Anonym skriver:
hej de damer
jeg står i lidt af en underlig situation og jeg vil helst ikke have løftede pegefingre... det har jeg ikke brug for... jeg vil tvært imod vide hvad jeg kan tillade mig og hvad jeg ikke kan tillade mig
situationen er den at min forlovede og jeg har været sammen i 1½ år og vores forhold er meget stærkt... for et stykke tid siden snakkede vi om hvad vi kan gøre for at sætte lidt krydderi på sexlivet... vi har en regel i forholdet at når vi snakker om svære emner (sex er et svært emne for ham da han aldrig har snakket om sex med kvinder før, før jeg kom ind i billedet) så sætter vi os overfor hinanden og holder hinanden i hænderne og kigger hinanden i øjnene og så snakker man om alt man har på hjertet og den anden må ikke blive sur... vi snakkede så om at han ikke rigtig har rendt hornene af sig endnu og det vil han gerne inden den lille kommer til verden... vi aftalte så at han gerne, mod visse regler, måtte være sammen med en anden kvinde... han opretter sig så som bruger på scor.dk og en af reglerne er bla. at jeg skal have lov til at sidde ved siden af og læse med i brevene en gang imellem, så jeg ikke forestiller mig tingene værre end de er... og så aftalte vi at vi på et tidspunkt skal prøve en trekant med en anden kvinde
nu ligger landet sig sådan at han er LIIIGE ved at få en aftale med en og de har udvekslet lidt intime billeder... hun er ikke specielt køn men nu begynder jalousien at komme bragende... jeg er ked og har det sådan feberagtigt og har hjertebanken og har faktisk fortrudt
men nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre... hvis jeg afblæser det nu, så er det lidt som at fortælle et barn "vi skal i tivoli i morgen" og det så ikke bliver til noget... men jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere ked og usikker selvom han altid bekræfter mig og giver mig mere kærlighed end jeg troede var muligt
hvad skal jeg gøre??
...Men han er jo netop ikke et barn? Og derfor synes jeg helt klart godt du kan fortryde. Specielt når det er noget der kan.være meget grænseoverskridende for dig. Jeres forhold var vel også sådan få start at i var eksklusive og derfor synes jeg ikke du er en ond bussemand hvis du siger fra - jeg synes faktisk du skal sige fra og fortælle hvis du er bange for at det kan ødelægge jeres forhold.
Hvis jeg forstår ret, så venter i barn sammen? For mig hedder det at når man vælger at få børn sammen, så er der ikke mere horn der skal løbes af nogen. Så får man nye prioriteter. Jeg tænker at han må være gået ind i jeres forhold og særligt ind i hele graviditetstingen under den forudsætning at så er det kun jer to sammen.
Al respekt for dem der kan få det til at fungere med mere eller mindre åbne forhold, men jeg synes altså ikke han bør blive sur eller skuffet hvis du ikke kan være med til det alligevel, når han jo selv valgte det mere lukkede parforhold med dig ti at starte med.
Håber det giver mening. Det er lidt svært for mig at svare fornuftigt og objektivt, da det er en helt klar forudsætning for mig at min kæreste ikke er sammen med andre og hvis det er det han vil, så er vi helt færdige. Men jeg prøvede da 
Anmeld
Citér