andre der har måtte vælge abort og fortrudt?

Patriark skriver:

Undskyld, men hold kæft noget bullshit. Det kan godt være at du ikke er glad for din beslutning, men det findes der godt nok mange derude der  er.

Prøv dog at bland dig udenom. Jeg læste svaret i forkert kontekst og har beklaget for forfatteren. Men jeg læste det som at TS nok skulle blive glad for sit valg og hvis det havde været tilfældet var det virkelig ikke et brugbart svar for TS, der virker rigtig ulykkelig over sit valg.

Katafalk skriver:

Prøv dog at bland dig udenom. Jeg læste svaret i forkert kontekst og har beklaget for forfatteren. Men jeg læste det som at TS nok skulle blive glad for sit valg og hvis det havde været tilfældet var det virkelig ikke et brugbart svar for TS, der virker rigtig ulykkelig over sit valg.

Det er ok fik en undskyldning da hin havde forstået mit opslag forkert 

Katafalk skriver:

Prøv dog at bland dig udenom. Jeg læste svaret i forkert kontekst og har beklaget for forfatteren. Men jeg læste det som at TS nok skulle blive glad for sit valg og hvis det havde været tilfældet var det virkelig ikke et brugbart svar for TS, der virker rigtig ulykkelig over sit valg.

Jeg læste det i samme sammenhæng som du, derfor er det stadig gældende.

Der ER altså, mange, folk der er glade og trygge ved deres beslutning. 

Jeg fik en abort for 2,5 år siden. 

Min datter som heller ikke var planlagt var på det tidspunkt 5 måneder. 

Jeg var på p-piller, men var alligevel blevet gravid. Jeg havde ingen uddannelse, for det skulle jeg først starte på efter endt barsel.

jeg fik en kirurgisk abort og lang tid efter var det rigtig hårdt. Jeg var konstant ked af det, når jeg kiggede på min datter, for jeg vidste hvad jeg havde sagt farvel til. Min mand var 100 % for aborten og havde derfor svært ved at sætte sig i mit sted. Det var jeg sådan set også, men det var min krop det "gik ud over" og derfor følte jeg naturligvis også nogle ting, han ikke gjorde.

Hvor om alting er, blev jeg færdig med min uddannelse i oktober, har været i arbejde soden og er fastansat Per 1. januar. Jeg smed p-pillerne i maj og vi prøver ikke som sådan - det sker, når det sker.

I dag er jeg SÅ glad og lettet over min beslutning. Glæden ved, at det denne gang er planlagt og ønsket er jeg så glad for at få lov at opleve. Jeg elsker ikke min datter mindre af, at hun var en ups'er, men der var så meget uro og tanker, der forstyrrede på det tidspunkt. Tanker om fremtid, økonomi, hvad jeg kunne tilbyde som mor osv.

Jeg ved i dag, at jeg tog den rigtige beslutning dengang. Jeg har stadig i glimt tanker om, hvad der kunne have været, men ikke længere skyld følelse eller ærgelse. Jeg har truffet et valg og  det gjorde jeg både for min datter, min mand og mig selv. Uanset hvad, kan det ikke gøres om - i stedet glæder jeg mig over, hvad bliver - og det bliver helt fantastisk.

Jeg fik en abort for 2,5 år siden. 

Min datter som heller ikke var planlagt var på det tidspunkt 5 måneder. 

Jeg var på p-piller, men var alligevel blevet gravid. Jeg havde ingen uddannelse, for det skulle jeg først starte på efter endt barsel.

jeg fik en kirurgisk abort og lang tid efter var det rigtig hårdt. Jeg var konstant ked af det, når jeg kiggede på min datter, for jeg vidste hvad jeg havde sagt farvel til. Min mand var 100 % for aborten og havde derfor svært ved at sætte sig i mit sted. Det var jeg sådan set også, men det var min krop det "gik ud over" og derfor følte jeg naturligvis også nogle ting, han ikke gjorde.

 

Hvor om alting er, blev jeg færdig med min uddannelse i oktober, har været i arbejde soden og er fastansat Per 1. januar. Jeg smed p-pillerne i maj og vi prøver ikke som sådan - det sker, når det sker.

I dag er jeg SÅ glad og lettet over min beslutning. Glæden ved, at det denne gang er planlagt og ønsket er jeg så glad for at få lov at opleve. Jeg elsker ikke min datter mindre af, at hun var en ups'er, men der var så meget uro og tanker, der forstyrrede på det tidspunkt. Tanker om fremtid, økonomi, hvad jeg kunne tilbyde som mor osv.

Jeg ved i dag, at jeg tog den rigtige beslutning dengang. Jeg har stadig i glimt tanker om, hvad der kunne have været, men ikke længere skyld følelse eller ærgelse. Jeg har truffet et valg og  det gjorde jeg både for min datter, min mand og mig selv. Uanset hvad, kan det ikke gøres om - i stedet glæder jeg mig over, hvad bliver - og det bliver helt fantastisk.

Det er bare så hårdt, men fantastisk at du smiler og er kommet videre

Jeg fortryder jeg gjorde det, vi skal aldrig have flere børn desværre, vi er 32 og 36 manden har sagt stop nu. 

Nummer fire ville selvfølgelig havde Været velkommen men nu efter vi valgte aborten, skal vi ikke have flere. 

Men jeg fortryder vitterlig mit dumme valg

Anonym skriver:

Jeg har tre dejlige børn, var blevet gravid igen for fire måneder siden, men efter otte uger måtte jeg tage den sværeste beslutning ever, og afbryde graviditeten, grundet at jeg i alle mine graviditeter bliver syg, dårlig, med opkast, indlagt osv. 

Dette havde stået på i den fjerde graviditet i fem uger, og jeg svigtede nærmest mine tre andre børn, Så jeg tog beslutningen om en abort. 

Da jeg kom hjem med pillen gik jeg i flere timer og tænkte om det nu os var det rette valg. 

Og blev enig med mig selv om, at overfor mine andre børn, var dette bedst, så de ikke skulle have en fraværende mor i syv måneder. 

Lige i det jeg tager pillen i munden og sluger den, der fortryder jeg. 

Jeg fortryder af hele mit hjerte, og her to måneder efter er jeg overhovedet ikke kommet over mit valg

Jeg kan slet ikke forklare hvor meget jeg har fortrudt mit valg, det Gør så ondt i mit hjerte. 

Tankerne om  aborten flyver omkring mig hele tiden. 

Kommer man nogensinde over det? 

Hvordan kommer man bedst videre?

 

Jeg fik idag, for præcis 3 år siden, også foretaget en abort. Grunden var en anden, men jeg havde det på samme måde....så snart pillen var slugt, fortrød jeg!!! Promte! 

Nu er der som sagt, IDAG, gået 3 år siden jeg tog den første pille, og jeg har endnu ikke glemt det. Og tænker stadig tit på det foster jeg gav afkald på. Det er frygteligt! 

Nu er jeg dog igen gravid i 10. Uge, denne gang var en abort nok også det bedste, men jeg kan ikke gøre det igen!!! Aldrig. Det er det værste jeg nogensinde har gjort, at få den abort dengang.

så jeg kan ikke komme med opmuntrende ord, blot sige, at du ikke er alene 

Bare mig.. skriver:

Jeg fik idag, for præcis 3 år siden, også foretaget en abort. Grunden var en anden, men jeg havde det på samme måde....så snart pillen var slugt, fortrød jeg!!! Promte! 

Nu er der som sagt, IDAG, gået 3 år siden jeg tog den første pille, og jeg har endnu ikke glemt det. Og tænker stadig tit på det foster jeg gav afkald på. Det er frygteligt! 

Nu er jeg dog igen gravid i 10. Uge, denne gang var en abort nok også det bedste, men jeg kan ikke gøre det igen!!! Aldrig. Det er det værste jeg nogensinde har gjort, at få den abort dengang.

 

så jeg kan ikke komme med opmuntrende ord, blot sige, at du ikke er alene 

 Det er forfærdeligt at man først vågner op efter man har slugt den dumme pille. 

Tror os det kunne hjælpe mig og blive gravid igen hurtigt, og "glemme " den dumme oplevelse og komme videre. 

Men tre børn i forvejen og en mand der nu har sagt stop grundet hans alder af 37 år, så bliver dette desværre aldrig aktuelt igen

Det Gør ondt. 

Kæmpe stort tillykke med din graviditet  jeg er misundelig