Anonym skriver:
Jeg kan sagtens godt se hvad det er du mener og er egentlig også enig med dig men samtidig kan jeg egentlig og godt forstå mine svigerforældre... Men altså... Man kan jo heller ikke gå og huske på alle de ting man har fået...
Ville du ikke blive ked af det hvis du gav nogle en ting og de så ikke kunne huske at du havde givet dem det, at de havde smidt det ud, solgt det eller givet det væk?
Nu stiller jeg det altså også meget hårdt op, for ligesom at stresse min pointe.
Jeg ville generelt ikke blive sur/skuffet eller ked af det, hvis nogen ikke gad have det jeg gav dem. Nu laver jeg ofte gaver selv og jeg går efter at lave det så det passer til den der skal have det, det samme gælder når jeg giver købte gaver, så jeg har ikke prøvet det så mange gange.
Men jeg ville da nok blive lidt såret hvis der var en person der ALTID byttede eller gav de ting jeg havde givet væk. Men det er så heller aldrig sket. og hvis jeg kom ud for den situation ville jeg simpelthen bede om specifikke ønsker, så man ved præcis hvad folk vil have/kan lide. Bryder mig ikke synderligt om at lave/købe gaver som modtager alligevel ikke gider at have.
og så er der altså også forskel for mig på om det er en aflagt ting som sengetøj eller et tæppe jeg har fået og så hvis det er en meget personlig gave af en eller anden art.
Fik den grimmeste stjernetegns figur i gave sidste år og den har stadig fået en plads, fordi jeg ved at den person der gav den virkelig har tænkt over hvad jeg kan lide (gik meget op i astrologi da jeg var yngre) og ideen er heller ikke dårlig, at jeg ikke bryder mig om udformningen er jo så en anden snak.
Men den betyder noget for mig i kraft af tankerne bag.
Jeg går ikke ud fra at det er samme scenarie med dette tæppe du har fået af dem.
... Det er et tæppe.. det er simpelthen for meget at gå op i et s**** tæppe.
Selv tak for romanen. Går vidst i selvsving her fra morgenen af. xD
Anmeld
Citér