Huskøb - what to do?

De seneste to år har vi kigget på hus. Vi kan låne omkring 2 mil. da jeg stadig er studerende (færdig til sommer) Når jeg er færdig, vil lånebeløbet ændre sig til 2,6-2,8 mil. 

Vi har snakket om vores ønsker et utal af gange, men rækkefølgen svinger hele tiden. Tingene på vores ønskeseddel er:

• beliggenhed i den by vi bor i

• budget på 2-2,4 mil, så der stadig er luft i økonomien, når jeg kommer i job.

• min. 130 kvm

• min. 4 værelser

• 2 badeværelser

• helst 1 plan

• fritliggende hus

• vi vil gerne ændre stil, men ikke en helt stor renovering

• stor have 

Vi er klar over, at vi ikke kan få det hele og skal derfor prioritere. Nu har vi så fundet et enderækkehus på 170 kvm. Det er 2 plan og har de værelser, som vi skal bruge. Det koster 2,1 mil.

Der er jo bare det, at vi helst ville have en fritliggende villa og et hus i ét plan.

Vi er i vildrede - økonomisk ville det give os en kæmpe frihed, da huset er i den lave ende af vores budget. Vi ville kunne komme på ferier, weekendture i Lalandia, jeg ville kunne arbejde deltid så længe børnene er små, vi vil have råd til et barn mere - altså en masse fordele, MEN tror vi at vi kan blive lykkelige der? (Ret svært spørgsmål, men hvor er I selv gået på kompromis i forhold til huskøb eller fik i alt i drømte om?)

Vores anden mulighed er at blive ved med at kigge (vi har kigget i 2 år) og se om der dukker et perfekt hus op (har min tvivl - villaerne er sjældent store nok, indenfor vores budget)

Anonym skriver:

De seneste to år har vi kigget på hus. Vi kan låne omkring 2 mil. da jeg stadig er studerende (færdig til sommer) Når jeg er færdig, vil lånebeløbet ændre sig til 2,6-2,8 mil. 

Vi har snakket om vores ønsker et utal af gange, men rækkefølgen svinger hele tiden. Tingene på vores ønskeseddel er:

• beliggenhed i den by vi bor i

• budget på 2-2,4 mil, så der stadig er luft i økonomien, når jeg kommer i job.

• min. 130 kvm

• min. 4 værelser

• 2 badeværelser

• helst 1 plan

• fritliggende hus

• vi vil gerne ændre stil, men ikke en helt stor renovering

• stor have 

Vi er klar over, at vi ikke kan få det hele og skal derfor prioritere. Nu har vi så fundet et enderækkehus på 170 kvm. Det er 2 plan og har de værelser, som vi skal bruge. Det koster 2,1 mil.

Der er jo bare det, at vi helst ville have en fritliggende villa og et hus i ét plan.

Vi er i vildrede - økonomisk ville det give os en kæmpe frihed, da huset er i den lave ende af vores budget. Vi ville kunne komme på ferier, weekendture i Lalandia, jeg ville kunne arbejde deltid så længe børnene er små, vi vil have råd til et barn mere - altså en masse fordele, MEN tror vi at vi kan blive lykkelige der? (Ret svært spørgsmål, men hvor er I selv gået på kompromis i forhold til huskøb eller fik i alt i drømte om?)

Vores anden mulighed er at blive ved med at kigge (vi har kigget i 2 år) og se om der dukker et perfekt hus op (har min tvivl - villaerne er sjældent store nok, indenfor vores budget)

I din situation ville jeg vente. I har allerede ventet og økonomien bliver kun bedre af at i venter lidt endnu  

Synes det er vigtigt at man kanse sig selv blive gammel i det hus man skal købe, og så er det vigtigt at det er det rigtige.  

Mulighederne kunne være at sætte budgettet op, eller gå på kompromis med beliggenheden 

Anonym skriver:

De seneste to år har vi kigget på hus. Vi kan låne omkring 2 mil. da jeg stadig er studerende (færdig til sommer) Når jeg er færdig, vil lånebeløbet ændre sig til 2,6-2,8 mil. 

Vi har snakket om vores ønsker et utal af gange, men rækkefølgen svinger hele tiden. Tingene på vores ønskeseddel er:

• beliggenhed i den by vi bor i

• budget på 2-2,4 mil, så der stadig er luft i økonomien, når jeg kommer i job.

• min. 130 kvm

• min. 4 værelser

• 2 badeværelser

• helst 1 plan

• fritliggende hus

• vi vil gerne ændre stil, men ikke en helt stor renovering

• stor have 

Vi er klar over, at vi ikke kan få det hele og skal derfor prioritere. Nu har vi så fundet et enderækkehus på 170 kvm. Det er 2 plan og har de værelser, som vi skal bruge. Det koster 2,1 mil.

Der er jo bare det, at vi helst ville have en fritliggende villa og et hus i ét plan.

Vi er i vildrede - økonomisk ville det give os en kæmpe frihed, da huset er i den lave ende af vores budget. Vi ville kunne komme på ferier, weekendture i Lalandia, jeg ville kunne arbejde deltid så længe børnene er små, vi vil have råd til et barn mere - altså en masse fordele, MEN tror vi at vi kan blive lykkelige der? (Ret svært spørgsmål, men hvor er I selv gået på kompromis i forhold til huskøb eller fik i alt i drømte om?)

Vores anden mulighed er at blive ved med at kigge (vi har kigget i 2 år) og se om der dukker et perfekt hus op (har min tvivl - villaerne er sjældent store nok, indenfor vores budget)

Jeg tror det skal føles rigtig første gang. Sådan rent intuitivt.

Det vil være rammen for jeres liv de næste mange mange år, hvorfor det skal føles helt rigtigt- intet kompromis !

Tag ud og se det..... man ved det med det samme når man træder ind af døren. En ting er at kigge på nettet. Billeder er taknemmelige men følelsen kan være helt anderledes når man træder ind af døren.

Udvælg jer nogle stykker i syntes er interessante og tag til åbent hus eller aftal et besøg. Så vil i nok nemmere kunne prioritere jeres rækkefølge

FruStolpe skriver:

I din situation ville jeg vente. I har allerede ventet og økonomien bliver kun bedre af at i venter lidt endnu  

Synes det er vigtigt at man kanse sig selv blive gammel i det hus man skal købe, og så er det vigtigt at det er det rigtige.  

Mulighederne kunne være at sætte budgettet op, eller gå på kompromis med beliggenheden 

Beliggenheden vil vi ikke gå på kompromis med. Vores ældste starter i skole til sommer og vi vil derfor blive i denne by.

mht budgettet, så ved vi jo begge at vi kan låne mere hvis vi venter. Samtidig kunne jeg virkelig godt tænke mig at arbejde 25-30 timer om ugen, så vil egentlig helst bo så billigt så muligt

Patriark skriver:

Jeg tror det skal føles rigtig første gang. Sådan rent intuitivt.

Det vil være rammen for jeres liv de næste mange mange år, hvorfor det skal føles helt rigtigt- intet kompromis !

 

Jeg tror bare ikke rigtig på, at man aldrig skal gå på kompromis. Vi har jo ikke uendelige penge, så kan ikke vælge og vrage med alt på markedet!

alenemor42 skriver:

Tag ud og se det..... man ved det med det samme når man træder ind af døren. En ting er at kigge på nettet. Billeder er taknemmelige men følelsen kan være helt anderledes når man træder ind af døren.

Udvælg jer nogle stykker i syntes er interessante og tag til åbent hus eller aftal et besøg. Så vil i nok nemmere kunne prioritere jeres rækkefølge

Vi har været ude at se det. Sidste år så vi et hus magen til og var helt blown away - der var bare virkelig virkelig meget at lave.

Det nye hus er som sagt samme type hus, men rumfordelingen er langt bedre og stilen mere overskuelig at gøre noget ved. Dog fik vi ikke samme følelse, som ved huset sidste år (på trods af at det er det samme) Vi tror at det er fordi vi jo kender hustypen ret godt efterhånden, så det er jo meget det samme

Vent lidt s�

Og vi fik et klogt råd, tag altid 20 % fra det i må købe hus for,  så der er råd til en god opsparing.  For pludselig går fyret, 50.000 kr, nyt tag om måske 10 år, 100000, utætte vinduer der skal skiftes mm. I et ejet hus er der altid flere udgifter end man lige går og tror. Vi er glade for vi tog i mod rådet, for selv om hele underetagen var nyrenoveret, så har vi på 12 år i huset brugt 300.300 kr på netop de ting.

Alt afhænger jo af prioriteringer - hvad er vigtigt drømmehuset, nedsat tid, oplevelser hvad ved jeg.... Personligt finder jeg ikke lykken i hvordan mit hjem er, men I at vi har råd til jeg er på nedsat tid, ferierne, at jeg har råd til at tage dem i teatret, at en cirkusforestilling ikke vælter budgettet osv. Jo hverdagen er vigtig, men det vigtige i den er tiden sammen (og hver for sig), det er roen, det er de små øjeblikke og de kommer også selvom vi har gået på kompromis med bolig. 

Tilgengæld ville jeg have enormt svært ved at gå på kompromis med placering. 

Men I skal mærke efter, hvad vil I helst, hvad har højest prioritet for jer?

Jeg kan godt forstå det er et svært dilemma. Hvordan er jeres boligsituation nu? Bor I okay, eller har I meget svært ved at komme væk?

Vi er selv igang med at kigge på hus, og vi har haft mange af de samme overvejelser som jer. Vores planer var enten at købe et rækkehus og bo der i nogle år mens vi sparede op til drømmehuset. Eller at gå efter en villa hvor vi kunne bo de næste mange år frem, men så måtte vi nok gå på kompromis med nogle ting på grund af budgettet.

Vi var faktisk meget uenige til at starte med - jeg syntes, det ville være fint med et rækkehus og kæresten ville meget bestemt have et fritliggende hus (og masser af plads).

Vi er nu gået helt væk fra tanken om rækkehus efter mange snakke frem og tilbage. Det der endte med at blive afgørende for mig var, at flere af de ting, jeg er rigtig træt af ved at bo i lejlighed følger med  et rækkehus. Naboer lige på den anden side af væggen og at skulle være med i en ejerforening. Det sidste har vi desværre ikke så gode erfaringer med, her hvor vi bor nu er der altid nogen der blander sig i ALT - fra om man har husket at få pudset sine vinduer til om man har husket at skrive tidspunkt på, hvornår man har udført viceværtspligter. Jeg kan mærke, at det orker jeg ikke igen, om jeg så ikke pudser mine vinduer i et helt år, skal det altså være min egen sag. Jeg tror, at rækkehus kan være fantastisk hvis man har gode naboer og forfærdeligt hvis man har dårlige. Og det kan man jo desværre ikke vide på forhånd.

Vi har nu fundet HUSET, og det vi ender med at gå på kompromis med er prisen. Det er noget dyrere end vi kunne have ønsket os, men vi kan fint sidde i det alligevel og vi elsker det hus og kan se os selv bo der til vi bliver gamle og grå.

Og så lige en sidste overvejelse jeg synes I skal tage med, hvordan er din jobsituation efter endt uddannelse? Er det nemt at finde noget, eller risikerer I, at du skal gå arbejdsløs noget tid? Og vil du overhovedet kunne få et deltidsjob?

Jeg blev selv færdiguddannet sidste år, og der var ikke et eneste deltidsjob slået op indenfor mit felt. Så jeg arbejder nu 37,5 time om ugen, selvom jeg oprindeligt havde forestillet mig noget i retning af 30 timer.