Er det mig der er over-sensitiv?

Jeg har virkelig været ked af det i dag. Sagen er den at min kæreste og jeg deltager i et fødselsforberedelseskursus over fire gange, jeg har termin i slut januar. I dag var så anden gang vi skulle derhen, og jeg var meget glad for første gang. Min kæreste derimod har gået rundt og joket med, at det jo var logik for burhøns, det som de fortalte sidste gang, og at det var totalt spild af tid. Det virkede for mig mest som om det bundede i manglende interesse. Det skal siges at han er rimelig røv-ligeglad med graviditeten, han har da flere gange mærket på min mave og "snakket" med lillepigen, men det er altid på en ret selvfed måde såsom "jaa det er din yndlingsfar..."-stilen. Nå, men vi skulle afsted for anden gang i dag, og da jeg vækkede ham i morges som aftalt sagde han at han bare ikke gad det lort. Det gjorde mig vildt ked af det, og jeg sagde at så kunne han sgu da bare blive hjemme. Selvom jeg jo slet ikke havde lyst til at tage derhen uden ham,og som den eneste der ville komme alene. Han stod så op, meget mod sin vilje, og sagde at nu måtte vi jo tage afsted, nu han var blevet "flået ud af sengen" for at bruge hans ord. Jeg sagde til ham at det betød meget for mig at han tog med mig, om ikke andet for min skyld, hvorefter han siger at jeg aldrig gør noget der er vigtigt for ham, så det skulle jeg måske tænke over når jeg nu var så stædig, og "bare ville have min vilje". Det har ikke en skid hold i noget, og jeg blev simpelthen så ked af det, og var lige ved at græde på hele turen derind, hvor vi i øvrigt ikke udvekslede et eneste ord.  Rigtig dårlig start på noget jeg egentlig så frem til. Han var negativ under hele timen, og da vi skulle lave øvelser hvor manden skulle massere kvinden på lænden, markerede han bare lige, og sagde at det var det mest latterlige at vi skulle lave sådanne øvelser som han mente man bare kunne lave andre steder. Det sårede mig vildt meget at han var så ligeglad, specielt når de andre par gik rigtigt meget op i at gøre det rigtigt. Han virker bare så ligeglad med mig og maven generelt, jeg sad bare og græd hele turen hjem hvor han var taget på arbejde. Er det bare mig der er preggo-sensitiv? Er det normalt at manden er sådan rimelig ligeglad, og først bliver interesseret når barnet kommer? 

Kram :-)

Min mand synes da også noget af fødselsforberedelserne var lidt overflødige og var ikke nogle øvelser. Men han holdt at fint tidligt fri fra arbejde for at deltage og jeg kom også til nogle ekstra undersøgelser på sygehuset hvor han prøvede at komme med til dem alle, men ikke altid muligt, men ville så have en update med det samme  (De mente at vores datter var for lille, puls for høj og pludselig mente de at jeg ikke havde noget fostervand) 

Men skal så også sige at min mand er meget hands on far og han er lige så god som mor,  nogle gange bedre :-)

For mange mænd er det bare svært at forstå at det faktisk er virkeligt når den lille endnu ikke er født, er jo kun mor som mærker den lille hele tiden osv. Derudover så påvirker dine hormoner dig helt sikkert, så bare manden er lidt irriterende så har du måske lyst til at slå ham ihjel 

Men håber da ihvertfald at det bliver bedre når den lille kommer :-) bare husk at det også er svært for faren i starten hvis du ammer og du dermed er det eneste som kan trøste den lille :-) 

Bare lige inden jeg svare.....

Så mangler jeg lidt at vide om i var helt enige om at i skulle meldes til forløbet...og at han skulle deltage?

Eller om det var en form for frivillig "tvang"  

sscm skriver:

Bare lige inden jeg svare.....

Så mangler jeg lidt at vide om i var helt enige om at i skulle meldes til forløbet...og at han skulle deltage?

Eller om det var en form for frivillig "tvang"  

Det var vi helt enige om, han ville meget gerne med dengang vi tilmeldte os! Så bestemt ingen tvang, også derfor jeg synes det er en mærkelig reaktion!

Her havde vi lidt samme situation, jeg ville meget gerne til fødselsforberedelse, men manden var ikke lige så interesseret! Men efter vi var der første gang var jeg den der syntes det var noget idiotisk og manden der syntes det var godt :-p så jeg kan meget godt forstå han, og jeg tror mange mænd har svært med det at forholde sig til en voksende mave :-)

Minierne kæreste var også en idiot under min graviditet og gad bestemt heller ikke det fødselsforberedelse halløj. Endte med jeg tog selv afsted for gad ikke hans negativitet. Men sagde så at så havde han edermame om at gøre som jeg sagde.  Han er endt ud med at være den bedste far i verden (set med mine øjne&nbsp og han gjode villigt det jeg bad om.

vil bare sige at der er håb for ude

Anonym skriver:

Jeg har virkelig været ked af det i dag. Sagen er den at min kæreste og jeg deltager i et fødselsforberedelseskursus over fire gange, jeg har termin i slut januar. I dag var så anden gang vi skulle derhen, og jeg var meget glad for første gang. Min kæreste derimod har gået rundt og joket med, at det jo var logik for burhøns, det som de fortalte sidste gang, og at det var totalt spild af tid. Det virkede for mig mest som om det bundede i manglende interesse. Det skal siges at han er rimelig røv-ligeglad med graviditeten, han har da flere gange mærket på min mave og "snakket" med lillepigen, men det er altid på en ret selvfed måde såsom "jaa det er din yndlingsfar..."-stilen. Nå, men vi skulle afsted for anden gang i dag, og da jeg vækkede ham i morges som aftalt sagde han at han bare ikke gad det lort. Det gjorde mig vildt ked af det, og jeg sagde at så kunne han sgu da bare blive hjemme. Selvom jeg jo slet ikke havde lyst til at tage derhen uden ham,og som den eneste der ville komme alene. Han stod så op, meget mod sin vilje, og sagde at nu måtte vi jo tage afsted, nu han var blevet "flået ud af sengen" for at bruge hans ord. Jeg sagde til ham at det betød meget for mig at han tog med mig, om ikke andet for min skyld, hvorefter han siger at jeg aldrig gør noget der er vigtigt for ham, så det skulle jeg måske tænke over når jeg nu var så stædig, og "bare ville have min vilje". Det har ikke en skid hold i noget, og jeg blev simpelthen så ked af det, og var lige ved at græde på hele turen derind, hvor vi i øvrigt ikke udvekslede et eneste ord.  Rigtig dårlig start på noget jeg egentlig så frem til. Han var negativ under hele timen, og da vi skulle lave øvelser hvor manden skulle massere kvinden på lænden, markerede han bare lige, og sagde at det var det mest latterlige at vi skulle lave sådanne øvelser som han mente man bare kunne lave andre steder. Det sårede mig vildt meget at han var så ligeglad, specielt når de andre par gik rigtigt meget op i at gøre det rigtigt. Han virker bare så ligeglad med mig og maven generelt, jeg sad bare og græd hele turen hjem hvor han var taget på arbejde. Er det bare mig der er preggo-sensitiv? Er det normalt at manden er sådan rimelig ligeglad, og først bliver interesseret når barnet kommer? 

Ja, det dg helt normalt at manden ikke synes graviditeten er så spændende og speciel som moderen gør. Og det er helt normalt at det er rigtigt hårdt som gravid at indse.

Men det er dog ikke normalt at opføre sig som din kæreste og jeg synes han lyder vildt ubehøvlet og top barnlig og forkælet.

Han.trænger til at få at vide at han IKKE er verdens centrum og at der er noget der hedder.empati.

Kort sagt; han skal tage sig sammen 

Enig med Christine. Han skal tage sig sammen. Det kan godt være at han ikke synes øvelserne er de mest spændende men det er jeres fælles barn, og han må lige ind i kampen. Man gør sgu nogle ting for hinanden, også selvom man er træt. 

Den måde at opføre sig på lyder ret barnlig..

På mit fødselsforberedelseskursus var der kun én gang, hvor mændene var inviteret med, og det tror jeg egentlig, min kæreste var ret lettet over. Det der graviditet, det er bare mere surrealistisk for mændene. Når det er sagt, så gik han stadig ind til den ene kursus-aften med ørene slået ud, og koncentrationen i top. Det, din kæreste har gang i, er top forkælet, og på ingen måde ok. Som andre siger, han må lige tage sig sammen.

Jeg ved ikke hvad der er normalt. Min kæreste viste stor interesse og glæde.  Min kæreste var 30 år da han blev far - ved ikke om det har haft en betydning 

men kan læse på de andre svar at det ikke behøver hænge sammen med hans interesse og glæde når baby kommer. Så vender måske lige pludselig