:-(

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Sender varme tanker, og håber han har fundet din mors selskab på den anden side, og nu har det godt. Kondolerer og er ked af i ikke fik lidt mere tid sammen 

Kondolere 

Jeg mistede selv min far for et lille års tid siden oh hvor gør det ondt at miste sine kære, føler virkelig med dig og dine børn

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Jeg er fyldt med tårer  har fulgt med da det skete med din mor, og du for noget tid siden fortalte om din far

Den er hård, føler af hele mit hjerte med dig og dine kære 

Og sender det størreste, varmeste og længere kram. 

Gør mig ondt at høre....

Ingen gyldne ord blot en masse kram og styrke 

Varme tanker herfra! Vh stine

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Puha, hvor fik jeg gåsehud over hele kroppen.

Sikke en forfærdelig tid i har været igennem med jeres forældre. kondolerer dybt! Det er slet ikke meningen at man skal undvære sine forældre så tidligt i livet 

Åh nej - 

Pas på dig selv i det her 

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Det er jeg ked af på jeres vegne. Det lyder meget hårdt og nogle gange så sker det bare på sådan en uventet måde, det er virkelig svært at forstå.

Kram 

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Kondolerer