han ved ikk præcis hvad der fik ham til at gøre det, men alligevel har han en ide om at hans sygdom (kræft) og mange andre ting vi kæmpede med (ikke os imellem) gjorde udspillet!! At han var ustabil usikker osv.. Efter 7 år med denne mand kender jeg ham til punkt og prikke og ved når han mener ting, hvornår han lyver osv

og derfor vidste jeg også at hallo det var virkelig en fejltagelse !!! Af den hårde kaliber self og det var da hårdt at få at vide! Vi kørte nemlig en tur hvor han holdte ind og fortalte det. Jeg græd da som pisket over det der! Pg jeg blev vred og tænkte også straks hvad har jeg gjort forkert? Og jeg steg ud af bilen og havde den største løst til at smadre bildøren alt jeg kunne !! Kaste med alt der lå på jorden i afmagt! Men jeg ved også med mig selv det ikk hjælper mig faktisk 

vi fik virkelig talt det igennem! Og i dag snakker vi aldrig om det! Og jeg har aldrig brugt det mod ham og tænker aldrig på det! Jeg har brugt tid på at bygge tilliden op igen i forhold til når han var med sin pc eller telefon self... Og den tillid er tilbage og jeg frygter intet mere !!! Han gav mig tid virkelig og lod mig spørge alt jeg ville og i så lang en periode jeg havde behov for det... 

Vi så for nyligt et program omkring det der! Og han sad bagefter sådan helt Tom i ansigtet og jeg kiggede på ham! Han fik dårlig samvittighed og forstår stadig ikk den handling dengang trods det er så længe siden jo 

men når han stadig ka få dårlig samvittighed over det, så er det også et positiv tegn for mig synes jeg 

men hvordan du skal håndtere det aner jeg virkelig ikke 

der er så mange måder folk håndtere disse situationer , og man skal spørge sig selv som andre skriver! Ka jeg leve med det her? Vil jeg bruge det mod ham? Ka jeg få tilliden tilbage? Tilgiver jeg er der så nogle krav jeg burde stille indtil tilliden er tilbage ? Osv