:-(

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

Håber han er nået op til min mor 

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Sender en masse kærlighed 

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Forstår godt du synes det er så uretfærdig, jeg mistede selv en rigtig god barndomsven for snart ja 7 eller 8 år siden, han døde som 10 årige, og kunne havde været 18 idag, når jeg læser sådan en tråd som denne her, græder jeg virkelig både fordi jeg tænker på dig og min barndomsven. 

Alle gode tanker til dig! 

Kondolere...

Det var godt nok en hård nyser for jer.. Man ønsker bare, at de kommer herfra med en vis ro... 

Min kære far kæmper også bravt pt... Åh hvor jeg føler med dig...

Kondolerer 

Mange tanker til dig   

Av av av.... Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det føles at miste begge sine forældre med så kort varsel til den modbydelige sygdom- men jeg ved hvordan det er at miste sin mor, og det er skrækkeligt at du/i nu skal igennem rumlen igen, og så lige op til jul. Jeg sender dig og dine nærmest en masse tanker og jeg håber du har nogle omkring dig - det får du brug for. Selvom jeg synes du virker som et stærkt menneske, med alt det du har været igennem - ja så er der grænser for hvor meget vi kan bære, giv dig selv lov til at græde, være vred, smile over minderne og ikke mindst - giv dig selv lov til at være den lille pige, der sørger. Vores forældre er vores klippe i livet, og det gør mig usigelig ondt at du skal igennem dette.

Knuz til dig

jannie

Kærlige tanker 

Ord er fattige lige nu

sandramor skriver:

3 december blev dagen hvor min far skulle flyttes til hospice.... Ikke fordi de anså ham for at være terminal... Men fordi han psykisk har haft det rigtig dårligt rigtig længe..... Angst!! Angst for alt! Angst for at skulle dø, angst for at være alene, angst for alt...... Han blev flyttet fra Sønderborg sygehus hvor han har lagt i halvanden uge fordi han havde en åben indlæggelse.....

vi fik at vide at han ville være på hospice kl 11... Min bror kom fra Sjælland i går... Jeg havde taget fri for at kunne komme op til ham og se hvordan det hele så ud... Jeg kom først.... Da lå han og sov sødt .... Sad og snakkede lidt til ham... Fik pakkede hans tøj ud og lagt i skabet... Fik sat lidt billeder op af mine børn så han kunne føle Det hjemmeligt.... Sygeplejerskerne kom ind engang imellem og snakkede og tjekkede ham... Jeg fik lidt mad og kl 14.30 kom min bror... I det samme vågnede min far 

han var lidt omtåget men han så vi var der og vi snakkede lidt.... Min bror sagde : far... Slap du bare af så går vi ud og kigger os lidt omkring..... Vi gik rundt i 5 min... Pludselig ku vi høre underlig lyde og indså det kom inde fra min far..... Min bror gik først ind... Jeg kom bagefter og så min far sad oppe i sengen og var ved at tage sine sutsko men han sagde underlige lyde og virkede voldsom panisk og så heeeeelt forkert ud i øjnene... Sygeplejeskerne kom ind og sagde vi hellere lige måtte gå ud... Vi gik ud og satte os og snakkede om at det lignede et voldsomt panik angst anfald... Og min bror sagde: søs... Jeg tror sku ikke han overlever 14 dage mere.... 1 minut efter kom der en læge... Hun kiggede på os og sagde... Jeg beklager... Jeres far har haft et hjertestop højst sandsynlig forårsaget af lunge emboli 

vi kiggede bare på hinanden og forstod ingenting..... Vi gik med ind og først der forstod vi at vores far var død  

votes far nåede at få 4 timer på hospice så døde han.... Ikke af kræften men andre komplikationer 

forstår det stadig ikke rigtig.... Min mor døde for 2 halvt år siden og nu også min far  vidste han skulle dø men ikke sådan her og ikke nu 

jeg skulle lige ud med det....... Livet er skide uretfærdigt lige nu.... 

 

Håber han er nået op til min mor 

Det gør mig ondt på jeres vegne Tanker til dig

Jeg kondolerer 

Hvor har I dog været så ufatteligt meget igennem, jeg vil gerne tro at det må være virkelig virkelig hårdt!

Jeg sender dig og din familie mange kram og masser af tanker