Hvordan kommer man over det

Hvordan kommer man sig over at ens barns far har været utro ikke fysisk hvis jeg skal tro ham men haft sex Chat og nøgenbilleder af sig selv  

vores pige er 10 mdr og er gravid i uge 18+1 

jeg er Sønderknust men syntes ikke bare at man splitter sin familie hvis han kan bevise at det var en fejltagelse 

Uha den er svær. Jeg var ikke selv kunne komme videre og var nok gået fra min mand 

Du skal kunne tilgive 100 %  med tiden ellers vil i begge få en meget dårligt forhold med meget mistillid og det ville gå ud over jeres børn i sidste ende. 

Jeg tror du skal sætte dig ned og have en lang snak med din mand og få svar på hvorfor han  har gjort som han gjorder og så skal du gøre op med sig selv om du ville kunne tilgive og aldrig smide det i hovedet på ham under en diskussion for vis du ikke ville kunne lade hver med det er jeres forhold ødelagt 

Jeg tror ikke at der findes noget endegyldigt svar på dit meget svære spørgsmål. Jeg ved ikke selv om jeg kunne eller ville tilgive sådanne svigt.

Hvad gør og siger han selv, for at I kan komme videre? Ansvaret ligger hos jer begge - hvordan taler I om det som er sket? Måske I kan overveje, at tale med en udefrakommende?

jeg tror ikke jeg vil ku komme videre slet ikke i forholdet, min datters far er sådan nogenlunde. 

Han startede med " det var en fejl og det sker ikke igen " men tilgiver man en gang, tror mange mænd de kan gøre det igen. " min datters far. 

Men mærk i dig selv hvad du endelig selv synes og hvor din grænse ikke mindst går (: 

Anonym skriver:

Hvordan kommer man sig over at ens barns far har været utro ikke fysisk hvis jeg skal tro ham men haft sex Chat og nøgenbilleder af sig selv  

vores pige er 10 mdr og er gravid i uge 18+1 

 

jeg er Sønderknust men syntes ikke bare at man splitter sin familie hvis han kan bevise at det var en fejltagelse 

Jeg ville ærligt ikke kunne komme videre. Jeg tænker når man har sex chattet og sendt billeder er det over længere tid, altså ikke bare hov jeg kom til at kysse med en anden.

tror jeg ville have lettere ved at tilgive fysisk utroskab en enkelt gang, end vedvarende chat med andre. 

Ingen kan give dig et simpelt svar, men ihvertfald synes jeg ikke du skal tage nogen drastiske beslutninger lige nu - jeg er enig om at når der er børn indblandet, skal man gøre et forsøg.

Jeg har desværre selv været i en lignende situation, og det KAN lade sig gøre at komme over det. Jeg vil ikke begynde at fortælle den lange historie, men uanset at min kæreste gjorde noget næsten utilgiveligt, ja så elskede jeg ham jo stadig, så det var ikke så let bare at smutte (man får masser af kommentarer som "ud med ham", men det er jo aldrig så sort/hvidt)

Du skal bruge de næste måneder til at tænke, rase, græde og skrige ad ham - og han skal finde sig i ALT fra din side (også at du måske har et behov for at tjekke hans tlf/email osv). I skal have læssevis af lange snakke - han skal lægge ALLE kort på bordet, og skal forklare hvorfor det dog kunne ske. Når I ligesom har været det hele igennem, må du tage en vurdering af om du med tiden tror du vil kunne tilgive ham. Hvis ja, så skal I sætte en dato for hvornår I lægger det bag jer. Fra den dato må du ikke længere hive det frem og slå ham i hovedet med det. For det kan forholdet ikke klare.

For mit eget vedkommende, så lukkede vi den vist efter ca et halvt år. Men da jeg snakkede med en veninde efter ca et år unge jeg mærke jeg stadig var meget vred - nok især over at han havde ødelagt vores forholds "uskyld" - indtil da var jeg efter 6 år sammen egentlig stadig meget forelsket i ham, men det forsvandt ligesom, og det var meget trist. Med tiden forsvandt vreden, men jeg vil nok altid synes det er trist at jeg mistede den forelskede følelse. Idag er jeg rigtig glad for at vi blev sammen. Han har fra dag 1 været manden i mit liv, jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ham. Og så forstår jeg hvorfor det skete (ikke at det er ok, men det var ikke bare fordi han er en dum skid), han har forstået at han næsten mistede mig, og jeg stoler på at han aldrig gør det igen.

Jeg vil sige du må vurdere om din kæreste i bund og grund har dårlig moral, sådan er der er risiko for at det sker igen, eller om det snarere er noget der skete fordi I måske glemte hinanden med lille barn og ny graviditet. Mange mænd har behov for bekræftelse i form af sex, og selvom han selvfølgelig burde have nøjes med en pornofilm, så KAN det jo være han ikke selv har indset at mentalt utro er ligeså slemt som fysisk utro. Det er slet ingen undskyldning for hvad han har gjort, men alle kan jo fejle, så du må lytte til ham og så finde ud af hvad du kan og vil leve med.

Anonym skriver:

Hvordan kommer man sig over at ens barns far har været utro ikke fysisk hvis jeg skal tro ham men haft sex Chat og nøgenbilleder af sig selv  

vores pige er 10 mdr og er gravid i uge 18+1 

 

jeg er Sønderknust men syntes ikke bare at man splitter sin familie hvis han kan bevise at det var en fejltagelse 

Jeg tror ikke, at jeg ville tilgive det. Men det er jo ikke det du spørger om

Jeg synes det afhænger af rigtig mange ting. Så jeg vil skrive de ting jeg ville spørge om:

-Er chatvennen en han eller hun?

-Er det en han eller du kender irl?

-Er det kun sket en enkelt gang, eller hvor længe?

-har det kun været en enkelt chatven, flere, mange?

-Hvad er hans begrundelse for at have gjort det.

-Hvordan fandt du ud af det? Har han selv fortalt det, bustede du ham? Eller havde du en mistanke og søgte efter spor? Lå der åbne spor på computeren?

-Er det første gang i jeres forhold, der er slinger i valsen, i jeres forhold?

-Gik du og troede, at i havde et dejligt forhold og samliv, og fik et chok?

-Hvilke tanker har han selv om hvorfor han gjorde det? Og hvilke tanker har han om fremtiden?

-Hvorfor har han ikke nok i dig?

Der er mange ting at reflektere over.

Jeg tror, at hvis man vil give det en chance, så er man nød til at have hjælp til at få det talt ud, sammen ved en tredie person, der er neutral. Jeg tror ikke man kan klare det selv.

Anonym skriver:

Ingen kan give dig et simpelt svar, men ihvertfald synes jeg ikke du skal tage nogen drastiske beslutninger lige nu - jeg er enig om at når der er børn indblandet, skal man gøre et forsøg.

Jeg har desværre selv været i en lignende situation, og det KAN lade sig gøre at komme over det. Jeg vil ikke begynde at fortælle den lange historie, men uanset at min kæreste gjorde noget næsten utilgiveligt, ja så elskede jeg ham jo stadig, så det var ikke så let bare at smutte (man får masser af kommentarer som "ud med ham", men det er jo aldrig så sort/hvidt)

Du skal bruge de næste måneder til at tænke, rase, græde og skrige ad ham - og han skal finde sig i ALT fra din side (også at du måske har et behov for at tjekke hans tlf/email osv). I skal have læssevis af lange snakke - han skal lægge ALLE kort på bordet, og skal forklare hvorfor det dog kunne ske. Når I ligesom har været det hele igennem, må du tage en vurdering af om du med tiden tror du vil kunne tilgive ham. Hvis ja, så skal I sætte en dato for hvornår I lægger det bag jer. Fra den dato må du ikke længere hive det frem og slå ham i hovedet med det. For det kan forholdet ikke klare.

For mit eget vedkommende, så lukkede vi den vist efter ca et halvt år. Men da jeg snakkede med en veninde efter ca et år unge jeg mærke jeg stadig var meget vred - nok især over at han havde ødelagt vores forholds "uskyld" - indtil da var jeg efter 6 år sammen egentlig stadig meget forelsket i ham, men det forsvandt ligesom, og det var meget trist. Med tiden forsvandt vreden, men jeg vil nok altid synes det er trist at jeg mistede den forelskede følelse. Idag er jeg rigtig glad for at vi blev sammen. Han har fra dag 1 været manden i mit liv, jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ham. Og så forstår jeg hvorfor det skete (ikke at det er ok, men det var ikke bare fordi han er en dum skid), han har forstået at han næsten mistede mig, og jeg stoler på at han aldrig gør det igen.

Jeg vil sige du må vurdere om din kæreste i bund og grund har dårlig moral, sådan er der er risiko for at det sker igen, eller om det snarere er noget der skete fordi I måske glemte hinanden med lille barn og ny graviditet. Mange mænd har behov for bekræftelse i form af sex, og selvom han selvfølgelig burde have nøjes med en pornofilm, så KAN det jo være han ikke selv har indset at mentalt utro er ligeså slemt som fysisk utro. Det er slet ingen undskyldning for hvad han har gjort, men alle kan jo fejle, så du må lytte til ham og så finde ud af hvad du kan og vil leve med.

Det du skriver er lige præcis som jeg har det og det han siger er grunden og at han stoppede da han fandt ud af hvor forkert det han havde gjort var/er det var dog ikke ham selv der fortælle det før jeg fandt alle besvimer på hans iPad og var blevet kontaktet af en af dem han har skrevet med men fuck det et hård 

Anonym skriver:

Det du skriver er lige præcis som jeg har det og det han siger er grunden og at han stoppede da han fandt ud af hvor forkert det han havde gjort var/er det var dog ikke ham selv der fortælle det før jeg fandt alle besvimer på hans iPad og var blevet kontaktet af en af dem han har skrevet med men fuck det et hård 

Alvoren gik ligesom også op for ham da jeg sagde til ham du ved jo godt det du har lavet er utroskab selvom du siger du ikke fysisk har set nogle eller været fysisk sammen med nogle også forklarede jeg ham at hvis jeg var en rigtig kælling har han juridisk set ingen ret til babyen i maven hvis jeg nægter det er hans og ikke skriver under på omsorg og ansvarserklæring og faderskab så skal vi først køre en dna/faderskabssag før han må have noget med barnet at gøre jeg ville selvføllig aldrig gør dette da han er en fantastisk far for hende vi har og klart også blivet det for den næste men så må han vi sku arbejde på at være andet end forældre men også kærester som jeg også har sagt til ham så er jeg jo også andet end en mor jeg er en kvinde der også har behøv for sex, omsorg, kærlighed, trykhed og intimitet det er bare ikke det første jeg tænker på når vores pige sover slet ikke når jeg føler det er mig der skal bruge 110% på at få det til at ske 

Anonym skriver:

Alvoren gik ligesom også op for ham da jeg sagde til ham du ved jo godt det du har lavet er utroskab selvom du siger du ikke fysisk har set nogle eller været fysisk sammen med nogle også forklarede jeg ham at hvis jeg var en rigtig kælling har han juridisk set ingen ret til babyen i maven hvis jeg nægter det er hans og ikke skriver under på omsorg og ansvarserklæring og faderskab så skal vi først køre en dna/faderskabssag før han må have noget med barnet at gøre jeg ville selvføllig aldrig gør dette da han er en fantastisk far for hende vi har og klart også blivet det for den næste men så må han vi sku arbejde på at være andet end forældre men også kærester som jeg også har sagt til ham så er jeg jo også andet end en mor jeg er en kvinde der også har behøv for sex, omsorg, kærlighed, trykhed og intimitet det er bare ikke det første jeg tænker på når vores pige sover slet ikke når jeg føler det er mig der skal bruge 110% på at få det til at ske 

Nu generaliserer jeg nok, men tror altså tit mænd ikke tænker situationen helt så meget igennem som vi kvinder. 

Min kæreste kunne egentlig i starten slet ikke se han havde gjort noget seriøst galt, det var først da jeg vendte den om og spurgte om han ville synes det var ok at JEG kontaktede gamle flammer og skrev at jeg tit tænkte på dem osv at det gik op for ham at det jo nok ikke ville være ok. Så indså ham at det heller ikke var ok at han gjorde det.

Han tilstod heller ikke af sig selv, jeg fandt selv det hele på pc'en - og han panik-løj endda om det i starten, vel i håb om at jeg ikke opdagede resten.