Er det mig der er over-sensitiv?

Jeg synes ikke du er urimelig. Jeg synes han er egoistisk - og jeg er egentlig ligeglad med om det ikke interesserer ham (selvom det er voldsomt umodent) - han er på vej til at blive far og har bare at stille op til de ting der betyder noget for jer som familie. Om ikke andet så for at støtte dig og det fælles projekt.

Om det er normalt ved jeg ikke... herhjemme er manden ligeså interesseret som jeg (hvilket er ret afslappet) - og vi deltager begge i de ting der nu opstår. Ærlig talt ville jeg heller ikke forvente eller acceptere andet...

Jeg synes at det kræver en god lang snak for jer. Når der om lidt er en baby, kan han alligevel godt glemme selvmedlidenheden...

Enig med resten af feltet. Det er bare ikke en okay attitude, han disker op med. Det kan godt være, at han ikke synes, graviditet og fødselsforberedelse er super spændende, men så må han sku lige klemme ballerne sammen. Det er vigtigt for dig, og så burde han støtte dig.

jeg bider dog lidt mærke i det, han siger med, at du aldrig gør noget, han gerne vil. Jeg aner jo ikke, om det er rigtigt, men hvis jeg var dig, så ville jeg grave lidt mere i det, og måske spørge ham, hvad han så gerne vil lave sammen med dig måske til gengæld for at møde op til fødselsforberedelse med et smil og en positiv indstilling. Så har du i hvert fald forsøgt at møde ham på halvvejen. 

Kan det tænkes at det er en form for barnlig gengældelse over er eller andet han er skuffet over at du ikke har vist interesse i? Jrg tænker på hans kommentar om det.

Måske du skulle spørge lidt ind til hvad det drejer sig om siden han reagerer så kraftigt på en lille ting der er hurtigt overstået. Måske han faktisk er overvældet over det info I fik sidste gang - bekymret om han kan leve op til mandens rolle som den rolige klippe ved fødslen?

Inden manden bliver stemplet som umoden, egoistisk osv., kunne han vel også bare have haft en dårlig morgen. Hans opførsel er selvfølgelig ikke i orden, men TS beskriver en morgen, hvor tingene er gået skidt for dem, men det betyder jo ikke, at manden opfører sig sådan til daglig. Hvis han gør det, så synes jeg, at vi kan begynde at snakke om umodenhed og egoisme.

Nu er det godt nok 3 år siden, vi var til fødselsforberedelse, og jeg ved, at det er et helt andet forløb i vores kommune i dag, men bruger underviserne det forløb, vi var igennem dengang, så havde vi det også sådan bagefter, at det havde været spild af tid og forberedte os overhovedet ikke til fødslen (ud over en kort introduktion til mulige smertestillende midler).

Anonym skriver:

Jeg har virkelig været ked af det i dag. Sagen er den at min kæreste og jeg deltager i et fødselsforberedelseskursus over fire gange, jeg har termin i slut januar. I dag var så anden gang vi skulle derhen, og jeg var meget glad for første gang. Min kæreste derimod har gået rundt og joket med, at det jo var logik for burhøns, det som de fortalte sidste gang, og at det var totalt spild af tid. Det virkede for mig mest som om det bundede i manglende interesse. Det skal siges at han er rimelig røv-ligeglad med graviditeten, han har da flere gange mærket på min mave og "snakket" med lillepigen, men det er altid på en ret selvfed måde såsom "jaa det er din yndlingsfar..."-stilen. Nå, men vi skulle afsted for anden gang i dag, og da jeg vækkede ham i morges som aftalt sagde han at han bare ikke gad det lort. Det gjorde mig vildt ked af det, og jeg sagde at så kunne han sgu da bare blive hjemme. Selvom jeg jo slet ikke havde lyst til at tage derhen uden ham,og som den eneste der ville komme alene. Han stod så op, meget mod sin vilje, og sagde at nu måtte vi jo tage afsted, nu han var blevet "flået ud af sengen" for at bruge hans ord. Jeg sagde til ham at det betød meget for mig at han tog med mig, om ikke andet for min skyld, hvorefter han siger at jeg aldrig gør noget der er vigtigt for ham, så det skulle jeg måske tænke over når jeg nu var så stædig, og "bare ville have min vilje". Det har ikke en skid hold i noget, og jeg blev simpelthen så ked af det, og var lige ved at græde på hele turen derind, hvor vi i øvrigt ikke udvekslede et eneste ord.  Rigtig dårlig start på noget jeg egentlig så frem til. Han var negativ under hele timen, og da vi skulle lave øvelser hvor manden skulle massere kvinden på lænden, markerede han bare lige, og sagde at det var det mest latterlige at vi skulle lave sådanne øvelser som han mente man bare kunne lave andre steder. Det sårede mig vildt meget at han var så ligeglad, specielt når de andre par gik rigtigt meget op i at gøre det rigtigt. Han virker bare så ligeglad med mig og maven generelt, jeg sad bare og græd hele turen hjem hvor han var taget på arbejde. Er det bare mig der er preggo-sensitiv? Er det normalt at manden er sådan rimelig ligeglad, og først bliver interesseret når barnet kommer? 

Puha - hvordan skal livet dog blive for jer med et lille barn? Hvis man ikke kan stramme op til at "stå ud af sengen" til 4 X fødselsforberedelse, så ser det dælme ikke godt ud?? 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg synes ikke du er urimelig. Jeg synes han er egoistisk - og jeg er egentlig ligeglad med om det ikke interesserer ham (selvom det er voldsomt umodent) - han er på vej til at blive far og har bare at stille op til de ting der betyder noget for jer som familie. Om ikke andet så for at støtte dig og det fælles projekt.

Om det er normalt ved jeg ikke... herhjemme er manden ligeså interesseret som jeg (hvilket er ret afslappet) - og vi deltager begge i de ting der nu opstår. Ærlig talt ville jeg heller ikke forvente eller acceptere andet...

Jeg synes at det kræver en god lang snak for jer. Når der om lidt er en baby, kan han alligevel godt glemme selvmedlidenheden...

 

Meget enig - han må stramme op!!!

Tak for jeres svar! Han er desværre meget selvcentreret, og det er meget svært i sådan en situation. Jeg kan også bekymre mig for hvordan det skal gå, men prøver bare at tage det en dag af gangen, og ikke tænke for meget på når den lille kommer, for jeg aner ikke hvordan det bliver. Men problemet et helt klart ofte, at han bare skyder skylden på mig selvom jeg intet har gjort- jeg er ret sikker på det er i afmagt! Fordi han ikke har et bedre argument! Og ja, er med på at mænd ikke interesserer sig lige så meget som os der bærer på barnet, men synes også interessen burde komme for "min" skyld, og specielt når det ikke er flere gange men rart at høre det ikke bare er mig der er hypersensitiv hehe 

Janey skriver:

Inden manden bliver stemplet som umoden, egoistisk osv., kunne han vel også bare have haft en dårlig morgen. Hans opførsel er selvfølgelig ikke i orden, men TS beskriver en morgen, hvor tingene er gået skidt for dem, men det betyder jo ikke, at manden opfører sig sådan til daglig. Hvis han gør det, så synes jeg, at vi kan begynde at snakke om umodenhed og egoisme.

Nu er det godt nok 3 år siden, vi var til fødselsforberedelse, og jeg ved, at det er et helt andet forløb i vores kommune i dag, men bruger underviserne det forløb, vi var igennem dengang, så havde vi det også sådan bagefter, at det havde været spild af tid og forberedte os overhovedet ikke til fødslen (ud over en kort introduktion til mulige smertestillende midler).

Det er desværre ikke første gang jeg oplever den slags, men ja det var jo også en dårlig morgen. Jeg er bare ked af han slet ikke har sagt undskyld eller noget, der er ikke rigtigt selverkendelse til stede hos ham! Men du har helt ret, historien melder jo kun om netop den morgen 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar! Han er desværre meget selvcentreret, og det er meget svært i sådan en situation. Jeg kan også bekymre mig for hvordan det skal gå, men prøver bare at tage det en dag af gangen, og ikke tænke for meget på når den lille kommer, for jeg aner ikke hvordan det bliver. Men problemet et helt klart ofte, at han bare skyder skylden på mig selvom jeg intet har gjort- jeg er ret sikker på det er i afmagt! Fordi han ikke har et bedre argument! Og ja, er med på at mænd ikke interesserer sig lige så meget som os der bærer på barnet, men synes også interessen burde komme for "min" skyld, og specielt når det ikke er flere gange men rart at høre det ikke bare er mig der er hypersensitiv hehe 

Bare lige en tilføjelse - for jeg synes ikke at det er helt fair at der snakkes om at "mænd interesserer sig mindre"... det må altså stå for den enkeltes egen regning... og det er jo desuden et frivilligt valg snarere end en naturlov?

Heldigvis findes der rigtig mange modne og engagerede kommende fædre som deltager på lige fod og tager deres del af opgaven - eller mere til ��

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Bare lige en tilføjelse - for jeg synes ikke at det er helt fair at der snakkes om at "mænd interesserer sig mindre"... det må altså stå for den enkeltes egen regning... og det er jo desuden et frivilligt valg snarere end en naturlov?

Heldigvis findes der rigtig mange modne og engagerede kommende fædre som deltager på lige fod og tager deres del af opgaven - eller mere til ��

Beklager, det var bestemt ikke for at generalisere, det var mere som svar til dem der havde skrevet at deres mænd ikke havde haft den store interesse før efter fødslen... For ja selvfølgelig, der er masser af gode dejlige mænd derude, heldigvis