Jeg tror der er rigtig mange faktorer og nogle af dem er helt grundlæggende og basale. Selvom vi har flyttet os langt mentalt og udviklingsmæssige så er vi stadig basalt bange for det ukendte, bange for det vi ikke forstår og kan forklare. De flygtninge der kommer til vores land forstår vi ikke (tænk at flygte fra sit land, sit hjem, sin familie, hvorfor nu det), vi ved ikke hvad de bringer med sig og i det hele taget er de indbegrebet af noget ukendt, noget der forrykker vores lille ordnede tilværelse, der udfordrer vores "plejere".
derudover så tror jeg vi har brug for fjendebilleder for at stå sammen. Der har altid været en fjende som vi frygtede, da jeg var barn var det russerne og Sovjetunionen. Nu er der muslimer og terrorister alla IS. Jeg tror ikke vi kunne fungere uden at leve med fjendebillede ligegyldigt hvor skønt det lyder.
Så er der tanken om økonomi og politik, vi er snart så fremmedgjorte overfor beslutningerne, nationalstaten mm. Der er utroligt langt fra eliten til os masser, og de kan eller vil ikke forklare os virkeligheden for den er for kompleks, det er langt nemmere at lave den klassiske kassetænkning; hvis vi huser flygtninge så har vi ikke råd til....! Og de har fået os til at hoppe på det og endda uden vi så spørger om alt det andet vi bruger penge på, hvor man jo også kunne spare. Der er nok ikke mange politikere som tør sige: vi har behov for at sænke kontanthjælpen så vi også kan sænke mindstelønnen, nej istedet bliver det vi må spare på hjælpen til de fattigste i DK fordi der er flygtninge.
Og så er der medierne - fremfor en oplysning og beskrivelse, skal de sælges og konflikt sælger, så konflikten beskrives igen og igen. En flygtning der gør noget forkert og det males ud over alle løbesedler men ikke fortæller den kedelige gode historie.
og så er der nok endnu mere på spil
Anmeld
Citér
