Værste dag i mit liv!

Hvor bor du? Hvis det er på Fyn, så send mig en PB. Kommer gerne og snakker med dig. Du må endelig ikke gøre noget ondt ved dig selv 

Jeg har bare lagt og grædt idag, min søn kommer først hjem fra hans far imorgen eftermiddag så har bare lukket mig inde under dynen. Kan virkelig intet overskue men jeg blev nødt til at fortælle at jeg ikke har skadet mig selv. Undskyld jeg skrev sådan og gjorde alle bekymrede, lider meget af selvmordstanker

Anonym skriver:

Jeg har bare lagt og grædt idag, min søn kommer først hjem fra hans far imorgen eftermiddag så har bare lukket mig inde under dynen. Kan virkelig intet overskue men jeg blev nødt til at fortælle at jeg ikke har skadet mig selv. Undskyld jeg skrev sådan og gjorde alle bekymrede, lider meget af selvmordstanker

Det bedste er at du prøver at få dine tanker til at være positive.. 

Tænk på hvad du har og leve for.. Dit barn! 

Og så vil jeg anbefale du kontakter det nærmeste sygehus eller politistation ! 

Hvis det evt går lidt bedre i weekenden her, så kontakt din læge med det samme på Mandag! 

Jeg ville osse gerne hjælpe dig.. Men hvor er du fra i landet? (Fyn/Middelfart her). 

Op med humøret., det hele skal nok lykkes og blive bedre. 

jeg syntes at du skal bede barnets far om at han ikke kunne tage jeres fælles barn lidt endnu, indtil du har fået styr på de selvmordtanker. Hvis du er så ked af det / psykisk dårlig og helst vil gemme dig væk, så er det nok ikke en god ide at dit barn er hos dig lige pt. Se at kontakte din læge, så der kommer styr på det, det kan være du har en slem depression. Mødre hjælpen vil helt sikkert hjælpe dig med hjulehjælp! Men se at kontakt den læge...

Anonym skriver:

Jeg er alene, helt alene. Har min søn, og nogle bekendte, det er det. Trist, men sandt. Jeg sidder, som så mange andre, stramt i det, især i december. Jeg havde endelig fået lov til at låne nogle penge, af en fjern onkel og idag gik de ind. Jeg skyndte mig ned for at hæve dem og så få shoppet til jul, så min søn og jeg kan hygge os. 

Jeg tabte pungen og nu er alt væk. Har ledt og håbet, men den er væk. Jeg er ødelagt. Tænker kun på selvmord, jeg aner ikke hvad jeg skal stille op. Jeg vil rigtig gerne ringe til selvmordslinien og snakke, men jeg har taletidskort og der er 4 kr tilbage på og kan jo ikke rigtig tanke op pt. Ved i om man kan chatte eller få nogen til at ringe som alternativ? 

Fuck mand, jeg ville sådan ønske jeg bare kunne dø. Jeg tænker over det mindst 4-5 gange om ugen. Hvorfor skal jeg leve? Jeg har altid hadet det og jeg er ikke særlig god til det. Ville ønske jeg aldrig havde fået barn, så havde jeg ingen grund til at skulle blive her

Når du skriver om selvmord, så kan man ikke bare vende hovedet den anden vej ! Slet ikke når du har et lille barn!

Du skal have noget hjælp ..... Og helst igår! 

Jeg har det lidt bedre nu, men jeg ved godt jeg skal have hjælp, men det er desværre ikke så nemt. Jeg boede i Kbh med min søn, men vi skulle pludselig hurtigt ud af vores lejlighed og en bekendt af en bekendt havde to værelser vi kunne leje i en lille kommune udenfor Kbh. Der er vi så flyttet ind for tre uger siden. Men den nye kommune skal "godkende" at vi er flyttet ind hos hende her, og vi har fået tilsendt nogle papire og hun skal på borgerservice efter en ejerattest og sådan. Men da hende vi er flyttet ind hos arbejder langt væk, og sover på arbejde, så er hun sjældent hjemme og kan jo kun underskrive osv når hun er hjemme, så det tager pt hundrede år. Vi har derfor ingen adresse lige nu. De ringede fra kommunen og sagde at de ikke kunne hjælpe os før adresserne var flyttet (ift aflastning, som vi har fået bevilliget), jeg skal søge kontanthjælp pr 1/1, men kan jeg ikke uden adresse. Jeg vil rigtig gerne have psykiatrisk hjælp, men har ingen læge, uden adresse. 

Jeg ved det sikkert lyder som noget jeg bare finder på, det er også derfor jeg er tæt på at give op, for jeg aner ikke hvad jeg skal stille op eller hvor jeg skal ringe hen. Jeg har det i forvejen rigtig skidt og har svært ved at overskue tingene, og indimellem føles det som om jeg bare skriger under vand. Jeg føler konstant jeg slår hovedet mod en mur oog jeg ved ikke hvad jeg skal stille op eller hvor jeg skal starte for at komme ud på den anden side igen. Lige nu føler jeg bare at jeg ser mit liv falde langsomt fra hinanden uden at jeg kan gøre noget for at stoppe det, og at miste min pung oveni alt det her var bare ubærligt.

jeg har ikke nogen, hverken forældre eller tætte venner, så jeg ved ikke hvem jeg skal spørge om hjælp. Håber på en kontaktperson gennem kommunen på et tidspunkt. Men der var flere her der havde tilbudt hjælp og jeg føler lidt det er min sidste og eneste mulighed for at komme op igen, så hvis der er en med lidt overskud som måske vil hjælpe mig, så vil jeg blive yderst taknemmelig. Jeg vil gerne betale for det, så snart jeg har mulighed for det.

håber ikke nogen bliver stødte over at jeg spørger 

Anonym skriver:

Jeg har det lidt bedre nu, men jeg ved godt jeg skal have hjælp, men det er desværre ikke så nemt. Jeg boede i Kbh med min søn, men vi skulle pludselig hurtigt ud af vores lejlighed og en bekendt af en bekendt havde to værelser vi kunne leje i en lille kommune udenfor Kbh. Der er vi så flyttet ind for tre uger siden. Men den nye kommune skal "godkende" at vi er flyttet ind hos hende her, og vi har fået tilsendt nogle papire og hun skal på borgerservice efter en ejerattest og sådan. Men da hende vi er flyttet ind hos arbejder langt væk, og sover på arbejde, så er hun sjældent hjemme og kan jo kun underskrive osv når hun er hjemme, så det tager pt hundrede år. Vi har derfor ingen adresse lige nu. De ringede fra kommunen og sagde at de ikke kunne hjælpe os før adresserne var flyttet (ift aflastning, som vi har fået bevilliget), jeg skal søge kontanthjælp pr 1/1, men kan jeg ikke uden adresse. Jeg vil rigtig gerne have psykiatrisk hjælp, men har ingen læge, uden adresse. 

Jeg ved det sikkert lyder som noget jeg bare finder på, det er også derfor jeg er tæt på at give op, for jeg aner ikke hvad jeg skal stille op eller hvor jeg skal ringe hen. Jeg har det i forvejen rigtig skidt og har svært ved at overskue tingene, og indimellem føles det som om jeg bare skriger under vand. Jeg føler konstant jeg slår hovedet mod en mur oog jeg ved ikke hvad jeg skal stille op eller hvor jeg skal starte for at komme ud på den anden side igen. Lige nu føler jeg bare at jeg ser mit liv falde langsomt fra hinanden uden at jeg kan gøre noget for at stoppe det, og at miste min pung oveni alt det her var bare ubærligt.

jeg har ikke nogen, hverken forældre eller tætte venner, så jeg ved ikke hvem jeg skal spørge om hjælp. Håber på en kontaktperson gennem kommunen på et tidspunkt. Men der var flere her der havde tilbudt hjælp og jeg føler lidt det er min sidste og eneste mulighed for at komme op igen, så hvis der er en med lidt overskud som måske vil hjælpe mig, så vil jeg blive yderst taknemmelig. Jeg vil gerne betale for det, så snart jeg har mulighed for det.

håber ikke nogen bliver stødte over at jeg spørger 

Hvilken kommune er du flyttet til?